Aniston

DVD: What's your Number?

Tag med på jagt efter drømmemanden blandt eks-elskere.

4 ud af 6 stjerner
Foto: SF Film - DVD: What's your Number? Foto: SF Film

Ally er en vaskeægte singlepige, der har en del mænd forbi sin seng, men som har svært ved at få mændene til at gide hende til mere end en enkelt omgang doggiestyle.

Men i det mindste har hun da et job. I hvert fald indtil hun bliver fyret på grund af nedskæringer, som kun rammer hende!

Nu er hun både single og arbejdsløs, og det giver hende tid til at tænke over, hvor mange mænd hun egentlig har været i seng med. I følge en ugebladsartikel, er det gennemsnitlige antal sexpartnere for en kvinde nemlig 10,5 ... Men det er Allys vist ikke. Hun nærmer sig faktisk den 20. elsker!

Derfor beslutter hun sig for, at den 20. elsker skal være ham, hun bliver gift med.

Desværre bliver hun også meget stiv fem minutter efter, hun har taget denne beslutning, og hun ender derfor i kanen med den chef, der netop har fyret hende - og som er en ret så nasty fyr!

Jagten på de 20 ...
Ally kan og vil ikke ende med at gifte sig med eks-chefen, så hun beslutter sig for at genfinde samtlige 20 elskere, så hun kan finde en kommende mand blandt en af disse.

Nu har hun jo brugt sin kvote på 20, så drømmemanden skal være blandt disse 20!

Derfor allierer hun sig også med sin casanova-nabo, Colin (Chris Evans) som kan hjælpe hende med at finde mændene fra hendes fortid.

Amerikansk Bridget
Selvom "What's your Number?" bare er endnu en chick-flick, så er den faktisk en anelse anderledes end mange andre chick-flicks.


Den er sød og sjov og simpel, men den er også en tand grovere i munden end en hvilken som helst anden tøsepigefilm, og det gør den lige en tand sjovere.

Herudover er Ally ikke en klassisk amerikansk pige. Hun er en blond, men realistisk og meget sarkastisk, tøs med ben i næsen.

"What's your Number?" prøver således ikke på at være spor yndig, og på den måde minder den lidt om en amerikansk pendant til Bridget Jones - bare måske lidt pinligere.


"What's your number?" er udkommet på dvd den 28. februar 2012.

 

ANNONCE
DVD: What's your Number?
Del

Seneste nyt

Annonce