Aniston

Dufte

De påvirker os i stor grad

Mennesket har sine sanser, og vi bruger dem alle, bevidst eller ubevidst. Vi koncentrerer os dog mest om synet og hørelsen, men er det aldrig sket, at en særpræget duft eller en dårlig lugt har bragt minder frem hos dig?
Dufte
Den karakteristiske duft af våd jord efter et regnskyl kender de fleste nok til. Eller aromaen fra varm kakao, der fører tilbage til de kolde vinteraftener under dynen.

Også andre oplevelser kan nå os igennem dufte. Hvem forbinder ikke dufte som kanel og fyrretræ med jul?

Men også en flygtig, velkendt duft i eksempelvis et overfyldt tog kan få os til at reagere - hvis det eksempelvis er ekskærestens foretrukne parfume du fornemmer, eller en duft, der minder dig så forfærdeligt om din bedstemor. Og du må bare dreje hovedet, for at finde ud af, hvor den uforglemmelige duft kommer fra...

Også oplevelsen, når man sidder i en ny bil, taler især til lugtesansen. Nye biler lugter af... Ja, ny bil. 
Eller når man står ved bageren for at hente rundstykker, og bliver opmærksom på duften af wienerbrød. Har du ikke karakterstyrke nok til at skubbe lækkersulten væk, er chancerne for, at du køber wienerbrød sammen med rundstykkerne ret stor.
 
Eksemplerne er utallige, og dufte har altid betydet meget for mennesket. Tag bare medicinmænd, der røg sygdomme væk med duftaromaer, den store handel, der i oldtiden foregik med harpiks, sandel og balsam. Selv i biblen hører vi om duftende salver.
 
Lugtesansen har stor magt over os, selvom den er undervurderet. Dufte opleves ikke kun igennem næsen, men gemmes i hjernen. Derfor kan dufte kalde minder frem. Næseborene har nogle mekanisker, så de trækker sig sammen, når vi lugter noget dårligt, og udvider sig, når vi dufter noget dejligt. Det gør også, at vi bedre opfatter gode dufte.

Man har også hørt snakken om, at kvinder udskiller forskellige dufte, alt efter hvor de befinder sig i deres cyklus. Det skulle have ubevidst indflydelse på mænd, også selvom de ikke selv er klar over det.

Dufte kan hjælpe dig til at blive friskere, roligere, huske bedre og så videre. Der er snart ikke det humør, en duft ikke siges at kunne forstærke, eller dæmpe. Duftene kan eksempelvis bruges i form af røgelse eller æteriske olier.

Her følger et par eksempler på dufte der påvirker på forskellige måder, og kan bruges derefter.
 
Forfrisker
Mynte, eucalyptus, kanel og rosmarin er eksempler på stimulerende dufte.

Angst
Sandeltræ, lavendel, kamille, rose, appelsin og jasmin er dufte, der virker beroligende mod angst og vrede.
 
Tristhed
Mynte, sandeltræ, basilikum og lavendel virker mod depressivitet. Lavendels stimulerer desuden også hukommelsen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce