Aniston

Du skal da have et stykke smørrebrød!

Det er danskernes råd til udenlandske turister, der besøger Danmark.

Danmarks bedste spise er smørrebrød! - Du skal da have et stykke smørrebrød! Danmarks bedste spise er smørrebrød!
Når man er i Japan, spiser man sushi. Er man i Tyskland, spiser man Curry Wurst. Og i England kan man ikke komme uden om en omgang fish’n’chips.

Men hvad bør man egentlig smage, når man er turist i Danmark?

Hver anden dansker (51 pct.) foreslår, at de udenlandske turister, der endnu har til gode at udsætte smagsløgene for det danske køkken, tager sig et stykke smørrebrød med det hele.

Det viser en undersøgelse om feriemad foretaget af hotelbookingportalen Hotels.com blandt 2.057 danskere.

Medisterpølse er no-go! 
Mens flest danskere altså mener, at udenlandske turister bør udsættes for et stykke smørrebrød eller flere, så mener hver fjerde, at rejsende til Danmark i stedet bør udsættes for flæskesteg med brun sovs, kartofler og surt, og denne kulinariske oplevelse indtager dermed en andenplads på listen over specielle danske retter, som vi mener, turisterne bør sætte tænder i.

Den velkendte hakkebøf med bløde løg indtager en fin tredjeplads foran blandt andet frikadeller med rødkål og tarteletter.

Nederst på listen over anbefalede danske retter lander medisterpølsen med brun sovs og kartofler, som kun 3 pct. vil anbefale udenlandske turister at prøve, når de er på besøg i Danmark.
ANNONCE
1. Smørrebrød
2. Flæskesteg med brun sovs, kartofler og surt
3. Hakkebøf med bløde løg
4. Frikadeller med rødkål
5. Hotdog
6. Tarteletter
7. Rødgrød med fløde
8. Wienerbrød
9. Kærnemælkskoldskål
10. Medisterpølse med brun sovs og kartofler

Kilde: Undersøgelse foretaget af Hotels.com blandt 2.057 danskere fra hele landet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce