Aniston

Dommeren

Han afgør andres skæbner hver dag, men mister kontrollen over sin egen

9 ud af 6 stjerner
Denne film er beviset på, at ens fortid indhenter én, og man kan ikke flygte fra den. Et sandt mesterværk af Gert Fredholm og bestemt et kig værdigt.
Dommeren
Jens Christian Poulsen er nyudnævnt formand for Flygtningenævnet med en strålende juridisk komet-karriere bag sig og en forventet slutstilling som højesteretsdommer.

Han er en charmerende, skarp og retlinet embeds-mand, der lever og ånder for sit arbejde, ligesom han lever alene. Men en medieomsust asylsag og en bortadopteret søn, som pludselig kræver sin far, river Jens Christians liv fra hinanden.

Han hvirvles ind i sin tilværelses største konflikt og splittes mellem sine forpligtelser og sine følelser.

Overbevisende dommer

Det er Peter Gantzler, der spiller rollen som dom-meren, "Jens Christian Poulsen", og han gør dette med god overbevisning. Det er sjældent, man ser, at en skuespiller kan holde en rolle hele vejen igennem en film, men Peter Gantzler beviser, at det absolut ikke er en umulighed.

Udover Peter Gantzler byder rollelisten også på folk som: Micky Skeel Hansen, Nastja Arcel, Peter Schrøder, Jesper Lohmann og Sarah Boberg.

Toppen af dansk film

Dette er filmen, der viser, at selvom man lever og ånder for sit arbejde, så skal man ikke gemme sit private og følelsesmæssige liv bag en velordnet og kontrolleret facade.

"Dommeren" er en film, man tænker over, og når den er slut, melder en masse spørgsmål sig - er det virkelig værd at ofre alt for at blive den bedste inden for sit fag? Kan man leve et liv på evig flugt fra sin fortid? Er det hensigtsmæssigt at skubbe folk til side?

Selve historien er meget dyb, og jo flere gange man ser den, des flere detaljer vil man helt sikkert også opdage. Filmen består af mange små ting, som til sidst går sammen og giver en god helhed og en dybere mening.

Danske film har igennem længere tid haft stor fremgang, og "Dommeren" hører bestemt til blandt toppen af danske film.

"Dommeren" har premiere den 4. november 2005 i alle landets biografer.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce