Dit store svin
Ej, jeg trækker det altså tilbage igen
Som et helt almindeligt menneske, med begge ben placeret solidt på jorden, skal man nogle gange passe på, hvad man siger til folk. Evig og altid skal man være påpasselig med ikke at træde andre over tæerne, eller på nogen anden måde komme til at støde dem.
Hvis man skulle være så uheldig at komme til at brænde nallerne, så er der ikke andet for, end at man må bede om tilgivelse, som i øvrigt på ingen måde er en behagelig ting. Desuden er forholdet til personen også blevet mere eller mindre ødelagt, hvis denne ikke kan abstrahere fra svipseren.
Man skulle tro, at ovenstående var generelt for alle, men det er det langt fra. Hvis man er kendt, politiker, pave, kongelig eller vigtig, og her menes der ikke en person, der har nok i sig selv, men derimod en, der er vigtig for samfundet, så kan man slippe af sted med hvad som helst.
De kan stå og påstå, at himlen falder ned, dommedag er kommet eller muslimerne er roden til alt ondt, men når de bliver konfronteret med udtalelsen, så angrer de på stedet og undskylder. Hvis dette ikke hjælper trækker de udtalelsen tilbage.
I realiteten kan det ikke lade sig gøre at trække en udtalelse tilbage. Man kan ikke skrue tiden tilbage til situationen, hvor man kom med udtalelsen, og man kan heller ikke slette hukommelsen på alle dem, der har hørt, filmet og set det.
Men selvom det ikke kan lade sig gøre, så er der alligevel forbavsende mange, der benytter muligheden for at gøre det. Man kan vel kalde det en trend og næsten gå så langt som at kalde det en ny mode.
Sjovt nok er denne modedille kun acceptabel, hvis man hører til de kendte, politikerne, paven, kongelige eller vigtige personer. Hvis de almindelige mennesker trækker udtalelser tilbage, bliver der bare rystet på hovedet. Men burde det ikke være lige for alle? Burde ligestillingen ikke også gælde her?
Hvis der bliver ligestilling på dette område, kan man i en given situation sige sin uforbeholdne mening og så senere hen fortryde denne udtalelse. Derefter kan man uden videre trække den tilbage igen og ingen stiller spørgsmålstegn.
Summa summarum er, at det ikke længere er nødvendigt at stå ved sin mening, og man kan ændre den, hvis man for eksempel står til at tabe en diskussion. Men er dette en ny form for ytringsfrihed og skal vores samfund være bygget op af tilbagetrukne udtalelser?
Hvis man skulle være så uheldig at komme til at brænde nallerne, så er der ikke andet for, end at man må bede om tilgivelse, som i øvrigt på ingen måde er en behagelig ting. Desuden er forholdet til personen også blevet mere eller mindre ødelagt, hvis denne ikke kan abstrahere fra svipseren.
Man skulle tro, at ovenstående var generelt for alle, men det er det langt fra. Hvis man er kendt, politiker, pave, kongelig eller vigtig, og her menes der ikke en person, der har nok i sig selv, men derimod en, der er vigtig for samfundet, så kan man slippe af sted med hvad som helst.
De kan stå og påstå, at himlen falder ned, dommedag er kommet eller muslimerne er roden til alt ondt, men når de bliver konfronteret med udtalelsen, så angrer de på stedet og undskylder. Hvis dette ikke hjælper trækker de udtalelsen tilbage.
I realiteten kan det ikke lade sig gøre at trække en udtalelse tilbage. Man kan ikke skrue tiden tilbage til situationen, hvor man kom med udtalelsen, og man kan heller ikke slette hukommelsen på alle dem, der har hørt, filmet og set det.
Men selvom det ikke kan lade sig gøre, så er der alligevel forbavsende mange, der benytter muligheden for at gøre det. Man kan vel kalde det en trend og næsten gå så langt som at kalde det en ny mode.
Sjovt nok er denne modedille kun acceptabel, hvis man hører til de kendte, politikerne, paven, kongelige eller vigtige personer. Hvis de almindelige mennesker trækker udtalelser tilbage, bliver der bare rystet på hovedet. Men burde det ikke være lige for alle? Burde ligestillingen ikke også gælde her?
Hvis der bliver ligestilling på dette område, kan man i en given situation sige sin uforbeholdne mening og så senere hen fortryde denne udtalelse. Derefter kan man uden videre trække den tilbage igen og ingen stiller spørgsmålstegn.
Summa summarum er, at det ikke længere er nødvendigt at stå ved sin mening, og man kan ændre den, hvis man for eksempel står til at tabe en diskussion. Men er dette en ny form for ytringsfrihed og skal vores samfund være bygget op af tilbagetrukne udtalelser?
