Diskussion
Jeg er normalt ikke typen, der brokker mig, men jeg forstår jer simpelthen ikke!
Det er sært, ifølge alle undersøgelser er vi lige, men de undersøgelser og dem, der har lavet dem vil blive gjort ualmindeligt meget til skamme, hvis de kom ud i det virkelige liv. Derude, hvor man kan studere hverdagens små finurligheder og sære måder at tackle tingene på.
Mit første eksempel drejer sig om min mors måde at sige tingene på. Hun siger dem nemlig ikke direkte. Næh, man skal helst gætte og kunne læse hende. Hun kan for eksempel sige: "Mads gider du at tage opvasken?"
Det betyder ikke at jeg har et valg. Selvom den utrænede læser vil mene, at sætningen er formuleret som et spørgsmål, så er det i virkeligheden en kommando. For selvom ordet "gider" henfører til, at vi har med spørgeform at gøre, så bliver svaret "Nej" som oftest modtaget med en sur mine og et: "Jamen det skal du".
Der er ingen begrundelse og hvis opvasken står tilbage som urørt, falder der brænde ned.
Hvorfor gør I det? For min mor er bestemt ikke den eneste. Det er lige meget, hvor jeg befinder mig, så er der kvinder, der skal bede mig om alt muligt og hvis jeg siger nej, bliver det til en kommando.
"Giver du mig ikke en orgasme"
"Nej"
"Det skal du! "
Et andet almindeligt problem, jeg støder på er, at hvis man er uenig med en trunte, så bliver I ved med at gentage jer selv, til I for ret. Man kan være ganske sikker på, at jeres første argument er det, der holder hele diskussionen igennem.
Mit første eksempel drejer sig om min mors måde at sige tingene på. Hun siger dem nemlig ikke direkte. Næh, man skal helst gætte og kunne læse hende. Hun kan for eksempel sige: "Mads gider du at tage opvasken?"
Det betyder ikke at jeg har et valg. Selvom den utrænede læser vil mene, at sætningen er formuleret som et spørgsmål, så er det i virkeligheden en kommando. For selvom ordet "gider" henfører til, at vi har med spørgeform at gøre, så bliver svaret "Nej" som oftest modtaget med en sur mine og et: "Jamen det skal du".
Der er ingen begrundelse og hvis opvasken står tilbage som urørt, falder der brænde ned.
Hvorfor gør I det? For min mor er bestemt ikke den eneste. Det er lige meget, hvor jeg befinder mig, så er der kvinder, der skal bede mig om alt muligt og hvis jeg siger nej, bliver det til en kommando.
"Giver du mig ikke en orgasme"
"Nej"
"Det skal du! "
Et andet almindeligt problem, jeg støder på er, at hvis man er uenig med en trunte, så bliver I ved med at gentage jer selv, til I for ret. Man kan være ganske sikker på, at jeres første argument er det, der holder hele diskussionen igennem.
Hvorfor? I får jo ikke mere ret af, at gentage jer selv lige meget hvor brillant jeres argument er. Man kan male stolper op og stolper ned om, hvordan tingene hænger sammen og stadig få samme svar som førstegangssvaret - dog med lidt modifikationer.
Kommer det så dertil, hvor I indser, at jeres "modstander" - det kunne være kæresten, vennen eller familiemedlemmet har ret, så bliver i barnesure. Og må tusinde heksedoktorer forbande jer, hvis I skulle finde på at indrømme det. I finder på alle mulige latterlige regler og undskyldninger for at kunne gå og være småmopsede indtil vi forbarmer os, og undskylder med nejen og skraben, at I havde ret.
Jeg lærer det aldrig, og jeg er heller ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at lære det, men kære trunter i alle afskygninger. Man kan ikke have ret hver gang, selvom man gentager sig selv ud i det uendelige.
Kommer det så dertil, hvor I indser, at jeres "modstander" - det kunne være kæresten, vennen eller familiemedlemmet har ret, så bliver i barnesure. Og må tusinde heksedoktorer forbande jer, hvis I skulle finde på at indrømme det. I finder på alle mulige latterlige regler og undskyldninger for at kunne gå og være småmopsede indtil vi forbarmer os, og undskylder med nejen og skraben, at I havde ret.
Jeg lærer det aldrig, og jeg er heller ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at lære det, men kære trunter i alle afskygninger. Man kan ikke have ret hver gang, selvom man gentager sig selv ud i det uendelige.
