Dine, mine og vores børn
Opgiver du også kampen i dit forhold?
Det bliver så stor en del alligevel, så der er kommet langt større forståelse for dette tidligere meget ømme punkt.
Man skal ikke længere end 150 år tilbage, før at det næsten var umuligt at blive skilt. Valgte man dette: kunne man ikke gifte sig igen, blev man ofte udstødt af de omgangskredse, man færdedes i.
Mange af ægteskaberne var heller ikke som i dag, bygget på kærlighed, men på om man var et godt parti for hinanden og på forældrenes tilladelse. Man giftede sig også hurtigere, end vi gør i dag. Det var meget vigtigt at blive gift, det var der status i, at så mange giftede sig i en ret ung alder.
Enlige mødre var en sjældenhed; de var kun almindelige, hvis manden var død. En af grundene til at vi har ændret vores mening om skilsmisse, er at vi er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved biblen. Vi er begyndt at finde huller i den, og mange har mistet troen. Det giver os pludselig frie hænder til en masse ting. Vi er ikke længere bange, for ikke at komme i himlen, hvis vi er vores ægtefælle utro.
Men har denne udvikling en del af skylden i den store ændring i unges adfærd. Kan man sige, at skilsmisser har drevet mange unge ud i vold, alkohol, stoffer, selvskade eller kriminalitet? Man kan ikke komme udenom, at skilsmisse påvirker unge og deres tro på hele familiebilledet. Hvordan skilsmisse påvirker børn og unge er meget forskelligt, men i mange tilfælde skader det den tryghed, vi alle har brug for.
Er vi blevet for opgivende i vores forhold, er det blevet lettere at sige, jeg vil skilles, end at kæmpe for familien. Har vi som mennesker måske fået for mange valgmuligheder, som gør at vi ikke tænker på alle parter i vores forhold, men kun på os selv. Er vi blevet så sippede, at vi aldrig vil kunne finde et forhold, hvor vi er 100 % tilfredse, eller har man nogensinde kunne det? Måske er mennesket slet ikke skabt til ægteskab?
Man skal ikke længere end 150 år tilbage, før at det næsten var umuligt at blive skilt. Valgte man dette: kunne man ikke gifte sig igen, blev man ofte udstødt af de omgangskredse, man færdedes i.
Mange af ægteskaberne var heller ikke som i dag, bygget på kærlighed, men på om man var et godt parti for hinanden og på forældrenes tilladelse. Man giftede sig også hurtigere, end vi gør i dag. Det var meget vigtigt at blive gift, det var der status i, at så mange giftede sig i en ret ung alder.
Enlige mødre var en sjældenhed; de var kun almindelige, hvis manden var død. En af grundene til at vi har ændret vores mening om skilsmisse, er at vi er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved biblen. Vi er begyndt at finde huller i den, og mange har mistet troen. Det giver os pludselig frie hænder til en masse ting. Vi er ikke længere bange, for ikke at komme i himlen, hvis vi er vores ægtefælle utro.
Men har denne udvikling en del af skylden i den store ændring i unges adfærd. Kan man sige, at skilsmisser har drevet mange unge ud i vold, alkohol, stoffer, selvskade eller kriminalitet? Man kan ikke komme udenom, at skilsmisse påvirker unge og deres tro på hele familiebilledet. Hvordan skilsmisse påvirker børn og unge er meget forskelligt, men i mange tilfælde skader det den tryghed, vi alle har brug for.
Er vi blevet for opgivende i vores forhold, er det blevet lettere at sige, jeg vil skilles, end at kæmpe for familien. Har vi som mennesker måske fået for mange valgmuligheder, som gør at vi ikke tænker på alle parter i vores forhold, men kun på os selv. Er vi blevet så sippede, at vi aldrig vil kunne finde et forhold, hvor vi er 100 % tilfredse, eller har man nogensinde kunne det? Måske er mennesket slet ikke skabt til ægteskab?
De fleste er enige om, at det er bedre for alle partner, at man går fra hinanden, hvis skænderierne er for store og går ud over børnene.
Desværre er det ikke ensbetydende med, at skænderierne holder op. Der kan hurtigt opstå problemer, når en af partnerne finder sig en ny at dele livet med. Det skaber uro, om det nye medlem skal have lov at opdrage børnene.
Mange kan ikke lide tanken om, at der render en anden rundt med deres børn. Tænk, hvis børnene begynder at fortrække den nye, eller kalder den for mor/far. Igen står børnene uden noget at skulle have sagt, men må finde sig i forældrenes tovtrækning.
De fleste forældre accepterer med tiden, at det ikke kan være anderledes, men har man allerede skadet børnene inden dette sker?
Det er ikke til at vide, om antallet af skilsmisser vil begynde at falde igen. Det ser ikke sådan ud. Hvis man ser på statistikken over skilsmisser igennem de sidste 10 år, har den været støt stigende. Det kan dog være, at vi når til en tid, hvor folk atter igen tror på ægteskab og kernefamilier. Vi ser jo folks adfærd ændre sig med tiden, og det kan også være et af de punkter, der falder til ro igen.
Ellers ender vi nok med, at alle fremtidens børn er "dine, mine og vores børn".
Desværre er det ikke ensbetydende med, at skænderierne holder op. Der kan hurtigt opstå problemer, når en af partnerne finder sig en ny at dele livet med. Det skaber uro, om det nye medlem skal have lov at opdrage børnene.
Mange kan ikke lide tanken om, at der render en anden rundt med deres børn. Tænk, hvis børnene begynder at fortrække den nye, eller kalder den for mor/far. Igen står børnene uden noget at skulle have sagt, men må finde sig i forældrenes tovtrækning.
De fleste forældre accepterer med tiden, at det ikke kan være anderledes, men har man allerede skadet børnene inden dette sker?
Det er ikke til at vide, om antallet af skilsmisser vil begynde at falde igen. Det ser ikke sådan ud. Hvis man ser på statistikken over skilsmisser igennem de sidste 10 år, har den været støt stigende. Det kan dog være, at vi når til en tid, hvor folk atter igen tror på ægteskab og kernefamilier. Vi ser jo folks adfærd ændre sig med tiden, og det kan også være et af de punkter, der falder til ro igen.
Ellers ender vi nok med, at alle fremtidens børn er "dine, mine og vores børn".
