Aniston

Deuce Bigalow: European Gigolo

Info til alle Europas kvinder: Prisen for kærlighed er lige blevet en hel del billigere...

6 ud af 6 stjerner
Male prostitute, man whore, he bitch eller gigolo... Tja, kært barn har mange navne, men vi kender ham bedst som den fiske elskende Deuce Bigalow, som elsker kvinder med hvide, våde bluser og stive brystvorter...
Deuce Bigalow: European Gigolo
"Deuce Bigalow: European Gigolo" er opfølger til komedien "Deuce Bigalow - Er du til noget?" fra 1999. Og mange Deuce Bigalow fans inklusiv jeg selv, har ventet spændt og længe på at denne opfølger skulle komme.

Handling

Deuce Bigalow havde lovet sig selv, at han aldrig skulle arbejde som gigolo igen, men da hans tidligere alfons og gode ven T.J Hicks bliver anklaget for seriemord på en række gigolo'er i Holland, bliver Deuce nødt til at trække i arbejdstøjet igen, for at finde den rigtige morder og rense T.J's navn. Og endnu engang kommer den uheldige Deuce ud for en del besynderlige ting, samt møder en række mærkværdige kvindelige klienter.

Anmeldelse

Som stor Deuce Bigalow fan, var det med et smil på læben at jeg sætte mig til at se denne film, og mit smil blev kun større og større.

Ligesom med den første, så er nummer to en fuldstændig sindssyg komedie, som er fyldt med virkelig morsomme scener og replikker, og man tager sig selv i at sidde og skrige af grin gang på gang.

Til dem som ikke kan vente til de kommer i biografen, så tag et kig forbi den officielle "Deuce Bigalow" site og se den morsomme trailer.

Dette er en film, som helt sikkert kan anbefales, hvis man er Deuce Bigalow fan, eller har hang til sort og til tider plat humor.

Premiere den 26. August 2005
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce