Aniston

Det danske eventyr

Er Danmark et eventyrland?

Der findes vidst ikke den dansker som ikke har hørt om "Muhammed-sagen" og de satiriske tegninger. Og selvom man desværre ikke kan sige, at denne krise er ude af verden endnu, så går det da den rigtige vej, der er i hvert fald ikke den store mediedækning om det længere, ikke så mange flag-afbrændinger, protester og hvad der nu ellers har været i løbet af de sidste par måneder.
ANNONCE
Det danske eventyr
Jeg er sikker på, at vi alle et eller andet sted, er glade for dette, for det var da til at få i den gale hals til sidst, uanset hvilken side man var på.

Men denne artikel skal ikke handle om "Muhammed-sagen" eller de satiriske tegninger, men derimod skal det handle om det syn mange andre lande har på Danmark, nemlig at Danmark er et eventyrland.

Jeg har aldrig tænkt over hvad andre mennesker rundt omkring i verden tænkte om Danmark, men så her for nogle måneder siden da "Muhammed-krisen" var på sit højeste, sad jeg og så det amerikanske program "60 minuts" som pudsigt nok handler om Danmark.

Udsendelsen om Danmark startede på en måde, hvor de nærmest håner Danmark for at være "Picture perfect" som de så pænt kaldte det, fordi at Danmark er et demokratisk, velhavende land, hvis gader er rene og pæne, og som har et af Europas ældste monarkier. Men som om det ikke var nok, så gjorde de også grin med Den Lille Havfrue og så kaldte de dronningens livgarde for tinsoldater. 

Det føltes som et kig tilbage i folkeskolen, hvor de store børn mobber de små, og alligevel satte man sig tilbage i sofaen, rystede på hoved og tænkte "Er det virkelig det mest intelligente, de kan komme med?"

Det kan godt være at Danmark er "Picture perfect" på mange områder, for ja, vi har et demokratisk og velhavende land, hvis gader og stræder er rene og pæne. Ja, vi har et af Europas ældste monarkier og ja, et af Danmarks store træk plastre er Den Lille Havfrue samt den kongelige livgarde.

Og hvad så? Vi har vel alt grund til at være stolt af vores land, for i modsætning til USA så bruger vi ikke alle vores penge på våben og krige. Men derimod bruger vi vores penge på samfundet, noget amerikanerne kunne lære noget af. Men det sker nok ikke så længe at de har en Texas cowboy siddende på præsident tronen. Så hvem er det lige der burde håne hvem?

Jeg er i hvert fald stolt af at bo i Danmark som har det velfærdsamfund som vi har, jeg er stolt over at Danmark er kendt for Den Lille Havfrue, for hun er da vidunderlig. Jeg er stolt over at Danmark har en kongefamilie som tør være sammen med folket og som har en kronprins som tør græde, når han får sin elskede prinsesse. Ja, Danmark er måske et eventyrland, men er det ikke netop det vi elsker?

Hvad er du mest stolt af ved Danmark?  Og synes du at amerikanerne har ret i at Danmark er et eventyrland?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce