Aniston

Depression

Mode-fænomen?

Mange folk påstår, at de er deprimerede, men er de nu i virkeligheden også det? Er det ikke bare en undskyldning for at få medlidenhed? Eller lever vi nu i et samfund, hvor alle er ved at bryde sammen?
Depression
Jeg synes efterhånden, at alle påstår, at de er deprimeret. Det skal da nok være rigtigt, at nogen er, men jeg tror ikke på, at alle er. Det er hovedsageligt kvinder, der påstår, at de er deprimeret, men for mig ser det mere ud som om, at det er på mode at lide af en eller anden form for depression.

Hvis man slår "depression" op i nudansk ordbog, får man følgende forklaring:

"depression [depräYsjo'n] subst. -en, -er, -erne

En længerevarende tilstand med nedtrykthed, sørgmodighed, mangel på initiativ, uro og angst = Tungsind, Melankoli - lide af depression"


Altså: "En længerevarende tilstand med nedtrykthed". Jo, men for mig virker det som om, at bare man møder den mindste modstand en enkelt dag, så er det straks en god undskyldning for at sige, at man er deprimeret.

I virkeligheden handler det vel bare om, at man ikke tør at tage tyrene ved hornene, hvis man render ind i nogle problemer. Hvis man løste problemerne med det samme i stedet for at prøve at ignorere dem, og derved lade sig gå på af dem, så ville man ikke synke så dybt til at skulle sige, at man er deprimeret.

Mange af dem, der påstår, at de er deprimeret, har jo ikke engang været ved læge eller psykolog for at få det konstateret, så hvordan ved de egentligt, at de er deprimeret? Det kan da være, at de bare har en dårlig dag eller uge for den sags skyld.

Og hvad er det for noget med lykkepiller? Hvorfor gå og dope sig med medikamenter bare for at glemme hverdagen? Lykkepiller skubber jo bare problemerne i baggrunden, og når man så engang holder op med at tage dem, ja så kommer problemerne frem igen. Det er de færreste, der er i stand til at tackle problemerne, når de holder op med at tage pillerne, og når så deres verden bryder sammen igen, vupti så er man på lykkepiller igen.

Det er da utroligt, at man skal spise det stads, for ikke at tude dag ud og dag ind.

I England har der været et forsøg med folk, der var vinterdeprimeret, der fik indopereret en lille dims i hjernen og brystet. Den dims skulle så sende elektriske impulser til de dele af hjernen, der var med til at gøre, at folk var deprimeret. Flere af dem, der fik det indopereret sagde, at de følte en pludselig lettelse, og lige pludselig var de ikke deprimeret længere.

Så er det jo, at jeg begynder at tænke, om vi egentlig ikke burde være bange for læger. For hvis man ved hjælp af en lille dims kan ændre en persons sindstilstand, hvad kan det så ikke føre til?

Hvem har ikke hørt sætningen: "Jeg er altså bare så deprimeret...". Ja jeg ved god, at det er et udtryk for, at man har en dårlig dag og alt lige ramler sammen. Men jeg synes nu, det er deprimerende, at man skal lade sin egen selvmedlidenhed gå ud over andre.
ANNONCE
Depression
Ifølge
Men jeg har aldrig haft brug for lykkepiller, og psykologen var da spild af tid; og alligevel har jeg klaret mig glimrende de 11 år.

Jeg har aldrig været deprimeret og kan derfor af gode grunde ikke sætte mig ind i, hvordan folk har det, når de er så langt ude, at de ikke kan andet end at sidde og tude, men jeg synes, der er gået lidt for meget sport i at være deprimeret.
ANNONCE
Del

Seneste nyt