Aniston

Deo Dry

The Body Shops deodorantnyhed med vulkansk mineral er nu i handlen.

Deo Dry holder dig tør i sommervarmen og er bedre for miljøet end mange andre deodoranter.
Deo Dry
Oplever du, at der opstår en lille odeur omkring dig, lige så snart temperaturen sniger sig op over 25 grader? Så skulle du måske købe dig en ny deo.

Sommeren er nemlig officielt begyndt, og selvom vi ikke runder de vilde temperaturer endnu, ja så kan du godt begynde at lede efter den rette deodorant, som forhåbentligt gør, at du kan tillade dig at være ude blandt andre mennesker - også andre end dem, der har lært at leve med din svedlugt...

Vulkaner under armene
En af de deodoranter, du kan kaste dig over, er Deo Dry, som er helt ny på hylderne i The Body Shop.

Deo Dry er en roll on eller stick, som ikke tilstopper porerne og ikke indeholder aluminiumssalt. Den giver desuden ikke hvide pletter på tøjet og er helt uden parabener - men dog med parfume, som den dufter relativt meget af - i hvert fald hvis man er vant til parfumefrie varianter.
 
Det effektive middel i Deo Dry er vulkansk mineralpudder, som skulle være det, der absorberer sveden og holder armhulerne tørre og friske - i følge The Body Shop i op til et helt døgn.
 
En duft af miljø
Deo Dry fra The Body Shop fås i tre forskellige dufte, hvoraf to af dem er unisex-dufte, mens den sidste er mere feminin.

 Alle tre dufte findes både som stick og roll-on, og der fås refill til Roll-on'en, som gør deodoranten mere miljøvenlig, fordi du er fri for at smide hele emballagen ud og købe en ny hel emballage.
 
Dermed er refill-muligheden bedre for miljøet - og det samme er den økologiske Community Trade alkohol fra Ecuador og den økologiske Community Trade aloe vera fra Guatemala, som Deo Dry også indeholder.
 
Dei Dry nedsætter perspiration og dermed sved og svedlugt, så den er oplagt at kaste sig over i sommervarmen. Nu mangler du bare at vælge, om du vil dufte "Chilled and Breezy", "Cool and Zesty" eller "Fresh and Floral".

Deo Dry fra The Body Shop har en vejl. udsalgspris på 75 kr. samt 55 kr. for refill og forhandles i The Body Shop.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce