Den virtuelle virkelighed
Forsvinder de personlige relationer med teknologiens udvilking?
Før disse teknologiske fremskridt var fastnettelefonen den bedste mulighed for hurtigt og nemt at komme i kontakt med folk, og inden da var det via brev eller simpelthen ved fysisk at tage over og besøge folk. Men nu er det altså ikke længere nødvendigt at spænde hestene for vognen, når man lige har en ting, man vil diskutere med naboen.
Det har gjort livet meget lettere. De fleste har efterhånden en mobiltelefon, så man nærmest altid kan komme i kontakt med dem enten via et opkald eller en sms, og flere og flere husstande investerer i en internetforbindelse. Man kan nærmest sige, at der nu ikke længere er en undskyldning for ikke at holde kontakten ved lige til en person, som man værdsætter/holder af. Og det lyder jo meget godt.
Men spørgsmålet er så, hvilken slags kontakt det bliver? Er man lige så nærværende igennem mobilen eller over en e-mail, som hvis man mødte op i egen høje person? Sikkert ikke.
Det vil altid være mere givtigt at stå face-to-face med den pågældende person, idet nogle ting, som for eksempel kropssprog og den fysiske nærhed, ikke kan overføreres fuldt ud til disse teknologiske kommunikationsmidler.
Men er fremskridtene så ikke givtig på en anden måde? Jo, faktisk så er der åbnet op for en helt ny verden, som kan tilgåes fra vores eget hjem. Via fjernsynet og Internettet er det globale samfund blevet mere lokalt. De to medier byder på informationer i ekstreme mængder, som ellers var svært tilgængelige før. Rent menneskeligt giver det en større forståelse for verden udenfor vores egen lille "andedam", og via chatfunktioner og lignende kan der skabes venskaber trods stor distance imellem de to parter.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at verden er bedst oplevet ved fysisk tilstedeværelse, og ikke med teknologien som "mellemmand". Det er dog trods alt en hel anden oplevelse at se de egyptiske pyramider i virkeligheden end at se dem på billeder på en internetside. Men nu er en tur til Egypten ikke en mulighed for alle, så set fra den vinkel er teknologien en velsignelse, da den lader folk træde mere ind i "lyset" end før, hvor man nemt kunne være ufrivillig fanget i "uvidenhedens mørke".
Det lyder jo meget godt, og ingen vil sikkert modstride det fornuftige i dette fremskridt. Men hvad med de mere nære forhold, altså de mennesker vi omgiver os med til hverdag? Disse mennesker kommunikerer vi også med via teknologien, især i form af mobiltelefonen. Men betyder det, at vi så er mindre sammen med dem fysisk? Nej, at der bliver sendt sms'er frem og tilbage betyder ikke, at unge for eksempel ikke ses så meget. Faktisk så kommunikerer de mere end før, hvis man kigger på tid brugt til dette.
At fremskridtene måske skræmmer de lidt ældre brugere, er forståeligt nok set fra den vinkel, at de jo er vokset op med en anden "verden". Disse mennesker kan nemt falde ud af fællesskabet, hvis de fortsat holder fast i modstanden mod fremskridtene.
Det har gjort livet meget lettere. De fleste har efterhånden en mobiltelefon, så man nærmest altid kan komme i kontakt med dem enten via et opkald eller en sms, og flere og flere husstande investerer i en internetforbindelse. Man kan nærmest sige, at der nu ikke længere er en undskyldning for ikke at holde kontakten ved lige til en person, som man værdsætter/holder af. Og det lyder jo meget godt.
Men spørgsmålet er så, hvilken slags kontakt det bliver? Er man lige så nærværende igennem mobilen eller over en e-mail, som hvis man mødte op i egen høje person? Sikkert ikke.
Det vil altid være mere givtigt at stå face-to-face med den pågældende person, idet nogle ting, som for eksempel kropssprog og den fysiske nærhed, ikke kan overføreres fuldt ud til disse teknologiske kommunikationsmidler.
Men er fremskridtene så ikke givtig på en anden måde? Jo, faktisk så er der åbnet op for en helt ny verden, som kan tilgåes fra vores eget hjem. Via fjernsynet og Internettet er det globale samfund blevet mere lokalt. De to medier byder på informationer i ekstreme mængder, som ellers var svært tilgængelige før. Rent menneskeligt giver det en større forståelse for verden udenfor vores egen lille "andedam", og via chatfunktioner og lignende kan der skabes venskaber trods stor distance imellem de to parter.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at verden er bedst oplevet ved fysisk tilstedeværelse, og ikke med teknologien som "mellemmand". Det er dog trods alt en hel anden oplevelse at se de egyptiske pyramider i virkeligheden end at se dem på billeder på en internetside. Men nu er en tur til Egypten ikke en mulighed for alle, så set fra den vinkel er teknologien en velsignelse, da den lader folk træde mere ind i "lyset" end før, hvor man nemt kunne være ufrivillig fanget i "uvidenhedens mørke".
Det lyder jo meget godt, og ingen vil sikkert modstride det fornuftige i dette fremskridt. Men hvad med de mere nære forhold, altså de mennesker vi omgiver os med til hverdag? Disse mennesker kommunikerer vi også med via teknologien, især i form af mobiltelefonen. Men betyder det, at vi så er mindre sammen med dem fysisk? Nej, at der bliver sendt sms'er frem og tilbage betyder ikke, at unge for eksempel ikke ses så meget. Faktisk så kommunikerer de mere end før, hvis man kigger på tid brugt til dette.
At fremskridtene måske skræmmer de lidt ældre brugere, er forståeligt nok set fra den vinkel, at de jo er vokset op med en anden "verden". Disse mennesker kan nemt falde ud af fællesskabet, hvis de fortsat holder fast i modstanden mod fremskridtene.
Man kan sige, at det er en trist udvikling, hvor man er nødsaget til at følge med strømmen på trods af ideologisk modstand mod fænomenet, men sådan er verden nu engang i dag. Vælger man mobiltelefonen eller Internettet fra, så vil der være informationer og fællesskaber, som man bare ikke kan blive en del af.
Man skal selvfølgelig passe på ikke at misbruge mulighederne for kommunikation via et medie. De ubehagelige konfrontationer, som man ikke kan undgå at skulle opleve i ens liv, bliver nemmere at håndtere via et medie.
På den måde kan for eksempel mobiltelefonen misbruges til at tilsvine folk eller droppe kæresten, hvor man før skulle stå ansigt til ansigt med personen. Det viser manglende respekt for den involverede person i den anden ende.
Nogle samtaler bør aldrig klares over et medie, selvom det er en nem udvej ud af en ubehagelig situation.
Så det drejer sig altså om at have en smule kritisk sans og lidt menneskelig respekt, når man omgås disse teknologiske fremskridt. Har man det, så åbner der sig en positiv mulighed for mellemmenneskelig kommunikation.
Man skal selvfølgelig passe på ikke at misbruge mulighederne for kommunikation via et medie. De ubehagelige konfrontationer, som man ikke kan undgå at skulle opleve i ens liv, bliver nemmere at håndtere via et medie.
På den måde kan for eksempel mobiltelefonen misbruges til at tilsvine folk eller droppe kæresten, hvor man før skulle stå ansigt til ansigt med personen. Det viser manglende respekt for den involverede person i den anden ende.
Nogle samtaler bør aldrig klares over et medie, selvom det er en nem udvej ud af en ubehagelig situation.
Så det drejer sig altså om at have en smule kritisk sans og lidt menneskelig respekt, når man omgås disse teknologiske fremskridt. Har man det, så åbner der sig en positiv mulighed for mellemmenneskelig kommunikation.
