Den usynlige sygdom
Et liv med kroniske smerter
Ovenstående er Lademanns Leksikons beskrivelse af den sygdom/skade som undertegnede lever med. Som jeg skrev i en artikel i starten af året, så har min start på året ikke været videre god. Godt nok er jeg ikke kommet mere til skade, men i starten af marts fik jeg konstateret, at jeg har pådraget mig en piskesmældslæsion.
Jeg har fra starten fået at vide, at jeg har været heldig, og at det er en mild grad, jeg er ramt af, og at jeg nok skal blive rask igen. Det er da også meget godt at få at vide, men når man på syvende måned sidder med kroniske smerter og træthed samt hukommelsesbesvær, så er det svært at se lyset for enden af tunnelen.
Til at starte med havde jeg kun hovedpine, men pludselig kom smerterne i nakken og skulderne. Med smerterne kom også trætheden og hukommelsesbesværet, og med det kom koncentrationsbesværet.
En ting er at have ondt - man ved, at man er syg, men det er ikke helt umuligt at have en hverdag samtidig, men når det sætter sig på hjernen, så bliver ens liv et rent helvede. Jeg kan sidde og tænke på, at jeg skal huske at købe mælk, men på de få sekunder det tager at finde papir og kuglepen, så det kan blive skrevet ned, er det væk. Jeg har ingen idé om, hvad det var, jeg tænkte på, og der kan derefter gå flere timer, før det lige pludselig dukker op igen.
En anden ting, der plager mig er, at jeg har fået ufattelig svært ved at koncentrerer mig. Der skal stort set ingenting til, før jeg sidder og laver noget andet, end det jeg startede med. I løbet af en forelæsning er jeg nødt til at lægge et par kabaler på computeren. Jeg kan cirka koncentrere mig i 30 minutter af gangen, før jeg er nødt til at lave noget andet.
Det samme gælder, når der skal læses. Jeg har været vant til, at jeg kunne begrave mig i en bog en hel dag uden pauser, men nu kan jeg kun klare 20 - 30 minutter uden pauser.
I starten havde jeg svært ved at overskue ting, som ikke var en del af den daglige rutine. Jeg skulle have hyret en advokat til at tage sig af sagen og kampen mod modpartens forsikring. Men det med at tage telefonen og ringe op var alt for krævende, og jeg måtte have min far til det. Jeg brød flere gange sammen, fordi det var for krævende at udfylde
Man går fra, at man mentalt kan alt til ikke at kunne noget. Et psykisk nederlag, som er svært at acceptere. Man kan prøve at forklare ens omgangskreds, at man er syg, men når man hverken hoster, nyser eller har nogen andre synlige symptomer, så er det som om man taler til døve.
Jeg har siden marts gået til fysioterapeut, og smerterne er da heller ikke så slemme, som de var i starten, og trætheden er heller ikke så markant som i starten, men rask er jeg langt fra. Det lyder måske underligt, men man vænner sig mere eller mindre til at have kroniske smerter. Eller sagt på en anden måde, så lærer man at abstrahere fra det.
Når man får en piskesmældslæsion, så er det ikke kun fysisk, man får ondt. Pengepungen får også ondt. En eller anden såkaldt ekspert har udtalt, at behandling af en sådan læsion kun hjælper de første tre måneder. Alt udover de tre måneder virker kun lindrende og ikke behandlende. Denne udtalelse har forsikringsselskaberne selvfølgelig taget til sig, for på den måde kan de spare penge her og nu.
Jeg har fra starten fået at vide, at jeg har været heldig, og at det er en mild grad, jeg er ramt af, og at jeg nok skal blive rask igen. Det er da også meget godt at få at vide, men når man på syvende måned sidder med kroniske smerter og træthed samt hukommelsesbesvær, så er det svært at se lyset for enden af tunnelen.
Til at starte med havde jeg kun hovedpine, men pludselig kom smerterne i nakken og skulderne. Med smerterne kom også trætheden og hukommelsesbesværet, og med det kom koncentrationsbesværet.
En ting er at have ondt - man ved, at man er syg, men det er ikke helt umuligt at have en hverdag samtidig, men når det sætter sig på hjernen, så bliver ens liv et rent helvede. Jeg kan sidde og tænke på, at jeg skal huske at købe mælk, men på de få sekunder det tager at finde papir og kuglepen, så det kan blive skrevet ned, er det væk. Jeg har ingen idé om, hvad det var, jeg tænkte på, og der kan derefter gå flere timer, før det lige pludselig dukker op igen.
En anden ting, der plager mig er, at jeg har fået ufattelig svært ved at koncentrerer mig. Der skal stort set ingenting til, før jeg sidder og laver noget andet, end det jeg startede med. I løbet af en forelæsning er jeg nødt til at lægge et par kabaler på computeren. Jeg kan cirka koncentrere mig i 30 minutter af gangen, før jeg er nødt til at lave noget andet.
Det samme gælder, når der skal læses. Jeg har været vant til, at jeg kunne begrave mig i en bog en hel dag uden pauser, men nu kan jeg kun klare 20 - 30 minutter uden pauser.
I starten havde jeg svært ved at overskue ting, som ikke var en del af den daglige rutine. Jeg skulle have hyret en advokat til at tage sig af sagen og kampen mod modpartens forsikring. Men det med at tage telefonen og ringe op var alt for krævende, og jeg måtte have min far til det. Jeg brød flere gange sammen, fordi det var for krævende at udfylde
Man går fra, at man mentalt kan alt til ikke at kunne noget. Et psykisk nederlag, som er svært at acceptere. Man kan prøve at forklare ens omgangskreds, at man er syg, men når man hverken hoster, nyser eller har nogen andre synlige symptomer, så er det som om man taler til døve.
Jeg har siden marts gået til fysioterapeut, og smerterne er da heller ikke så slemme, som de var i starten, og trætheden er heller ikke så markant som i starten, men rask er jeg langt fra. Det lyder måske underligt, men man vænner sig mere eller mindre til at have kroniske smerter. Eller sagt på en anden måde, så lærer man at abstrahere fra det.
Når man får en piskesmældslæsion, så er det ikke kun fysisk, man får ondt. Pengepungen får også ondt. En eller anden såkaldt ekspert har udtalt, at behandling af en sådan læsion kun hjælper de første tre måneder. Alt udover de tre måneder virker kun lindrende og ikke behandlende. Denne udtalelse har forsikringsselskaberne selvfølgelig taget til sig, for på den måde kan de spare penge her og nu.
Kort sagt, så kan jeg være uheldig at skulle betale for mine behandlinger de næste mange måneder. Min advokat er på sagen, men det er endnu uvist, om det er mig, der hænger på regningen.
Forsikringen ville have, at jeg skulle til en speciallægeundersøgelse, så man kunne få en idé om, hvor omfattende læsionen er, og i værste fald, om det er en, jeg skal leve med resten af livet.
Jeg fik en tid hos en læge på neurokirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet, så han kunne komme med en vurdering. Efter en lang snak omkring symptomer og en undersøgelse af min nakke og hoved, sagde han, at jeg var heldig. Heldig, fordi jeg, som han så det, ville blive rask igen. Godt nok skal jeg regne med, at der vil gå omkring to år - men to år er da til at leve med i forhold til et helt liv.
Selvom det på nuværende tidspunkt er svært at være optimistisk, når man har fået konstateret, at man er 10 % invalid og har udsigt til to års sygdom, så skal man heller ikke male fanden på væggen. Jeg er en af de få piskesmældsramte, der har udsigt til at blive rask igen og jeg kan stadig leve et nogenlunde normalt liv, dog lidt mere stille end førhen.
Forsikringen ville have, at jeg skulle til en speciallægeundersøgelse, så man kunne få en idé om, hvor omfattende læsionen er, og i værste fald, om det er en, jeg skal leve med resten af livet.
Jeg fik en tid hos en læge på neurokirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet, så han kunne komme med en vurdering. Efter en lang snak omkring symptomer og en undersøgelse af min nakke og hoved, sagde han, at jeg var heldig. Heldig, fordi jeg, som han så det, ville blive rask igen. Godt nok skal jeg regne med, at der vil gå omkring to år - men to år er da til at leve med i forhold til et helt liv.
Selvom det på nuværende tidspunkt er svært at være optimistisk, når man har fået konstateret, at man er 10 % invalid og har udsigt til to års sygdom, så skal man heller ikke male fanden på væggen. Jeg er en af de få piskesmældsramte, der har udsigt til at blive rask igen og jeg kan stadig leve et nogenlunde normalt liv, dog lidt mere stille end førhen.
