Aniston

Den tomme plads

Magisk fortælling for voksne af kvinden bag Harry Potter.

5 ud af 6 stjerner
Den tomme plads

Netop som man troede, at J.K. Rowling kun kunne fortælle historier for børn og unge (som i øvrigt også appelerer til de fleste voksne), har kvinden bag Harry Potter skrevet sin første roman for voksne.

"Den tomme plads" handler om den lille by Pagford i England.

Pagford er en typisk lille by med sine små intriger, lokale handelsdrivende, de rige borgere, de mindre rige og dem, som ingen rigtigt vil kendes ved. Men en af dem, der samler byens forskelligartede borgere, er Barry Fairbrother, som en en vigtig del af byen og, ikke mindst, af det lokale sogenråd.

Barry Fairbrother er en mand, som alle kan lide. Unge som gamle mener, at Barry er en god fyr!

Den tomme plads
Men Barry, der blot er i begyndelsen af 40'erne, dør, ganske uventet, en dag.

Pagford er i chok over Barrys død. Men jagten efter et nyt sognerådsmedlem sættes alligevel ind. For hvem kan og vil udfylde den tomme plads, som Barry har efterladt?

En regulær krig om Barrys plads sætter ind. Og alle kneb gælder!

Under idyllen og de brostensbelagte gader lurer nemlig flere hemmeligheder, end folkene i Pagford vil være ved.

Ikke helt uden magi
"Den tomme plads" er en stor fortælling om en lille by. Den er interessant, tankevækkende og faktisk ganske morsom på sin helt egen socialrealistiske facon.

J.K. Rowlings satiriske tilgang til samfundet i den lille by er forfriskende og sjov, og selvom "Den tomme plads" ikke er Harry Potter, så er fungerer Rowlings fortælleteknik også til voksne.

Ikke alle personerne i bogen er dog, som udgangspunkt, vanvittigt interessante. Men når de begynder at vise deres hemmeligheder og for alvor ruller deres personligheder ud, så er de alligevel værd at beskæftige sig med og læse om.

Så selvom J.K. Rowling i denne omgang har lagt Harry Potter på hylden, så er "Den tomme plads" Ikke helt uden magi.



"Den tomme plads" er skrevet af J.K. Rowling og udgivet af Gyldendal.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce