Aniston

Den Sorte Brigade

Mandschauvinisme er blevet in. Imellem disse mænd er der ingen nåde, hvis man ikke hader kvinder åbentlyst.

Den Sorte Brigade
Nu skal jeg fortælle dig om "Mikkel"

"Mikkel" var en meget artig dreng

men han plaged" alle. (Punktum)

Fra han vågned" til han gik i seng.


Jeg er ikke feminist, men jeg kan fandeme hurtigt blive det!

Sidste år læste jeg på et forum, om den her "lad-os-starte-en-mandschauvenistisk-bevægelse-igen-mand". I dag huserer han på et overvejende maskulint forum, men dengang var det et kvindeforum han satte benene i.

Navnet var "Mikkel", og han var, for nu at sige det mildt, en værre sjuft, fyldt med forældede floskler og ideer. Andres meninger om tingene var uvæsentlige og blev svinet til i en fart.

Kvinder generelt, som mænd der ikke var enige, blev kaldt "fisseforstyrrede" og "underdanige".

"Mikkel" er ét styk meget vred mand.

I det store hele gik alle hans indlæg ud på at: "Kvinderne styrede for meget i DK. Mænd blev østrogeniseret af systemet. Kvindekampen burde aldrig have fundet sted. Kvinder burde bare blive i køkkenet og dobbeltsengen." Osv. Osv.

Tag ikke fejl. Jeg kan sagtens tage en mandehørmsjoke, ligeså godt som den næste kvinde, men det her var allerede på et langt mere udviklet niveau end en vittighed.

Endnu mere uhyggelige var alle de mænd der lige pludselig kom krybende ud fra deres huller og holdt med den her "Mikkel".

"Ja, kvinderne havde alt for meget magt, de manipulerede og regerede. Mændene blev holdt nede. Nu skulle kvinderne ned med nakken" og jeg kunne blive ved...

Så er det jo jeg ikke kan lade være med at spørge om der stod 1800-tallet i din kalender sidst du tjekkede?

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det står til ude i jeres små hjem, men i mit hjem er der ikke fordeling på hvem der bestemmer hvad...

Jeg vil nok sige at vi taler voksent om tingene så fordelingen netop ikke bliver skæv.

Jeg føler mig mere eller mindre sikker på at min mand har det lige sådan. (Host host... Det gør jeg)

Jeg kom ind i debatten da den var ved sin afslutning, men var så fascineret af hele diskussionen at jeg satte mig for at researche lidt på omtalte "Mikkel".

Det indebar at jeg læste hele tråden igennem, og fandt oven i købet andre indlæg, i andre forums.

Jeg er ikke sådan lige at vippe af pinden hvad der angår aggressive mænd, og hvis man forstår at holde sindet åbent, havde han i de tidligste af sine indlæg nogle helt fornuftige holdninger, som han dog ikke helt formåede at komme frem med.

Alt han i starten prøvede at forklare var blot; at mænd, hvad der angår chauvinisme i det daglige, kun er yderliggående når kvinderne tvinger dem til at være det, pga. kvinders evindeligt ensporede måde at tænke på.
ANNONCE
Den Sorte Brigade
Når mænd og kvinder skændes, så har kvinder en overhængende tendens til kun at høre, hvad de tror manden siger.

Faktisk vil de ofte gå ud af deres gode skind, for at overbevise manden om, at det rent faktisk er det han siger. Deraf vil manden altid være skurken og kvinden altid have ret.

(Det passer faktisk. Prøv at tænke over det næste gang, du og kæresten har en kurre på tråden. Jeg selv, og hoveddelen af de feminine repræsentanter i min familie, praktiserer dette i stor stil... Dårlig stil.)

Der skete så det, der nu én gang sker, når kvinder og mænd taler forbi hinanden.

Han havde sine meninger om én ting, kvinderne troede det drejede sig om noget andet, diskussionen blev ophedet, og det hele kørte af sporet.

Sjældent har jeg set så desperat en mand forvandles til så frustreret og vred en knude...

Lige pludselig blev alle hans meninger vendt på hovedet og han blev mere og mere yderliggående i sine påstande og dermed lettere og lettere at latterliggøre og nedgøre...

Der var såmænd bare sket, hvad han prøvede at advare om ville ske, og kvinderne...? De så det ikke engang selv. De havde travlt med at være forsmåede.

Det hele kolliderede da samtlige mænd offentliggjorde, at nu havde de startet en forening; "Til Fremmelse af Mandschauvinistiske Holdninger", og efterfølgende bad samtlige kvinder, der blandede sig i debatten, om at "holde kæft og skride ud til mad-gryderne".

Det er på sådan et tidspunkt, jeg står helt af i en debat, og med mig selv afgør at nu er kommunikationen brudt sammen... på et højere plan.

Stærke kvinder er skræmmende!

De er ikke kun skræmmende på mænd, de er det også på andre kvinder.

Dette skriver jeg som en stærk kvinde.

Det giver dog i mine øjne, stadig ikke anledning til at man opfører sig som små børn, der putter begge fingre i ørene og synger: "tralalalala Jeg kan ikke høre dig.."

Denne artikel handler ikke om at nedgøre mænd.

Den handler om at sætte fokus på de mænd der nedgør kvinder, uden at eje selvindsigt og selvkritik.

En race jeg gerne så uddø snarest. Desværre er det et spinkelt håb der aldrig, ALDRIG, bliver til virkelighed. Det skal dog ikke holde mig fra fortsat at kæmpe. Religion er en underlig ting...

Hvad og hvor gik det galt siden vi i år 2004 overhovedet har denne debat??

Kors!

De praktiserer endnu og kalder sig selv for "Den Sorte Brigade", et navn de påtog sig dengang for et år eller lign. tilbage.
ANNONCE
Den Sorte Brigade
Da hele debatten for alvor afsporede, håndhævede de nemlig truslen om at forene sig.

De har formuleret et værdigrundlag for foreningen og de har læst en ordbog, men det er stadig den samme gang gylle det hele handler om, nemlig at vi skal tilbage til 50"ernes familiemønster.

Det er tydeligt at i hvert fald et minimum af mændene i denne forening er højtuddannede og midaldrende mænd, der efter højeste sandsynlig har gennemgået en skilsmisse hvor de følte de blev rendt ned af hysteriske kvinder.

Jeg selv kan ikke lade være med at spekulere på, hvorfor de blev skilt til at begynde med?!

Sidespring, midtlivskrise??

Kvinder - stå fast og stå sammen. Jeg frygter at det hele er gået hen og blevet en egentlig trussel.

Noget jeg for et år siden ikke troede på ville ske.

Jeg tog det simpelthen ikke alvorligt, men tingene har ændret sig og i dag er det langt mere sandsynligt at en egentlig kønsrollekamp, er på vej tilbage for at se dagens lys. Denne gang bare modsat.

Lær at skelne imellem den "typiske mand" og en "Mikkel".

Dette skal for alt i verden ikke udvikle sig til en heksejagt, for så har vi tabt og de vundet!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce