Den sidste koncert
En roman om klassisk musik og at finde ud af, hvad man vil
Vi møder Oscar. Oscar kommer oprindeligt var Göteborg, men han er flygtet til London for at gøre sig fri af den svenske tryghed og kedsomhed. Oscar får arbejde på Hotel Dorchester som "goddagsiger". Det er et kedsommeligt job, men Oscar forsøger hele tiden at holde sine tanker beskæftiget, så kedsomheden ikke får taget over. Oscar kan godt lide klassisk musik. Og specielt, når den bliver fremført af mesterdirigenten, Alexander Norberg.
Alexander Norberg er netop blevet tilbudt sin drømmesstilling som chefdirigent for Berlinerfilharmonikerne. Det er højdepunktet på hans karriere, men han beslutter sig for at takke nej til stillingen. Faktisk beslutter han sig for helt at stoppe som dirigent. Og hans exit skal være en sidste koncert. Men den sidste koncert skal være helt speciel.
Alexander Norbergs sidste koncert kommer til at involvere nogle mennesker, der får vendt op og ned på deres liv. Her møder vi den aldrende sangerinde, Rebecca Lunardi, barnestjernen, Marcel Vanut og den islandske Don Juan, Hákon Pétursson.
Forfatteren
Nicola Lecca er født på Sardinien i Italien i 1976. I 2000 modtog han den italienske Rigono Stern-pris som sin generations mest lovende forfatter, og han har modtaget adskillige priser for sine bøger. "Den Sidste Koncert" er Leccas tredje roman, og han har desuden skrevet flere noveller. Han har blandt andet arbejdet for RAI radio som musikanmelder og korrespondent, og han har skrevet en lang række artikler om kultur til aviser og magasiner.
Bedømmelse
Bogen er flot indbundet med gulvbogstaver og hvad der ellers hører sig til, men indeni er den mere simpel. Der er ikke megen tekst på hver side, stor linieafstand, stor skrifttype og stor indrykning. Selv sproget virker en smule simpelt.
Bogen kommer langsomt i gang. Først hen mod midten sker der noget, og man begynder faktisk at føle sig rigtig godt underholdt og vil have mere. Her lever fortællingen op til sit ry som finurlig og underfundig med Alexander Norbergs mange, specielle påfund til den sidste koncert.
Men det er ligesom om, historien ikke kan bære det store fantastiske ved denne sidste, helt specielle oplevelse den sidste koncert nu skal være, for slutningen er flad og uden udløsning. Den sidste koncert løber af stablen, og det var så det. Når man vender det sidste blad i bogen, tænker man; "Var det det? Er der ikke mere? Men hvad med..."
Jeg har en grum mistanke om, at "Den Sidste Koncert" vil få mange dansklærerer til at blive helt kåde. Det er nemlig lige netop sådan en type roman, man kan komme ud for i gymnasiets danskundervisning.
Egentlig en original idé, og en udemærket historie, der faktisk formår at fange læseren en gang imellem, og nogle specielle personligheder, som dansklærerer vil elske at analysere længe på, men der mangler ligesom et eller andet. En sidste energi eller overraskelse, der får læseren til at mærke suset og leve sig helt ind i bogen og i bedste Windows Vista-stil udbryde "Wauv!"
"Den Sidste Koncert" er en hyggelig, lille fortælling, der har sine lyspunkter og finurligheder, men så heller ikke mere. Især den lidt flade slutning gør, at man bare trækker på skuldrene, og nok hurtigt glemmer den igen.
Alexander Norberg er netop blevet tilbudt sin drømmesstilling som chefdirigent for Berlinerfilharmonikerne. Det er højdepunktet på hans karriere, men han beslutter sig for at takke nej til stillingen. Faktisk beslutter han sig for helt at stoppe som dirigent. Og hans exit skal være en sidste koncert. Men den sidste koncert skal være helt speciel.
Alexander Norbergs sidste koncert kommer til at involvere nogle mennesker, der får vendt op og ned på deres liv. Her møder vi den aldrende sangerinde, Rebecca Lunardi, barnestjernen, Marcel Vanut og den islandske Don Juan, Hákon Pétursson.
Forfatteren
Nicola Lecca er født på Sardinien i Italien i 1976. I 2000 modtog han den italienske Rigono Stern-pris som sin generations mest lovende forfatter, og han har modtaget adskillige priser for sine bøger. "Den Sidste Koncert" er Leccas tredje roman, og han har desuden skrevet flere noveller. Han har blandt andet arbejdet for RAI radio som musikanmelder og korrespondent, og han har skrevet en lang række artikler om kultur til aviser og magasiner.
Bedømmelse
Bogen er flot indbundet med gulvbogstaver og hvad der ellers hører sig til, men indeni er den mere simpel. Der er ikke megen tekst på hver side, stor linieafstand, stor skrifttype og stor indrykning. Selv sproget virker en smule simpelt.
Bogen kommer langsomt i gang. Først hen mod midten sker der noget, og man begynder faktisk at føle sig rigtig godt underholdt og vil have mere. Her lever fortællingen op til sit ry som finurlig og underfundig med Alexander Norbergs mange, specielle påfund til den sidste koncert.
Men det er ligesom om, historien ikke kan bære det store fantastiske ved denne sidste, helt specielle oplevelse den sidste koncert nu skal være, for slutningen er flad og uden udløsning. Den sidste koncert løber af stablen, og det var så det. Når man vender det sidste blad i bogen, tænker man; "Var det det? Er der ikke mere? Men hvad med..."
Jeg har en grum mistanke om, at "Den Sidste Koncert" vil få mange dansklærerer til at blive helt kåde. Det er nemlig lige netop sådan en type roman, man kan komme ud for i gymnasiets danskundervisning.
Egentlig en original idé, og en udemærket historie, der faktisk formår at fange læseren en gang imellem, og nogle specielle personligheder, som dansklærerer vil elske at analysere længe på, men der mangler ligesom et eller andet. En sidste energi eller overraskelse, der får læseren til at mærke suset og leve sig helt ind i bogen og i bedste Windows Vista-stil udbryde "Wauv!"
"Den Sidste Koncert" er en hyggelig, lille fortælling, der har sine lyspunkter og finurligheder, men så heller ikke mere. Især den lidt flade slutning gør, at man bare trækker på skuldrene, og nok hurtigt glemmer den igen.
