Aniston

Den mørke tid nærmer sig

Efterår og vinter er på vej

Jeg er bare et udpræget sommermenneske, der elsker at sidde udenfor i morgensolen med morgenkaffen. Lyset giver energi, og ja, om sommeren er jeg udpræget morgenmenneske. For det ville da være synd at spilde så fin en sommerdag.
Den mørke tid nærmer sig
Men ak og ve - nu er sommeren ved at være ovre. Det er mørkt, når vi står op - det er hårdt at stå op, og morgenkaffen lader sig altså ikke brygge af sig selv.

Jeg kender en, der ligesom mig er årstidsbestemt person, og hun er heldig, for nu kommer efteråret, og det er hendes tid. Jeg agter at nyde det sammen med hende, til trods for det bedrøvelige, at vinteren følger efter, hvor jeg bliver jeg huleboer.

Men hvad, havde det ikke været for de skiftende årstider, havde jeg vel heller ikke nydt sommeren så meget. Og egentlig synes jeg, den har været ganske god i år!

Glædelig skiftende årstid!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce