Aniston

Den lykkelige dansker

Er vi verdens lykkeligste folkefærd?

Gennem de sidste 30 år har Danmark gang på gang toppet alverdens lister over lykke. Og vi har i lang tid ligget nummer ét på Eurobarometeret, der gælder landene i Europa. Men er vi danskere virkelig så lykkelige?
Den lykkelige dansker
Gang på gang har vi hørt det. Danmark er udråbt til det mest lykkelige folkefærd. Og senest har en undersøgelse vist, at vi også er de mest tilfredse med vores arbejde. 

Men er vi virkelige så lykkelige? Når man kigger sig omkring, kan man ikke lige få øje på det. Jo, måske sådan en smuk forårsdag, hvor solen varmt og smilende bader de grønne knopper og vores smilende ansigter i gyldent lys efter den lange, mørke vinter. 

Regnvådt velfærdssamfund
Men de dejlige forårsdage er jo de triste og grå regnvejrsdage langt underlegne i antal. Nej, det har altid været danskernes foretrukne nationalsport at beklage sig over vejret, som jo typisk byder på gråt og trist regnvejr, men selv når sommeren slæber lidt solskin med herop, bliver der lystigt brokket over vejret fra landmandens marker.

Er det vores velfærdssamfund så? Et samfund, hvor du modtager undervisning og lægehjælp gratis. Og et samfund, der understøtte sine borgere med et sikkerhedsnet, så det aldrig går helt galt. Et samfund, der fordeler goderne og passer på sine borgere og sikre dem rettigheder.
 
Men til gengæld også et samfund, der lader sig betale af en utrolig høj skat. Faktisk alt for høj. Faktisk så høj, at det må opveje fordelene ved systemet til bare at være godt - ikke lykkefremkaldende. Næ, man har nok hørt en enkelt dansker eller to brokke sig over skatten.

Men så må det være danskerens smilende, positive, venlige og åbne væsen, der gør os lige den tand lykkeligere?

Meeen den skal vist igen tages med et gran salt. Godt nok er vi da forholdsvis venlige og også kendt for at være ret så åbne. Men viser det sig ikke, at vi lige så tit er enormt intolerante og egoistiske? Og smilende? Tjo, når vi har fået nok at drikke og ihvertfald aldrig i trafikken!

Desuden så har vi Janteloven, der sidder tung og fed på danskerne, om de vil være ved det eller ej, og den sørge for at dunke os i hovedet, hvis vi prøver at stikke det for højt op. Næ, man skal ikke komme her og føre sig frem med høje tanker om sig selv.

Men hvad er det så, vi danskere har eller kan, der gør os så lykkelige?

Lykkelige forventninger
Det spørgsmål er der faktisk blevet forsket i, og en engelsk forsker mener at have en god forklaring; Vi danskere forventer simpelthen mindre af livet, og derfor føler vi os lykkeligere. Vi er ganske enkelt tilfredse med mindre.

I Spanien og Italien forventer de for eksempel altid at året bliver fantastisk. I Danmark forventer vi bare at året bliver okay. Så når året viser sig at være bare en smule bedre en "okay", så smiler danskeren veltilfreds og er lykkelig.

Det sætter tingene lidt i perspektiv og tankerne i gang; Er jeg lykkelig? Forventer jeg for meget eller for lidt? Hvad forventer jeg egentlig af mit liv? Og hvornår er jeg lykkelig? Men samtidig er man også en smule skuffet. Vi er ikke lykkeligere, vi forventer bare mindre.
ANNONCE
Den lykkelige dansker
Men på en måde giver det meget god mening for mig. Når jeg tænker over, hvornår jeg har været lykkelig og glad, så har det for eksempel været sommerferien, hvor alt stod stille og man bare nød sommeren og verden og sig selv, og ikke skulle tænke på sure pligter.

Det har været en aften sammen med veninderne, hvor den bare har stået på uforpligtende hygge, sladder og pjatten. Eller stille hjemmeaftener med kæresten, hvor de eneste krav og forventninger var, at jeg blev holdt om og der var stearinlys.

Men kan det virkelig passe, at det er hele hemmeligheden bag det at være lykkelig?

Et dansk forskerhold har selv kigget på problemstillingen og er kommet frem til et lignende resultat. Deres undersøgelser er dog lavet med et glimt i øjet. For nok er der en sammenhæng mellem forventninger til fremtiden og lykke, men med så mange forskellige undersøgelse gennem de sidste mange år, der alle peger på danskerne som de mest lykkelige, kan det ikke være den eneste forklaring.

Undersøgelsen giver desuden flere mere eller mindre seriøse bud på grunden til danskernes lykke. Det kan muligvis være fordi, at blonde og blondiner har det sjovere. Eller fordi danskerne drikker for meget, og dermed har været berusede, da de deltog i undersøgelse. Eller det kan skyldes, at vi danskere endnu ikke har fået armene ned efter fordboldsejren i 1992.

Jeg ved nu ikke, om det overhovedet er muligt at måle lykke, for slet ikke at tale om at forklare den. Men hvorom alt er, er vi danskere tilsyneladende godt tilfredse heroppe i vores lille smørhul.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE