Aniston

Den gule stråle

Midt på gaden

Er det et eller andet nedarvet Carl Mar-alfahan-gen der kommer til udtryk, når han leger offentligt springvand? Eller gør han det, bare fordi han kan?
Den gule stråle
Ak, hvad fabler kvindemennesket nu om i disse lettere kryptiske vendinger?

Det skal jeg straks afsløre: Jeg taler om mænd der giver efter for tissetrangen på åben gade, og er bedøvende ligeglade med hvem der ser dem vande gågadens træer. Hvad sker der lige for det?

Jeg har et glimrende eksempel fra virkelighedens verden: Han stod på en af de odenseanske broer, der leder trafikken over åen. Det var højlys dag, han var synlig for alle der måtte gå, cykle eller køre forbi i bil.

Selv kom jeg gående. Et øjeblik undrede jeg mig over, hvorfor han stod og stirrede ned i vandet med et stort grin.

Da gik det op for mig: Han stod simpelthen og pissede ned i åen, mens han meget fascineret betragtede strålen ramme vandet.

Og denne tissende mand lignede hverken en der var retarderet eller stangstiv.

Til gengæld lignede han én, der bare var ret ligeglad med alle andre end sig selv. Han ignorerede i hvert fald de elevator/dræberblikke han modtog fra lettere forargede borgere der overværede optrinnet.

Pisseirriterende
Og det ser man jo egentlig ofte, særligt lørdag nat. Mænd, der ganske ugenert stiller sig op og pisser: i rendestenen, op ad hvidkalkede vægge (der får den klammeste farve efterfølgende) eller op ad træer. Jeg har sågar set en gut, der pissede op ad en butiksrude. Ad.

Det er måske bare en vane - ligesom kvinder ofte og absolut skal fællespisse med veninderne på toilettet, så skal mænd ofte og absolut pisse hvor det passer dem?

Og jo, jeg har såmænd også set kvinder der ugenert satte sig på hug i en brandert, og forrettede deres nødtørft. Men ni ud af ti gange, er det altså mænd - også mænd, der ikke nødvendigvis er fulde.

I de små gyder i centrum stinker der ofte så slemt af pis, at man overvejer, om svovlsyre, afløbsrens, samt hende baronessen med rengøringsvanvid overhovedet ville kunne få has på dunsten af menneskelige væsker.

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor nogle mænd mener, at de partout skal lette ben overalt. Hvis man føler trang til at aflevere strålen, kunne man så ikke i det mindste fjerne sig fra gaden?

Er jeg den eneste der synes, at det (bogstaveligt talt) er pisseirriterende?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce