Den glade single
Her langes ud efter players og piger i fremtidsløse forhold
"Hvad hedder din fyr så?"
Dette spørgsmål fik jeg for nylig på mit arbejde. Mit svar var at sådan en havde jeg ikke, hvilket selvfølgelig lagde grund for næste spørgsmål.
"Jamen hvorfor dog ikke det?"
Nu var det så, at jeg måtte fortælle, at jeg bare ikke var interesseret og på trods af min, faktisk ret lange, forklaring om, at jeg følte min ungdom blev spildt i intetsigende forhold, der jo alligevel ikke havde en reel fremtid, så endte det med en bred enighed omkring bordet, om at det jo ikke kom dem ved, om jeg var til piger.
Til piger?! Jeg havde brugt flere minutter på, at forklare hvorfor jeg ingen kæreste havde, hvilket de havde oversat til, at det bare ikke var drenge der fangede min interesse.
Måske havde situationen set anderledes ud, hvis jeg havde vejet 40 kilo for meget og haft slem akne. For de piger, har jeg oplevet aldrig bliver mødt med særlig stor overraskelse, når de fortæller at de er single. Men sådan er det desværre ikke.
Jeg har ingen problemer med at finde mig en kæreste, når jeg har lyst, hvilket har resulteret i en regel i mit hjem, om at jeg ikke må have en kæreste med hjem, før jeg har set ham i mindst tre måneder. Mine forældre er simpelthen trætte af konstant at møde lovende svigersønner.
Jeg har nemlig haft mange kærester. Tykke, tynde, kloge, mindre kloge, smukke, grimme, sjove, kedelige, rige og fattige, som alle mente at jeg passede perfekt til dem. Nu er det bare sådan at jeg ikke har følt at nogen af dem passede perfekt til mig, så nu går jeg vist under navnet hjerteknuser nummer ét i vennekredsen.
Bagefter sidder jeg og tænker tilbage på alle de gode bøger jeg ikke fik læst, alle de byture jeg gik glip af og alle de veninder jeg har ladt i stikken. For hvad? For at ligge og putte med en kæreste og føle mig, "åh så elsket".
"Du har bare ikke mødt den rigtige"
Ved I hvad? Jeg har mødt den helt rigtige. Han var flot, endda en af dem der ikke selv var klar over det. Hans humor var ligeså syret som min. Han vidste præcis, hvordan jeg skulle håndteres og så syntes han kvinder var smukkest når de var morgengrimme. Ja, jeg troede heller ikke sådan nogle fyre eksisterede...
Det satte mig på en grov prøve, for jeg faldt da pladask for ham. Men nej, for jeg ved jo godt, at han ikke gør mit liv bedre i længden, bare fordi han ligger i min seng om morgenen. Så nu er han en sød fantasi jeg varmer mig ved om aftenen og forhåbentlig en person, der vil være min ven i lang tid fremover. I hvert fald længere tid end han ville have været min kæreste.
Når det kommer til stykket
Jeg er 20 år gammel, der går mindst fem år inden jeg er klar til at dele mit liv 100 % med en anden, få børn og de tre V'er. Hvorfor så ikke nyde mine bøger, mine byture og mine venner imens jeg stadig har tid til det? Alternativet er da, at blive skilt som 35 årig, fordi jeg pludselig også vil have noget ud af mit liv. Det synes jeg da ikke jeg vil byde mine kommende børn.
Der er selvfølelig også dem der mener at det nok er fordi jeg bare er umoden
Jamen helt sikkert! For det er da vildt umodent ikke at have behov for en kæreste at spejle sig i. For er det egentlig ikke det, det handler om?
Piger, der har brug for at kunne sige: "Jeg er noget værd, for jeg har en kæreste". Personligt er jeg kommet til det punkt, hvor jeg siger "Jeg er noget værd, fordi jeg ikke har brug for en kæreste".
Dette spørgsmål fik jeg for nylig på mit arbejde. Mit svar var at sådan en havde jeg ikke, hvilket selvfølgelig lagde grund for næste spørgsmål.
"Jamen hvorfor dog ikke det?"
Nu var det så, at jeg måtte fortælle, at jeg bare ikke var interesseret og på trods af min, faktisk ret lange, forklaring om, at jeg følte min ungdom blev spildt i intetsigende forhold, der jo alligevel ikke havde en reel fremtid, så endte det med en bred enighed omkring bordet, om at det jo ikke kom dem ved, om jeg var til piger.
Til piger?! Jeg havde brugt flere minutter på, at forklare hvorfor jeg ingen kæreste havde, hvilket de havde oversat til, at det bare ikke var drenge der fangede min interesse.
Måske havde situationen set anderledes ud, hvis jeg havde vejet 40 kilo for meget og haft slem akne. For de piger, har jeg oplevet aldrig bliver mødt med særlig stor overraskelse, når de fortæller at de er single. Men sådan er det desværre ikke.
Jeg har ingen problemer med at finde mig en kæreste, når jeg har lyst, hvilket har resulteret i en regel i mit hjem, om at jeg ikke må have en kæreste med hjem, før jeg har set ham i mindst tre måneder. Mine forældre er simpelthen trætte af konstant at møde lovende svigersønner.
Jeg har nemlig haft mange kærester. Tykke, tynde, kloge, mindre kloge, smukke, grimme, sjove, kedelige, rige og fattige, som alle mente at jeg passede perfekt til dem. Nu er det bare sådan at jeg ikke har følt at nogen af dem passede perfekt til mig, så nu går jeg vist under navnet hjerteknuser nummer ét i vennekredsen.
Bagefter sidder jeg og tænker tilbage på alle de gode bøger jeg ikke fik læst, alle de byture jeg gik glip af og alle de veninder jeg har ladt i stikken. For hvad? For at ligge og putte med en kæreste og føle mig, "åh så elsket".
"Du har bare ikke mødt den rigtige"
Ved I hvad? Jeg har mødt den helt rigtige. Han var flot, endda en af dem der ikke selv var klar over det. Hans humor var ligeså syret som min. Han vidste præcis, hvordan jeg skulle håndteres og så syntes han kvinder var smukkest når de var morgengrimme. Ja, jeg troede heller ikke sådan nogle fyre eksisterede...
Det satte mig på en grov prøve, for jeg faldt da pladask for ham. Men nej, for jeg ved jo godt, at han ikke gør mit liv bedre i længden, bare fordi han ligger i min seng om morgenen. Så nu er han en sød fantasi jeg varmer mig ved om aftenen og forhåbentlig en person, der vil være min ven i lang tid fremover. I hvert fald længere tid end han ville have været min kæreste.
Når det kommer til stykket
Jeg er 20 år gammel, der går mindst fem år inden jeg er klar til at dele mit liv 100 % med en anden, få børn og de tre V'er. Hvorfor så ikke nyde mine bøger, mine byture og mine venner imens jeg stadig har tid til det? Alternativet er da, at blive skilt som 35 årig, fordi jeg pludselig også vil have noget ud af mit liv. Det synes jeg da ikke jeg vil byde mine kommende børn.
Der er selvfølelig også dem der mener at det nok er fordi jeg bare er umoden
Jamen helt sikkert! For det er da vildt umodent ikke at have behov for en kæreste at spejle sig i. For er det egentlig ikke det, det handler om?
Piger, der har brug for at kunne sige: "Jeg er noget værd, for jeg har en kæreste". Personligt er jeg kommet til det punkt, hvor jeg siger "Jeg er noget værd, fordi jeg ikke har brug for en kæreste".
Det sjove kommer så først nu
For hvor jeg før havde nemt ved, pardon my french, at få et knald, er nu nærmest umuligt. Drenge tænder simpelthen bare af ved tanken om, at jeg ikke gider mere med dem end lidt kys og det der kommer bagefter.
Siden jeg fik min nye indstilling, har jeg "været sammen med" tre fyre, alle typiske "players", kendt for at udnytte piger og smide dem væk. Men åbenbaret kun piger, hvis følelser de faktisk kan såre på den måde, i hvert fald nåede jeg ikke ind under buksegrænsen hos nogen af dem.
De blev tydeligt usikre og mærkelige, når jeg forklarede dem, at jeg altså ikke ønskede at der skulle komme noget forhold ud af det vi havde gang i.
Måske skulle jeg have ventet til bagefter, men helt ærligt, så synes jeg der skal være ordnede forhold med hensyn til sådan noget. Har én gang oplevet at blive udnyttet på den måde og husker det ikke som en rar følelse, så synes ikke jeg kan byde nogen den behandling, fyre eller ej...
Nu er det så, at jeg stille og roligt begynder at overveje, om jeg bare skal bilde verden ind, at jeg er helt desperat efter at få en kæreste. Så er der i hvert fald ingen, der tror jeg er lesbisk og mine erfaringer siger, at jo mere desperat en pige er efter at få noget kærlighed, jo mere uforpligtende sex får hun.
Til sidst vil jeg opfordre alle, der er desperate efter en kæreste, til at bilde verden ind at de ikke ønsker et forhold. Det er åbenbaret måden at få et på, jeg har i hvert fald aldrig før været så eftertragtet.
For hvor jeg før havde nemt ved, pardon my french, at få et knald, er nu nærmest umuligt. Drenge tænder simpelthen bare af ved tanken om, at jeg ikke gider mere med dem end lidt kys og det der kommer bagefter.
Siden jeg fik min nye indstilling, har jeg "været sammen med" tre fyre, alle typiske "players", kendt for at udnytte piger og smide dem væk. Men åbenbaret kun piger, hvis følelser de faktisk kan såre på den måde, i hvert fald nåede jeg ikke ind under buksegrænsen hos nogen af dem.
De blev tydeligt usikre og mærkelige, når jeg forklarede dem, at jeg altså ikke ønskede at der skulle komme noget forhold ud af det vi havde gang i.
Måske skulle jeg have ventet til bagefter, men helt ærligt, så synes jeg der skal være ordnede forhold med hensyn til sådan noget. Har én gang oplevet at blive udnyttet på den måde og husker det ikke som en rar følelse, så synes ikke jeg kan byde nogen den behandling, fyre eller ej...
Nu er det så, at jeg stille og roligt begynder at overveje, om jeg bare skal bilde verden ind, at jeg er helt desperat efter at få en kæreste. Så er der i hvert fald ingen, der tror jeg er lesbisk og mine erfaringer siger, at jo mere desperat en pige er efter at få noget kærlighed, jo mere uforpligtende sex får hun.
Til sidst vil jeg opfordre alle, der er desperate efter en kæreste, til at bilde verden ind at de ikke ønsker et forhold. Det er åbenbaret måden at få et på, jeg har i hvert fald aldrig før været så eftertragtet.
