Delfiner
Vidste du at man årligt dræber tusindvis af delfiner i forbindelse med tunfiskeri?
Jeg er sikker på at det ikke kun skyldes, at det er et utroligt smukt dyr, men også al den mystik, den er omgærdet med.
Der går således mange historier om, hvordan delfiner har hjulpet mennesker i havsnød og reddet skibe gennem farlige rev og skær. Historierne er utallige. For eksempel under Tsunamien i 2004, hvor en gruppe delfiner skubbede et skib tilbage på havet som flodbølgen ellers ville have grundstødt.
En anden grund er også at delfinen minder utroligt meget om mennesket på grund af deres høje intelligens, deres sociale adfærd og evne til at skabe kontakt. Den er også, selvom den lever i vandet, ingen fisk, men et varmblodet pattedyr. Så i modsætning til de fisk, den deler havene med, føder den levende unger.
Og nu vi er i gang, så lad os lige tage nogle flere fakta. Der er næsten 40 forskellige arter, hvoraf den største er spækhuggeren, som med sine 250 kg er den største. Derimod er det, vi normalt forbinder med en delfin, en betydelig mindre artsfælle, som kun vejer 50 kg og bliver omkring de 3 meter. De lever i gennemsnit 20 til 25 år og den højeste alder, man kender til er 40 år. Desuden er hunnen drægtig i 330 dage.
Som de havdyr de er, består deres føde mest af fisk, blæksprutter og af og til skaldyr. De kan skyde en fart på op til 25 km/timen, men svømmer ellers normalt med en gennemsnitsfart på ca 10 km/timen.
Delfiner er meget sociale dyr og lever i familiegrupper på omkring en snes stykker, hvor de er fælles om at jage og beskytte hinanden. De kommunikerer ved hjælp af en blanding af klik-lyde og fløjt. Derudover og har et meget højt udviklet sonar-system som de blandt andet bruger til at jage med. Netop dette sonar-system kombineret med deres høje intelligens betyder, at det russiske og amerikanske militær i årevis har brugt delfiner til at opspore blandt andet undervandsminer og forsvundne personer.
Der er sikkert også mange, der har hørt om delfin-terapi, hvor man bruger dem til at optræne handicappede børn og unge. Og hvem har ikke som barn både set og elsket filmen Flipper? Delfinen har, hvis man ser bort fra den hvide haj, ikke nogen egentlige fjender, hvis altså ikke lige det var for os mennesker og vores hunger efter profit.
Tunfiskeindustrien dræber nemlig årligt tusindvis af delfiner. Faktisk så mange, at flere arter er i direkte fare for at uddø. Du spørger sikkert: hvad i alverden har tunfiskeri med delfindød at gøre? Ganske enkelt. Den tun vi helst ser på vores sandwich, er den man kalder for den gulfinnede tun, som lever i det havområde, man kalder for EPO rettere Eastern Pacific Ocean, som ligger mellem Amerika og Asien.
Da tun og delfiner ikke kun lever i de samme farvande, men også af den samme føde, vil man som oftest se delfiner svømme ovenover tunstimerne. Lige netop dette har tunfiskeindustrien selvfølgelig også for længst fundet ud af, så den gængse metode at spotte tunen på, er ved at lede efter delfinerne.
Selve fangsten foregår ved at man lægger net ud rundt omkring delfinerne, der går nedenunder som en pose. Er det først gjort strammer man derefter nettet sammen, så man ender med at have et net fuldt af ikke kun tun, men også de delfiner, som svømmede ovenover. Det er det man kalder efektivisere.
Da det jo er tunen man ønsker, og ikke delfinerne, så bliver de derefter smidt overbord igen. Desværre overlever så godt som ingen af delfinerne prosessen. Enten er de blevet for skadet eller også er de, som de pattedyr de er, simpelthen druknet. Så faktisk er prisen for en tunstime udryddelsen af en delfin familie per gang. Det betyder at der alene i 1980 døde ikke mindre end 120.000 delfiner.
Der går således mange historier om, hvordan delfiner har hjulpet mennesker i havsnød og reddet skibe gennem farlige rev og skær. Historierne er utallige. For eksempel under Tsunamien i 2004, hvor en gruppe delfiner skubbede et skib tilbage på havet som flodbølgen ellers ville have grundstødt.
En anden grund er også at delfinen minder utroligt meget om mennesket på grund af deres høje intelligens, deres sociale adfærd og evne til at skabe kontakt. Den er også, selvom den lever i vandet, ingen fisk, men et varmblodet pattedyr. Så i modsætning til de fisk, den deler havene med, føder den levende unger.
Og nu vi er i gang, så lad os lige tage nogle flere fakta. Der er næsten 40 forskellige arter, hvoraf den største er spækhuggeren, som med sine 250 kg er den største. Derimod er det, vi normalt forbinder med en delfin, en betydelig mindre artsfælle, som kun vejer 50 kg og bliver omkring de 3 meter. De lever i gennemsnit 20 til 25 år og den højeste alder, man kender til er 40 år. Desuden er hunnen drægtig i 330 dage.
Som de havdyr de er, består deres føde mest af fisk, blæksprutter og af og til skaldyr. De kan skyde en fart på op til 25 km/timen, men svømmer ellers normalt med en gennemsnitsfart på ca 10 km/timen.
Delfiner er meget sociale dyr og lever i familiegrupper på omkring en snes stykker, hvor de er fælles om at jage og beskytte hinanden. De kommunikerer ved hjælp af en blanding af klik-lyde og fløjt. Derudover og har et meget højt udviklet sonar-system som de blandt andet bruger til at jage med. Netop dette sonar-system kombineret med deres høje intelligens betyder, at det russiske og amerikanske militær i årevis har brugt delfiner til at opspore blandt andet undervandsminer og forsvundne personer.
Der er sikkert også mange, der har hørt om delfin-terapi, hvor man bruger dem til at optræne handicappede børn og unge. Og hvem har ikke som barn både set og elsket filmen Flipper? Delfinen har, hvis man ser bort fra den hvide haj, ikke nogen egentlige fjender, hvis altså ikke lige det var for os mennesker og vores hunger efter profit.
Tunfiskeindustrien dræber nemlig årligt tusindvis af delfiner. Faktisk så mange, at flere arter er i direkte fare for at uddø. Du spørger sikkert: hvad i alverden har tunfiskeri med delfindød at gøre? Ganske enkelt. Den tun vi helst ser på vores sandwich, er den man kalder for den gulfinnede tun, som lever i det havområde, man kalder for EPO rettere Eastern Pacific Ocean, som ligger mellem Amerika og Asien.
Da tun og delfiner ikke kun lever i de samme farvande, men også af den samme føde, vil man som oftest se delfiner svømme ovenover tunstimerne. Lige netop dette har tunfiskeindustrien selvfølgelig også for længst fundet ud af, så den gængse metode at spotte tunen på, er ved at lede efter delfinerne.
Selve fangsten foregår ved at man lægger net ud rundt omkring delfinerne, der går nedenunder som en pose. Er det først gjort strammer man derefter nettet sammen, så man ender med at have et net fuldt af ikke kun tun, men også de delfiner, som svømmede ovenover. Det er det man kalder efektivisere.
Da det jo er tunen man ønsker, og ikke delfinerne, så bliver de derefter smidt overbord igen. Desværre overlever så godt som ingen af delfinerne prosessen. Enten er de blevet for skadet eller også er de, som de pattedyr de er, simpelthen druknet. Så faktisk er prisen for en tunstime udryddelsen af en delfin familie per gang. Det betyder at der alene i 1980 døde ikke mindre end 120.000 delfiner.
I slutningen af 1980'erne gjorde flere miljøorganisationer derfor opmærksom på problemet, og der blev indgået en frivillig aftale. Aftalen betød at antallet af dræbte delfiner sank betydeligt, men desværre er det med frivillighed meget svært at kontrollere, så i 1997 indgik man i USA en bindende aftale som siden er kendt under navnet "Panama deklarationen".
En af de væsentligste forskel er, at man nu kun kan kalde sin tun for delfin-sikret så længe at det træk man brugte til at trække tunen op med, ikke direkte havde resulteret i delfiners død. Desværre er alle lande stadig ikke med i aftalen, og det er derfor svært at sige præcist hvor mange delfiner, der stadig må lade livet som følge af tunfiskeri. De lande som har indgået aftalen kan i dag sælge deres tun med et såkaldt delfin-sikker-mærke. Det er et lille rundt mærke, som man kan finde på tundåsen med et billede af en delfin og en streg tværs over.
Vi som forbruger kan i høj grad være med til at påvirke, hvor mange delfiner stadig skal blive ved med at dø en unødig død ved simpelthen at vælge den rigtige dåse tun. Det kunne lyde meget dyrt, men groteskt nok er det ikke tilfældet. Jeg har været en tur rundt i
Min konklusion må klart være, at vil man være med til at sikre dette dejlige dyr en fremtid, så kig grundigt på din tundåse inden du ligger den i kurven næste gang du handler.
En af de væsentligste forskel er, at man nu kun kan kalde sin tun for delfin-sikret så længe at det træk man brugte til at trække tunen op med, ikke direkte havde resulteret i delfiners død. Desværre er alle lande stadig ikke med i aftalen, og det er derfor svært at sige præcist hvor mange delfiner, der stadig må lade livet som følge af tunfiskeri. De lande som har indgået aftalen kan i dag sælge deres tun med et såkaldt delfin-sikker-mærke. Det er et lille rundt mærke, som man kan finde på tundåsen med et billede af en delfin og en streg tværs over.
Vi som forbruger kan i høj grad være med til at påvirke, hvor mange delfiner stadig skal blive ved med at dø en unødig død ved simpelthen at vælge den rigtige dåse tun. Det kunne lyde meget dyrt, men groteskt nok er det ikke tilfældet. Jeg har været en tur rundt i
Min konklusion må klart være, at vil man være med til at sikre dette dejlige dyr en fremtid, så kig grundigt på din tundåse inden du ligger den i kurven næste gang du handler.
