De har nu 4 valgmuligheder
Er der andre end mig, som har hørt den sætning før?
Da jeg for cirka fem år siden returnerede til Danmark, var det en af de ting, som virkelig kunne ødelægge min dag. Men, tænkte jeg optimistisk, det er sikkert kun en dille, brugt af kun et enkelt firma, og noget som jeg i så fald ikke kommer ud for særlig tit. Og er jeg heldig, forsvinder det igen, lige så snart man finder ud af, hvor enerverende det er.
Jeg tog grueligt fejl, for det, som jeg troede blot var en dille, spredte sig med lynets hast til alle andre firmaer også. Selv vores statslige transportsystem DSB er ikke gået ram forbi. Faktisk er de nogle af de værste. Ved mit sidste forsøg på at få oplyst en togtid blev tirsdag morgen til onsdag eftermiddag, og det giver jo selvfølgelig også megen mening.
Opfinderen af systemet synes sikkert det er en genial idé, hvormed man effektivt kan sende forbrugeren til rette medarbejder. Men lad mig lige gøre det klart, hvad det betyder for almindelige mennesker i den virkelige verden.
For det første: mange minutters udspørgen af en venlig, men meget elektronisk dame. Da kommunikationen er ensidig, stiller hun selvfølgelig - så godt som altid - aldrig lige netop det spørgsmål, som du står og mangler.
Og mens du tålmodigt svarer og venter, sker der så ofte det, at lige når du endelig får det rigtige spørgsmål, så hører du det ikke, fordi en bus drøner larmende forbi, din kæreste puster dig i øret, eller der måske er knas på linien. Ret frustreret må man atter engang igennem hele møllen.
Skulle det ske, at du trods alt kommer igennem hele møllen, er der store chancer for, at du til sidst får en ellers meget sød og endda ligefrem menneskelig medarbejder i røret, som beklagende fortæller dig, at du skulle have svaret noget helt andet, men at nu skal vedkommende nok stille dig om til den rette. Imidlertid er det ret sikkert, at der undervejs går noget galt, og du ender med at stå som en idiot med et telefonrør ved øret, som hverken nu eller en time senere giver en lyd fra sig. Hvad gør man? Starter forfra igen?!
Min konklusion må simpelthen være den: at ingen virkelig ønsker, at vi overhovedet skal kunne komme igennem og få svar på vores mange spørgsmål. Så søde, søde hotline operatører: kunne i dog ikke skåne os for al denne tortur, og blot fortælle os det med det samme?
Jeg tog grueligt fejl, for det, som jeg troede blot var en dille, spredte sig med lynets hast til alle andre firmaer også. Selv vores statslige transportsystem DSB er ikke gået ram forbi. Faktisk er de nogle af de værste. Ved mit sidste forsøg på at få oplyst en togtid blev tirsdag morgen til onsdag eftermiddag, og det giver jo selvfølgelig også megen mening.
Opfinderen af systemet synes sikkert det er en genial idé, hvormed man effektivt kan sende forbrugeren til rette medarbejder. Men lad mig lige gøre det klart, hvad det betyder for almindelige mennesker i den virkelige verden.
For det første: mange minutters udspørgen af en venlig, men meget elektronisk dame. Da kommunikationen er ensidig, stiller hun selvfølgelig - så godt som altid - aldrig lige netop det spørgsmål, som du står og mangler.
Og mens du tålmodigt svarer og venter, sker der så ofte det, at lige når du endelig får det rigtige spørgsmål, så hører du det ikke, fordi en bus drøner larmende forbi, din kæreste puster dig i øret, eller der måske er knas på linien. Ret frustreret må man atter engang igennem hele møllen.
Skulle det ske, at du trods alt kommer igennem hele møllen, er der store chancer for, at du til sidst får en ellers meget sød og endda ligefrem menneskelig medarbejder i røret, som beklagende fortæller dig, at du skulle have svaret noget helt andet, men at nu skal vedkommende nok stille dig om til den rette. Imidlertid er det ret sikkert, at der undervejs går noget galt, og du ender med at stå som en idiot med et telefonrør ved øret, som hverken nu eller en time senere giver en lyd fra sig. Hvad gør man? Starter forfra igen?!
Min konklusion må simpelthen være den: at ingen virkelig ønsker, at vi overhovedet skal kunne komme igennem og få svar på vores mange spørgsmål. Så søde, søde hotline operatører: kunne i dog ikke skåne os for al denne tortur, og blot fortælle os det med det samme?
