De grå år
Hvordan vil du foretrække at tilbringe dine gamle dage?
Det er vel de færreste der har lyst til at ende alene på et plejehjem. Ikke desto mindre er det skæbnen for ganske mange ældre.
Et eller andet gik ikke helt efter planen. Måske nåede de aldrig at få børn eller måske besøger de børn de fik, dem aldrig. Måske døde ægtefællen lidt for tidligt. Måske fulgte vennerne hurtigt efter...
Personligt ville jeg egentlig foretrække at tilbringe min gråhårede tid, med familie og venner, i et lille hus med have, fyldte boghylder, en hund eller kat og en have, jeg kan bruge en masse tid på at stene i (det er mit indtryk at det er et hyppigt brugt tidsfordriv for mange ældre mennesker, så hvorfor ikke prøve det.).
Der er selvfølgelig masser af muligheder for at min drøm ikke bliver til noget, da jeg jo langt fra kan garantere over for mig selv, at jeg kan finde en mand, der gider tilbringe sit liv med mig. Lige så usikkert er det, at jeg vil være økonomisk sikker nok, til at kunne få mig et hus med have.
Man kan jo kun håbe på det bedste.
Fremtiden er altid usikker. Lige nu er min største bekymring om jeg kan finde et job, når jeg har fået min hue og hvor jeg skal bo, når jeg bliver smidt ud af min ungdomsbolig. Der er omkring 45 år til jeg kan gå på pension. Ikke desto mindre, synes jeg det kan være lidt sjovt at gisne om fremtiden.
Hvordan vil du helst tilbringe dine sidste år på jorden?
Et eller andet gik ikke helt efter planen. Måske nåede de aldrig at få børn eller måske besøger de børn de fik, dem aldrig. Måske døde ægtefællen lidt for tidligt. Måske fulgte vennerne hurtigt efter...
Personligt ville jeg egentlig foretrække at tilbringe min gråhårede tid, med familie og venner, i et lille hus med have, fyldte boghylder, en hund eller kat og en have, jeg kan bruge en masse tid på at stene i (det er mit indtryk at det er et hyppigt brugt tidsfordriv for mange ældre mennesker, så hvorfor ikke prøve det.).
Der er selvfølgelig masser af muligheder for at min drøm ikke bliver til noget, da jeg jo langt fra kan garantere over for mig selv, at jeg kan finde en mand, der gider tilbringe sit liv med mig. Lige så usikkert er det, at jeg vil være økonomisk sikker nok, til at kunne få mig et hus med have.
Man kan jo kun håbe på det bedste.
Fremtiden er altid usikker. Lige nu er min største bekymring om jeg kan finde et job, når jeg har fået min hue og hvor jeg skal bo, når jeg bliver smidt ud af min ungdomsbolig. Der er omkring 45 år til jeg kan gå på pension. Ikke desto mindre, synes jeg det kan være lidt sjovt at gisne om fremtiden.
Hvordan vil du helst tilbringe dine sidste år på jorden?
