Daterape
Når voldtægtsforbryderen er din kæreste
Jeg var hamrende forelsket. Min kæreste boede næsten i den anden ende af landet, men hvad betyder afstand, når fyren bare er perfekt.
Vi havde ikke været sammen særlig længe, da den første alarmklokke burde have ringet; det var da han fortalte mig, at hans forældre havde smidt ham ud hjemmefra. På det tidspunkt boede jeg stadig hjemme hos mine forældre, men havde faktisk så meget plads til rådighed, at jeg besluttede mig for at lade ham bo hos mig, indtil han fandt en holdbar løsning. Mine forældre var selvfølgelig ikke glade for situationen, men de kunne jo godt lide fyren, der var både charmerende og høflig overfor dem.
Når man er så forelsket som jeg var, kan det være svært at indse, at det ikke er naturligt at knytte sig så hårdt til en person, som han knyttede sig til mig.
Efter få uger var han 100 % sikker på, at det var mig han skulle tilbringe sit liv sammen med. Jeg var ikke helt så sikker, men jeg var da helt stolt over at en fyr som ham, mente at jeg var "the one".
Min søster fik en blodprop i armen meget tidligt i sit liv, derfor mener min læge at jeg ligger i risikogruppen og vil derfor have jeg skal være forsigtig med P-piller. Faktisk skal jeg stoppe med at ryge, hvis jeg vil tage dem på et fast basis. Jeg har dog valgt, at så længe jeg begrænser mit forbrug til når jeg har en fast kæreste, så må det være godt nok. Tanken om at undvære mine små brandbare livreddere, giver mig kuldegysninger. Derfor var kondomer den form for beskyttelse vi brugte.
En morgen gik det helt galt. Vi havde lige dyrket dejlig, fræk og kærlig sex, da han gik i gang igen. Da jeg huskede ham på, at han skulle bruge kondom, sagde han nej. "Hvad mener du med nej? Jeg gider sq da ikke blive gravid!" var selvfølgelig min reaktion. Hvor sindssygt det end lyder, var hans svar, at han ville have børn med mig og hellere før end senere. Jeg prøvede at skubbe ham væk og hviskede vredt: "nej!" til ham. I dag overvejer jeg, om jeg ville skrige, hvis jeg fik muligheden, for at gøre det om igen. På en eller anden måde er tanken om, at mine forældre fandt ud af hvad der foregik, værre end den oplevelse, der nu fulgte.
Vi havde ikke været sammen særlig længe, da den første alarmklokke burde have ringet; det var da han fortalte mig, at hans forældre havde smidt ham ud hjemmefra. På det tidspunkt boede jeg stadig hjemme hos mine forældre, men havde faktisk så meget plads til rådighed, at jeg besluttede mig for at lade ham bo hos mig, indtil han fandt en holdbar løsning. Mine forældre var selvfølgelig ikke glade for situationen, men de kunne jo godt lide fyren, der var både charmerende og høflig overfor dem.
Når man er så forelsket som jeg var, kan det være svært at indse, at det ikke er naturligt at knytte sig så hårdt til en person, som han knyttede sig til mig.
Efter få uger var han 100 % sikker på, at det var mig han skulle tilbringe sit liv sammen med. Jeg var ikke helt så sikker, men jeg var da helt stolt over at en fyr som ham, mente at jeg var "the one".
Min søster fik en blodprop i armen meget tidligt i sit liv, derfor mener min læge at jeg ligger i risikogruppen og vil derfor have jeg skal være forsigtig med P-piller. Faktisk skal jeg stoppe med at ryge, hvis jeg vil tage dem på et fast basis. Jeg har dog valgt, at så længe jeg begrænser mit forbrug til når jeg har en fast kæreste, så må det være godt nok. Tanken om at undvære mine små brandbare livreddere, giver mig kuldegysninger. Derfor var kondomer den form for beskyttelse vi brugte.
En morgen gik det helt galt. Vi havde lige dyrket dejlig, fræk og kærlig sex, da han gik i gang igen. Da jeg huskede ham på, at han skulle bruge kondom, sagde han nej. "Hvad mener du med nej? Jeg gider sq da ikke blive gravid!" var selvfølgelig min reaktion. Hvor sindssygt det end lyder, var hans svar, at han ville have børn med mig og hellere før end senere. Jeg prøvede at skubbe ham væk og hviskede vredt: "nej!" til ham. I dag overvejer jeg, om jeg ville skrige, hvis jeg fik muligheden, for at gøre det om igen. På en eller anden måde er tanken om, at mine forældre fandt ud af hvad der foregik, værre end den oplevelse, der nu fulgte.
Jeg tog i skole og tilbragte dagen i en form for døs. Min veninde spurgte hvad der var med mig, og jeg fortalte hende det hele. Det udløste et mindre fniseanfald og hun fortalte, at hendes kæreste også til tider gjorde det, selvom hun sagde nej, hun syntes det var hamrende frækt, en slags voldtægtsfantasi.
Senere har hun fortalt mig at hun dengang overhovedet ikke fattede alvoren i det. Men den dag var jeg så følelsesmæssigt smadret, at jeg faktisk bare accepterede hendes forklaring om, at det var ganske normalt.
Jeg mente dog, at jeg hellere måtte forklare ham, at jeg ikke var til den form for sexlege, i hvert fald ikke medmindre vi havde en aftale om det i forvejen.
Det stod han fuldstændig uforstående overfor, jeg var jo hans kæreste så selvfølgelig måtte han da dyrke sex med mig, som han selv ønskede det.
Jeg burde have kylet ham direkte ud af mit hus, med hans ting flyvende efter ham. Men på trods af hvad der jo faktisk var et kæmpe svigt fra hans side, var jeg stadig helt forgabt i ham. Det var også svært at tænke på det som en voldtægt, når man lige havde dyrket skøn sex med ham 5 minutter inden det skete.
Det der egentlig blev min redning, var at han valgte at rejse hjem og besøge sine venner og søskende kort tid efter. Nu fik jeg tid til at tænke over tingene, og pausen væk fra hans karismatiske personlighed var også nok til, at den værste forelskelse hurtigt fortog sig.
Det var dog alligevel først den dag han skulle komme tilbage, jeg besluttede mig for at sige stop. Jeg fik pludselig et mindre angstanfald ved tanken om at se ham igen, så jeg ringede ham simpelthen op, og sagde at han ikke skulle komme, heller ikke for at hente sine ting, dem skulle jeg nok sende til ham. Den dag tilbragte jeg omgivet af et par venner, for jeg var simpelthen rædselslagen ved tanken om at han måske dukkede op alligevel.
I dag hader jeg mig selv, for at være en af de piger, der aldrig når statistikkerne, fordi jeg ikke anmeldte det. Ikke fordi jeg tror, han var blevet straffet, for hvordan beviser man, at ens kæreste har voldtaget én? Det havde været muligt, hvis jeg havde råbt op med det samme, men flere uger efter, var det jo helt hen i vejret.
Det gør også ondt, ikke at kunne advare andre imod ham, for han bor jo ikke engang i min egen by.
Den gæld jeg føler, jeg har til de piger, han måske udsætter for det samme, håber jeg at kunne betale en lille del af, ved at gøre opmærksom på problemet med denne artikel.
Senere har hun fortalt mig at hun dengang overhovedet ikke fattede alvoren i det. Men den dag var jeg så følelsesmæssigt smadret, at jeg faktisk bare accepterede hendes forklaring om, at det var ganske normalt.
Jeg mente dog, at jeg hellere måtte forklare ham, at jeg ikke var til den form for sexlege, i hvert fald ikke medmindre vi havde en aftale om det i forvejen.
Det stod han fuldstændig uforstående overfor, jeg var jo hans kæreste så selvfølgelig måtte han da dyrke sex med mig, som han selv ønskede det.
Jeg burde have kylet ham direkte ud af mit hus, med hans ting flyvende efter ham. Men på trods af hvad der jo faktisk var et kæmpe svigt fra hans side, var jeg stadig helt forgabt i ham. Det var også svært at tænke på det som en voldtægt, når man lige havde dyrket skøn sex med ham 5 minutter inden det skete.
Det der egentlig blev min redning, var at han valgte at rejse hjem og besøge sine venner og søskende kort tid efter. Nu fik jeg tid til at tænke over tingene, og pausen væk fra hans karismatiske personlighed var også nok til, at den værste forelskelse hurtigt fortog sig.
Det var dog alligevel først den dag han skulle komme tilbage, jeg besluttede mig for at sige stop. Jeg fik pludselig et mindre angstanfald ved tanken om at se ham igen, så jeg ringede ham simpelthen op, og sagde at han ikke skulle komme, heller ikke for at hente sine ting, dem skulle jeg nok sende til ham. Den dag tilbragte jeg omgivet af et par venner, for jeg var simpelthen rædselslagen ved tanken om at han måske dukkede op alligevel.
I dag hader jeg mig selv, for at være en af de piger, der aldrig når statistikkerne, fordi jeg ikke anmeldte det. Ikke fordi jeg tror, han var blevet straffet, for hvordan beviser man, at ens kæreste har voldtaget én? Det havde været muligt, hvis jeg havde råbt op med det samme, men flere uger efter, var det jo helt hen i vejret.
Det gør også ondt, ikke at kunne advare andre imod ham, for han bor jo ikke engang i min egen by.
Den gæld jeg føler, jeg har til de piger, han måske udsætter for det samme, håber jeg at kunne betale en lille del af, ved at gøre opmærksom på problemet med denne artikel.
Jeg har heldigvis ikke haft slemme eftervirkninger. Det kan jeg nok langt hen ad vejen takke en kanon sød fyr for. Efter den grimme oplevelse følte jeg nemlig selv et sært behov, for at bekræfte at jeg sagtens kunne dyrke sex, for jeg var da overhovedet ikke blevet påvirket.
I dag kan jeg sagtens se, at jeg netop havde det behov, fordi jeg var aldeles påvirket. Men dengang virkede mine handlinger helt logiske.
En af mine venner introducerede mig for Sebastian, som egentlig virkede som den typiske player. Han fik at vide, at jeg ikke gad have ham som kæreste, men jeg var ret så klar på at få ham med i kanen.
I to måneder tog han med mig hjem hver weekend, men uanset hvad jeg gjorde, endte det aldrig med sex. Det var jo ikke altid, at jeg selv havde lyst og de nætter lå han og nussede om mig. Men hver gang jeg gjorde det klart for ham, at nu var det altså tid, undgik han det på en eller anden måde. Da både ham og den ven der havde præsenteret os for hinanden boede i en anden by, var vennen jo tit med hjemme ved mig. Så kunne Sebastian finde på at sidde og snakke med ham så længe, at jeg til sidst faldt i søvn. Om morgenen lå han så og holdt om mig.
Den dag i dag, forstår jeg ham simpelthen ikke, jeg har spurgt ham, hvorfor han gjorde som han gjorde, men han kan heller ikke selv forklare det. Det var bare det der føltes rigtigt åbenbart. Helt ærligt føler jeg nærmest, han var sendt fra de højere magter, for at få mig igennem den periode. For hans sære opførsel var faktisk i stand til at genskabe min tillid til det mandlige køn. Her var én der ikke udnyttede mig, selv om jeg nærmest serverede mig selv på et sølvfad.
I dag oplever jeg en sjælden gang imellem, at jeg under sex pludselig får brug for at stoppe, fordi der er noget, der føles helt forkert. Det er heldigvis ikke noget problem, da jeg er god til at gøre mine sexpartnere opmærksom på, hvad der foregår, så vi holder en lille pause og tager det så stille og roligt derfra. Udover det er jeg ikke påvirket som sådan, jeg føler mig slet ikke som et voldtægtsoffer, nok fordi situationen er så uvirkelig oppe i mit hoved, at jeg egentlig nærmest føler, det bare var en drøm. Desværre er de færreste piger ligeså heldige som jeg.
Da jeg skulle skrive denne artikel, prøvede jeg selvfølgelig at finde nogle artikler om emnet. Jeg blev virkelig skuffet over hvor tørt Internettet er for dette emne. Den mest brugbare information jeg fik findes på voldtaegt.dk hvor denne lille linje beskriver problemmet:
I dag kan jeg sagtens se, at jeg netop havde det behov, fordi jeg var aldeles påvirket. Men dengang virkede mine handlinger helt logiske.
En af mine venner introducerede mig for Sebastian, som egentlig virkede som den typiske player. Han fik at vide, at jeg ikke gad have ham som kæreste, men jeg var ret så klar på at få ham med i kanen.
I to måneder tog han med mig hjem hver weekend, men uanset hvad jeg gjorde, endte det aldrig med sex. Det var jo ikke altid, at jeg selv havde lyst og de nætter lå han og nussede om mig. Men hver gang jeg gjorde det klart for ham, at nu var det altså tid, undgik han det på en eller anden måde. Da både ham og den ven der havde præsenteret os for hinanden boede i en anden by, var vennen jo tit med hjemme ved mig. Så kunne Sebastian finde på at sidde og snakke med ham så længe, at jeg til sidst faldt i søvn. Om morgenen lå han så og holdt om mig.
Den dag i dag, forstår jeg ham simpelthen ikke, jeg har spurgt ham, hvorfor han gjorde som han gjorde, men han kan heller ikke selv forklare det. Det var bare det der føltes rigtigt åbenbart. Helt ærligt føler jeg nærmest, han var sendt fra de højere magter, for at få mig igennem den periode. For hans sære opførsel var faktisk i stand til at genskabe min tillid til det mandlige køn. Her var én der ikke udnyttede mig, selv om jeg nærmest serverede mig selv på et sølvfad.
I dag oplever jeg en sjælden gang imellem, at jeg under sex pludselig får brug for at stoppe, fordi der er noget, der føles helt forkert. Det er heldigvis ikke noget problem, da jeg er god til at gøre mine sexpartnere opmærksom på, hvad der foregår, så vi holder en lille pause og tager det så stille og roligt derfra. Udover det er jeg ikke påvirket som sådan, jeg føler mig slet ikke som et voldtægtsoffer, nok fordi situationen er så uvirkelig oppe i mit hoved, at jeg egentlig nærmest føler, det bare var en drøm. Desværre er de færreste piger ligeså heldige som jeg.
Da jeg skulle skrive denne artikel, prøvede jeg selvfølgelig at finde nogle artikler om emnet. Jeg blev virkelig skuffet over hvor tørt Internettet er for dette emne. Den mest brugbare information jeg fik findes på voldtaegt.dk hvor denne lille linje beskriver problemmet:
"Ifølge tal fra Rigspolitichefen var der 1163 voldtægtssager i Danmark i årene 1990-1992. Ud af disse blev 50% begået af en ukendt. Denne form for voldtægt betegnes overfaldsvoldtægt.
13 % blev begået af tidligere eller nuværende kæreste eller samlever. Voldtægter begået af ægtemand eller fast kæreste betegnes parvoldtægt.
Kontaktvoldtægt er en anden type af voldtægt, hvor ofret kender gerningsmanden. Der kan være tale om en ven, en man arbejder sammen med eller en, man har mødt til en fest eller lignende. 16 % af voldtægtssagerne fra årene 1990-1992 blev begået af et nyt bekendtskab, og i 21 % af tilfældene var gerningsmanden kendt som ven."
Kan det virkelig passe, at det er den information de piger får, dem der står med de samme dilemmaer som jeg havde dengang? Det eneste jeg kunne bruge det til, var at jeg fandt betegnelsen parvoldtægt. Jeg havde aldrig hørt det beskrevet som andet end daterape, men nu havde jeg fundet endnu en søgemulighed.
Det er simpelthen utroligt, men det eneste jeg fandt var sider hvor betydningen af ordet beskrives og så skrifter om strafudmåling.cAltså var der igen ingen reel informationer til piger, om hvordan de skulle komme oven vande efter sådan en oplevelse. Måske fordi de mennesker, der skal rådgive, tror at en parvoldtægt påvirker på samme måde som en "almindelig" voldtægt. Men det er jo overhovedet ikke tilfældet. Jeg mener bestemt ikke, det er værre, men det er altså anderledes. Det er nogle helt andre tanker man går med. Det værste for mig var for eksempel følelsen, af at jeg jo ikke havde noget at være ked af.
Med hensyn til siden om strafudmåling jm.dk (Word dokument) så afslørede den nogle ret så nedslående tal: Vedrørende forsøg på parvoldtægt forelå der kun én dom, hvor straffen blev udmålt til fængsel i 6 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste.
13 % blev begået af tidligere eller nuværende kæreste eller samlever. Voldtægter begået af ægtemand eller fast kæreste betegnes parvoldtægt.
Kontaktvoldtægt er en anden type af voldtægt, hvor ofret kender gerningsmanden. Der kan være tale om en ven, en man arbejder sammen med eller en, man har mødt til en fest eller lignende. 16 % af voldtægtssagerne fra årene 1990-1992 blev begået af et nyt bekendtskab, og i 21 % af tilfældene var gerningsmanden kendt som ven."
Kan det virkelig passe, at det er den information de piger får, dem der står med de samme dilemmaer som jeg havde dengang? Det eneste jeg kunne bruge det til, var at jeg fandt betegnelsen parvoldtægt. Jeg havde aldrig hørt det beskrevet som andet end daterape, men nu havde jeg fundet endnu en søgemulighed.
Det er simpelthen utroligt, men det eneste jeg fandt var sider hvor betydningen af ordet beskrives og så skrifter om strafudmåling.cAltså var der igen ingen reel informationer til piger, om hvordan de skulle komme oven vande efter sådan en oplevelse. Måske fordi de mennesker, der skal rådgive, tror at en parvoldtægt påvirker på samme måde som en "almindelig" voldtægt. Men det er jo overhovedet ikke tilfældet. Jeg mener bestemt ikke, det er værre, men det er altså anderledes. Det er nogle helt andre tanker man går med. Det værste for mig var for eksempel følelsen, af at jeg jo ikke havde noget at være ked af.
Med hensyn til siden om strafudmåling jm.dk (Word dokument) så afslørede den nogle ret så nedslående tal: Vedrørende forsøg på parvoldtægt forelå der kun én dom, hvor straffen blev udmålt til fængsel i 6 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste.
For så vidt angår fuldbyrdede parvoldtægter blev det antaget, at "normalstraffen" lå i niveauet 6-8 måneders fængsel, men der var i det undersøgte materiale også flere eksempler på højere straffe i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder.
Jeg har altid ment, at de mennesker der bestemmer straffen for voldtægt i Danmark, helt bestemt selv må være voldtægtsforbrydere, når de kan mene, at så latterlige straffe er fair. Det har jeg i hvert fald fået bekræftet på denne side.
Hvis du sælger mig stoffer, som jeg tager helt frivilligt, eller hvis du svindler dig til mine penge, får du adskillige års fængsel. Men fratager du mig kontrollen over min egen krop og trænger ind i de mest personlige dele, imens du dræber en lille del af min sjæl for hvert stød, så er din straf et halvt år.
Ikke så sært, at så mange vælger ikke at anmelde voldtægter. For hvem ønsker at gå igennem en opslidende opklaring, efterfulgt af en rædselsfuld retssag, hvor man konfronteres med sin bøddel og bliver nødt til at genfortælle hele sin historien til en masse fremmede, blot for at møde gerningsmanden, der nu er en fri mand et halvt år efter.
Personligt mener jeg ikke, at noget under ti år er acceptabelt, i sager hvor en pige 100 % sikkert har sagt nej og er blevet ignoreret. Helst så jeg en straf på noget i retning af 15 år, hvor den eneste mulighed for strafnedsættelse er, at fyren er i intensiv terapi under hele opholdet.
Hvad mener du?
Jeg har altid ment, at de mennesker der bestemmer straffen for voldtægt i Danmark, helt bestemt selv må være voldtægtsforbrydere, når de kan mene, at så latterlige straffe er fair. Det har jeg i hvert fald fået bekræftet på denne side.
Hvis du sælger mig stoffer, som jeg tager helt frivilligt, eller hvis du svindler dig til mine penge, får du adskillige års fængsel. Men fratager du mig kontrollen over min egen krop og trænger ind i de mest personlige dele, imens du dræber en lille del af min sjæl for hvert stød, så er din straf et halvt år.
Ikke så sært, at så mange vælger ikke at anmelde voldtægter. For hvem ønsker at gå igennem en opslidende opklaring, efterfulgt af en rædselsfuld retssag, hvor man konfronteres med sin bøddel og bliver nødt til at genfortælle hele sin historien til en masse fremmede, blot for at møde gerningsmanden, der nu er en fri mand et halvt år efter.
Personligt mener jeg ikke, at noget under ti år er acceptabelt, i sager hvor en pige 100 % sikkert har sagt nej og er blevet ignoreret. Helst så jeg en straf på noget i retning af 15 år, hvor den eneste mulighed for strafnedsættelse er, at fyren er i intensiv terapi under hele opholdet.
Hvad mener du?
