Aniston

Date Night

Hysterisk morsom komedie baseret på de fleste forholds akilleshæl.

7 ud af 6 stjerner
De første minutter i selskab med komedien "Date Night" er ret tvivlsomme og usjove, men dernæst tager historien fart, og lattermusklerne får god træning.
Date Night
Claire og Phil Foster (Steve Carell og Tina Fey) er forstadsparret, der kæmper sig i gennem hverdagen med arbejde, unger og ægteskab.

Selv deres skemalagte hyggeaftener med middag og biograftur er blevet kedelige og forudsigelige. Men begge parter forsøger og deltager i bogklubben, sex og meget andet - kun for at glæde ægtefællen.

Date night løbet af sporet
Efter en skræmmende oplevelse, hvor et af deres vennepar forkynder, at de har fået nok af ægteskab, gør ægteparret Foster et forsøg på at genoplive deres ægteskabelige flamme ved at besøge en trendy bistro på Manhatten.

Her bliver deres identitet pludselig forvekslet, hvilket sender dem ud på et halsbrækkende non-stop eventyr.

Alt imens de endelig husker, hvorfor de er så gode sammen, kommer Phil og Claire i karambolage med korrupte betjente, en højtstående gangster og en skør taxachaffør, og deres date bliver pludselig en aften, de aldrig glemmer - og som er utroligt underholdende for tilskueren, der er vidne til hele denne vilde date night, der bare løber mere og mere af sporet!

Hysterisk morsom sandhed

"Date Night" lægger lidt for hysterisk og overgearet ud, men da først hele den famøse date er godt i gang, bliver filmen bare sjovere og sjovere.

Historien er original i den forstand, at den bygger på en kedelig sandhed, som mange i længerevarende forhold må kæmpe imod, og så er den bare sjov! Og hvad mere kan man forvente af en komedie?

"Date Night" er udkommet på DVD den 17. august 2010.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce