Aniston

Danske mænd er feriens 'big spenders'

Vores mandlige artsfæller vil rejse mere og dyrere end os.

Mændene brager derudaf i fuld fart, når det gælder både feriebudget og antallet af feriedage. - Danske mænd er feriens 'big spenders' Mændene brager derudaf i fuld fart, når det gælder både feriebudget og antallet af feriedage.
Noget tyder på, at mænd i højere grad er livsnydere end os kvinder. I hvert tilfælde når det gælder rejser.

Ny landsdækkende undersøgelse blandt en god portion mænd og kvinder viser nemlig, at mænd agter at bruge langt flere penge på deres forestående sommerferie end os kvinder.

Normalt er det ellers os hunkønsvæsner, der står for det største privatforbrug. Men vores mænd forventer altså at bruge 19.243 kr. på sommerferie, hvor alt er inkluderet, således transport, indkvartering, mad, lommepenge, etc.

Mens kvinderne kan se frem til at bruge 17.419 kr. på den forestående sommerferie.

Undersøgelsen, som er foretaget for Apollo Rejser, viser desuden, at de danske mænd også vil rejse mere denne sommer end deres kvindelige modpart.

Hver mand planlægger i gennemsnit at holde 16 dages sommerferie, mens kvinderne vil nøjes med 14 dages sommerferie.

Hvor de skal hen i hele to dage uden os, fortæller historien dog ikke noget om.


Undersøgelsen er netop foretaget via internettet af Kompas Kommunikation for Apollo Rejser. 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce