Aniston

Danske kvinder er hudsyndere

Her er de danske kvinders største synder mod deres hud. Kan du genkende dem?

Danske kvinder er hudsyndere
Vi kvinder er såkaldte "hudsyndere". I hvert fald viser en ny analyse, som YouGov har foretaget blandt mere end 1.000 danske kvinder for hudplejeproducenten Derma, at mange af os kan blive meget bedre til det der med hudpleje - og til at passe på vores hud og os selv, mens vi bruger cremen, sæben og parfumen.

Er du også en hudsynder? Se neden for, hvad undersøgelsen bl.a. viste - og hvordan du kan synde lidt mindre.


1. 53 % af alle kvinder bruger parfume direkte på huden
200.000 danskere har parfumeallergi og flere kommer til - også blandt børn og unge. Astma-Allergi Danmark foreslår, at du lader være med at bruge parfume direkte på huden og i stedet sprøjter parfume på tøj eller hår således, at din hud ikke kommer i direkte og daglig kontakt med parfume.

2. Blandt de 18-35 årige kvinder renser 47 % ikke deres hud, inden de går i seng, og 38 % går i seng med makeup og/eller mascara.
Makeup og mascara er fyldt med farvestoffer og parfume. Det er vigtigt at give huden plads til at ånde og rense den for dagens kemi. Derma renseservietter er anbefalet af stylister og makeupartister og er lige til at have med i håndtasken.

3. 40 % af kvinder mellem 36-54 år bruger en dagcreme med solfilter.
Solfiltre er unødvendige i efterårets og vinterens dagcreme. Brug kun solcreme, når du skal ud i solen.

4. 22 % af kvinder mellem 18-35 kigger ikke på varedeklarationen, og 17,5 % af alle danske kvinder køber creme efter, hvad der dufter bedst.
Hvis du vil være sikker på, at din hudpleje er miljøvenlig, kan det være en god idé at købe hudplejeprodukter, der er Svanemærket, Ecocert-certificeret og har den blå krans fra Astma-Allergi Danmark.

5. 18-20 % af de danske kvinder solbader uden at bruge solcreme.
Det kan ikke siges nok gange: Brug solcreme! Solskoldninger og forbrændinger er usunde for din hud og øger risikoen for pigmentfejl, rynker og ikke mindst hudkræft.

Kun 11 % af de deltagende kvinder synes i øvrigt ikke, at hudpleje er vigtig.

 
8 tips til at give din hud et frikvarter:
1. Rens din hud hver aften – ligegyldigt hvor sent det bliver! Brug f.eks. den nye rensegel fra Derma Eco Woman, der er økologisk, Svanemærket og Astma-Allergi Danmark-mærket, så den indeholder hverken parfume eller parabener.

2. Skal det gå stærkt, eller overnatter du ude, er det en god idé at have en pakke parfumefri renseservietter i håndtasken. På den måde får din hud en nat uden kemi, og du undgår at farve hovedpudebetræk og lagner med makeup.

3. Glem alt om makeup og parfume om natten. Din hud fortjener en nat uden kemi!

4. Elsker du parfume? Så sprøjt det i håret og på tøjet, så du undgår nærkontakt med huden.

5. Brug solcreme, når du solbader. Undgå solfiltre i din vinterdagcreme – ligesom alt andet er rene produkter at foretrække.

6. Vælg ikke creme efter tilbud eller pæn reklame – men med fornuften. Brug cremer uden parfume, det gælder både bodylotion, håndcreme og ansigtscreme, hvis du ikke vil udsætte din hud for unødige allergifremkaldende stoffer.

7. Brug deodorant uden parfume.

8. Skift ofte hovedpudebetræk, og undgå gamle affaldsstoffer. Vask altid sengetøj med parfumefrit vaskemiddel. Vil du være helt sikker, så gå efter produkter, der er Astma-Allergi Danmark-certificeret.
 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce