Aniston

Danske film og filmfolk

Filminteresseredes nye bibel af Michael Søby

8 ud af 6 stjerner
"Danske film og filmfolk" er en ny bog eller et opslagsværk om alle de danske film, der er lavet fra 1931 til 2006. Fyldt med billeder, små historier og en vurdering af filmene, er den det eneste, man skal bruge, hvis man vil dykke ned i den danske filmskat.
Danske film og filmfolk
"Danske film og filmfolk" adskiller sig fra andre bøger om dansk film ved at være den første samlede gennemgang og vurdering af 75 års danske tonefilm - år for år - som kalder minder frem om store oplevelser i biografen i selskab med stjerner som Bodil Kjer, Marguerite Viby, Poul Reichhardt og fra nyere tid eksempelvis Sidse Babett Knudsen og Jesper Christensen.

Med Michael Søbys nye bog i hånden får læseren et uvurderligt overblik over, hvilke film, der havde premiere hvornår og ikke mindst - hvilke var gode, og hvilke bør man ikke spilde for meget tid foran lærredet eller tv-skærmen på.

Bogen er meget overskueligt opbygget, så hvert af de 75 år bliver præsenteret med et opslag, og forfatteren har endda givet filmene karakterer efter det velkendte system, hvor filmene vurderes på en skala fra nul til fire stjerner.

Filmene er vurderet ud fra deres egne kriterier - hvilket er ensbetydende med, at både film, der primært har filmkunstnerisk værdi, og film, som især har rent underholdningsmæssige kvaliteter, i princippet kan få topkarakterer - hvis de fungerer.
 
"Danske film og filmfolk" indeholder desuden en række nyvurderinger af film, der ikke blev set i forbindelse med udarbejdelsen af andre værker om dansk film. Og i modsætning til disse, indeholder "Danske film og filmfolk" også over 100 fotos fra de pågældende film samt en vurdering af centrale kort- og dokumentarfilm i perioden.
 
Der bliver desuden lagt vægt på, hvilke instruktører, skuespillere og filmsange, der markerede sig de pågældende år. Filmårbogen eksisterede for eksempel ikke i 1930'erne og hovedparten af 1940'erne, og har også siden skiftet redaktør flere gange, hvilket har gjort den årlige vurdering af den danske filmproduktion i den efterfølgende periode uden overordnet linje.
 
Michael Søby
Michael Søby er cand. mag. i Film- og Medievidenskab og Dramaturgi. Han har siden 1991 arbejdet som freelance-journalist med film og teater som hovedområde med en lang række artikler blandt andet for Politiken. Desuden fungerer han som Fipresci-jury-medlem blandt andet på Berlin Film Festivalen samt ved  

Tak til Nyt Nordisk Forlag for fremsendelse af bogen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce