Aniston

Dansk stil

Aniston.dk's guide til den skriftlige eksamen

Aniston.dk kan ikke love dig et 13-tal i din næste danske gymnasiestil, men vi kan forsøge at lære dig at bygge en god stil op. Et langt stykke hen ad vejen handler gymnasiestilen om at strukturere sit stof rigtigt, og det er det Anistons guide vil hjælpe dig med.

Dansk stil
Følgende guide kan primært benyttes til opgaver, hvor man skal analysere og fortolke en tekst:

Indledning
De fleste dansklærere elsker en generel indledning. Indledningen viser hvilke temaer du synes, teksten behandler, men er skrevet som en appetitvækker, gerne med spørgsmål som du besvarer i konklusionen. Du skal ikke nævne tekstens titel eller forfatter i indledningen.

Eksempel: "At se tilbage kan medvirke til, at man får en forståelse af sit liv. Til at skabe en selv, som et helt menneske. Ved tilbageblik trækkes en linie mellem fortid og nutid, der smelter sammen og skaber grobund for ens videre liv (...)" 

Dette er et eksempel på starten af indledningen til en opgave, der handler om tilbageblik og livsforståelse. Tilbageblik og livsforståelse var i øvrigt stilehæftets overtema, og det vil som regel være oplagt at tage overtemaet op i indledningen.

Præsentation
Her skal du skrive tekstens titel, forfatter, udgivelsessted og årstal.

Eventuelt kort referat
Du bestemmer selv, om du vil have et kort referat af teksten med. Det kan nogen gange være en god måde at komme i gang på, men det er vigtigt, at det ikke bliver for langt. Det skal helst ikke være længere end ti linier.

Nu skal du i gang med selve analysedelen. Nedenfor er der idéer til, hvad du kan komme ind på, men sommetider vil det være mest fordelagtigt helt at undlade et punkt, eller kun at skrive meget lidt om det, og så i stedet uddybe et andet punkt.

Komposition/opbygning
Dette punkt er især vigtigt i digte, der jo ofte er bygget op på en måde, der understøtter deres indhold. Men også i noveller skal man lægge mærke til kompositionen. Overvej for eksempel:

Sproget: Hvordan er sproget? Barnligt? Meget voksent? Mange fremmedord? Mange adjektiver eller verber? Hvad gør det ved teksten?

Sammenligninger: Bruger forfatteren sammenligninger? Hvordan og hvorfor?

Beskrivelser og metaforer: Bruger forfatteren beskrivelser og metaforer? Hvordan og hvorfor?

Gentagelser: Hvordan og hvorfor bruger forfatteren gentagelser?

Udseende: Ser teksten ud på en særligt underlig måde? (gælder specielt digte) Hvorfor tror du den gør det?

Ovenstående kaldes også stilistiske virkemidler. Det er godt at give eksempler på dem, men husk at du skal bruge eksemplerne til noget. Hvis du for eksempel skriver, at H. C. Andersen bruger mange personificeringer, så må du også huske at skrive, hvad han bruger dem til.

Miljø
Overvej: Hvor foregår teksten? Er det et særligt miljø, for eksempel narkomiljø, fattigt miljø eller befinder hovedpersonen sig et ukendt miljø? Hvilken betydning har det for teksten?

Personkarakteristisk
Her er det vigtigt, at du ikke kun beskriver personens udseende. Du skal også beskrive hvordan han/hun er inden i. Overvej for eksempel:

Hvordan tænker personen? Hvad ønsker han/hun, og opnår personen det? Hvordan?

Ændrer personen sig i løbet af historien? Eventyr følger for eksempel ofte hjemme-ude-hjem-modellen, hvor personen starter hjemme, derefter kommer ud i en kaostilstand og til sidst er kommet til et nyt - og ofte anderledes - hjem. Sådan en person vil ofte have forandret sig. Hvad er det, der har forandret ham/hende?

Ofte kan det være en god idé at finde modsætninger i personen. For eksempel kan personen være splittet mellem en god og en dårlig side (som Gollum i Ringenes Herre) eller stå i et dilemma mellem kærlighed eller karierre.

Hvis der er andre personer i teksten, er det en god idé, at tænke over, hvordan hovedpersonens relation til disse er. Kan han lide dem? Kan de lide ham? Er der modsætninger mellem personerne? (Det vil der ofte være i eventyr.)
ANNONCE
Dansk stil
Temaer
Ofte er der som tidligere nævnt et overordnet tema i stilehæftet. Du skal derfor overveje, om det tema har noget med teksten og gøre.

Du kan også finde generelle modsætninger i teksten, for eksempel modsætningen mellem at være rig og fattig, gammel og ung. Det vil ofte være temaerne i teksten.

Husk, at du ikke bare skal remse temaerne op, men beskrive dem ordentligt. Blandt andet skal du skrive hvorfor du synes det er temaerne og hvordan de kommer til udtryk i teksten.

Budskab/konklusion
Har teksten et budskab? Ofte er du kommet frem til det, ved at finde temaerne. Du skal beskrive hvad budskabet er, og hvordan du ser det i teksten.

Din konklusion skal være overordnet og gerne bevæge sig op over teksten. Det vil sige, at ligesom i indledningen hvor du skrev generelt om tekstens temaer, skal du også i konklusionen afslutte med en generel afslutning, hvor du svarer på de spørgsmål, du har skrevet i indledningen.

Perspektivering
Mange dansklærere holder meget af perspektiveringer. De skal hæve sig helt over teksten, og du kan for eksempel perspektivere til et tema der er oppe i tiden, eller den moderne mentalitet. Det svarer lidt til at sige, hvad man kan bruge teksten til i år 2006, selvom den måske er skrevet i det attende århundrede.

Perspektiveringen behøver du kun at lave, hvis du føler, at du har tid og overskud til det.

Det er vigtigt at huske, at ovenstående kun er en generel gennemgang. Da hver enkelt tekst (og lærer!) er forskellig fra hinanden, er det også forskelligt, hvilke punkter der er vigtige at gennemgå. Sommetider kan det også være fordelagtigt at gennemgå dem i en anden rækkefølge.


Betragt dette som en opskrift, du kan variere efter behov. Held og lykke!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce