Danser med Ulve
En bog af Michael Blake
Handling
Løjtnanten John Dunbar får efter en dumdristig heltedåd i borgerkrigen, opfyldt sit ønske om at blive udstationeret på prærien. Han tager af sted, men da han når sin post, finder han alt forladt.
Dagene går, uden at han har andet selskab end sin hest, og en nysgerrig ulv (der senere er grunden til, at han får sit "indianernavn").
Snart får han også besøg af indianere, der i stedet for at dræbe ham, forsøger at kommunikere. De har dog besvær med at forstå hinanden, og den hvide pige "Står med Knyttet Næve" må fungere som tolk.
Hun blev tidligt i sin barndom adopteret af indianere, da hendes familie blev dræbt af en anden stamme.
Dunbar fascineres af indianernes levevis, forelsker sig i "Står med Knyttet Næve" og ender med at flytte til indianerlandsbyen under navnet "Danser med Ulve". Han ønsker at leve i frihed, og blive en af dem.
Men hans nye liv er heller ikke problemfrit. Han oplever sammen med indianerstammen både angreb og tab, men også fred og idyl. Blandt hans egne bliver hans handlinger betragtet som forræderi. Snart vender hans fortid, i form af hvide soldater tilbage, for at jage ham.
Fremstilling
"Danser med Ulve" er en medrivende historie, man ikke glemmer så let. Den gør et dybt indtryk med sine flotte naturbeskrivelser og handling.
Man bliver dog en smule irriteret over plottet enkelte steder. De hvide mennesker fremstilles som en slags uhyrer, imens (næsten) alle indianerne er fredselskende, og lever i smuk pagt med naturen. Det er set så tit i film og bøger. Men det ændrer ikke på, at den indianske kultur der støder sammen med de hvide erobreres, er blevet en rigtig flot historie.
"Danser med Ulve" har det hele. Den er sentimental, actionfyldt, rørende og spændende. Hvor filmen til tider kunne være en smule langtrukken, er der i bogen flere forskellige hændelser. Dog er filmen og bogen gode til at supplere hinanden, så at sige. Hvor man i bogen ikke får de vanvittigt flotte naturscener i billeder, ser man dem i filmen.
I bogen er beskrevet en del scener, der ikke er med i filmudgaven. Eksempelvis er slutningen ikke helt som i filmen. Det ville selvfølgelig nærmest være umuligt, at få alle scener fra en bog med i en film, hvilket må være en god ting i dette tilfælde. Bogen "Danser med Ulve" er så fuld af skønne detaljer, flotte scener og dybsindige ordvekslinger, at man kun kan sluge det råt.
Kapitlerne er korte og letlæselige, hvilket gør at man fanger historien endnu bedre. Man skal ikke tygge sig igennem en fremmedordbog bagefter, for at få forklaring på uforståelige ord.
Filmen er blevet kaldt "et mesterværk" - bogen er ligeledes.
Løjtnanten John Dunbar får efter en dumdristig heltedåd i borgerkrigen, opfyldt sit ønske om at blive udstationeret på prærien. Han tager af sted, men da han når sin post, finder han alt forladt.
Dagene går, uden at han har andet selskab end sin hest, og en nysgerrig ulv (der senere er grunden til, at han får sit "indianernavn").
Snart får han også besøg af indianere, der i stedet for at dræbe ham, forsøger at kommunikere. De har dog besvær med at forstå hinanden, og den hvide pige "Står med Knyttet Næve" må fungere som tolk.
Hun blev tidligt i sin barndom adopteret af indianere, da hendes familie blev dræbt af en anden stamme.
Dunbar fascineres af indianernes levevis, forelsker sig i "Står med Knyttet Næve" og ender med at flytte til indianerlandsbyen under navnet "Danser med Ulve". Han ønsker at leve i frihed, og blive en af dem.
Men hans nye liv er heller ikke problemfrit. Han oplever sammen med indianerstammen både angreb og tab, men også fred og idyl. Blandt hans egne bliver hans handlinger betragtet som forræderi. Snart vender hans fortid, i form af hvide soldater tilbage, for at jage ham.
Fremstilling
"Danser med Ulve" er en medrivende historie, man ikke glemmer så let. Den gør et dybt indtryk med sine flotte naturbeskrivelser og handling.
Man bliver dog en smule irriteret over plottet enkelte steder. De hvide mennesker fremstilles som en slags uhyrer, imens (næsten) alle indianerne er fredselskende, og lever i smuk pagt med naturen. Det er set så tit i film og bøger. Men det ændrer ikke på, at den indianske kultur der støder sammen med de hvide erobreres, er blevet en rigtig flot historie.
"Danser med Ulve" har det hele. Den er sentimental, actionfyldt, rørende og spændende. Hvor filmen til tider kunne være en smule langtrukken, er der i bogen flere forskellige hændelser. Dog er filmen og bogen gode til at supplere hinanden, så at sige. Hvor man i bogen ikke får de vanvittigt flotte naturscener i billeder, ser man dem i filmen.
I bogen er beskrevet en del scener, der ikke er med i filmudgaven. Eksempelvis er slutningen ikke helt som i filmen. Det ville selvfølgelig nærmest være umuligt, at få alle scener fra en bog med i en film, hvilket må være en god ting i dette tilfælde. Bogen "Danser med Ulve" er så fuld af skønne detaljer, flotte scener og dybsindige ordvekslinger, at man kun kan sluge det råt.
Kapitlerne er korte og letlæselige, hvilket gør at man fanger historien endnu bedre. Man skal ikke tygge sig igennem en fremmedordbog bagefter, for at få forklaring på uforståelige ord.
Filmen er blevet kaldt "et mesterværk" - bogen er ligeledes.
