Aniston

Danish Deejay Awards 2014

Dette års priser netop delt ud til et brag af en fest!

Foto: DDJA.dk - Danish Deejay Awards 2014 Foto: DDJA.dk
Danish Deejay Awards, bedre kendt som DDJA, er en hyldest til de hotteste acts og DJ's i klubmiljøet. Stedet for festlighederne hed i år Øksnehallen, og aftenens vært var ingen ringere end rapperen Clemens.

Clemens åbnede ballet med sin nye single "Dårlig Hårdag" og ledte på fornemmeste vis publikum igennem showet.

Den røde løber var rullet ud, og jeg var selvfølgelig med på sidelinjen for at få det hele med.

En masse kendisser havde meldt deres ankomst, heriblandt aftenens nominerede. Men også andre kendte mødte talstærkt op.

På løberen kunne man blandt andet fange glimt af nogle frontløberne i antallet af nomineringer, herunder Kongsted, Pharfar og Quadron.
ANNONCE
Foto: Aniston.dk - Danish Deejay Awards 2014 Foto: Aniston.dk
Øksnehallen var i anledningen spækket med feststemte mennesker, der alle så frem til en aften med fest og farver.

Og de gik bestemt ikke skuffede hjem.

Priserne blev delt ud en af en lang række kendisser, og imellem priserne var der gang i showet på scenen med DJ's, der fik taget til at lette.

Aftenen bød også på en masse overraskelser undervejs, såsom optrædener af Pharfar, Kaka, Wafande og et surprice-sæt af Dj-kongen, Kongsted, der var nomineret hele 6 gange.

I toppen var Kongsted nomineret til seks priser - kun åndet i nakken af Rune K, der havde i alt fem nomineringer. Efterfulgt af Quadron, Pharfar, Topgunn, Yepha, Nik & Jay og Den Sorte Skole, der havde tre eller fire nomineringer.
ANNONCE
Quadron og Kongsted (Foto: Aniston.dk) - Danish Deejay Awards 2014 Quadron og Kongsted (Foto: Aniston.dk)
Kongen af aftenen blev uden tvivl Kongsted, der løb af med tre priser ud af sine seks nomineringer. Herunder Dancechart.dk-Prisen, The Voice Clubbing-Prisen og Årets Danske DeeJay-Favorit. 

Quadron, der er stormet frem det sidste års tid, hev også to af aftenens tungeste priser hjem, nemlig Årets Danske Artist og Årets Danske Album. 

En af aftenes store overraskelser var i øvrigt, hvem der skulle modtage Kim Schumachers DeeJay-Pris. Og dette blev Dan Rachlin! For sine 30 år på bagen og sit engagement i branchen. Og så modtog han prisen på netop samme aften, som han havde sin debut på Voice for 30 år siden.
ANNONCE
Flere billeder af aftenens vindere (Foto: Aniston.dk) - Danish Deejay Awards 2014 Flere billeder af aftenens vindere (Foto: Aniston.dk)

Her er listen over alle aftenens vindere:

Årets Danske Artist:
QUADRON

Årets Danske DeeJay:
PEGBOARD NERDS

KIM SCHUMACHERS DEEJAY-PRIS: (Ærespris)
DAN RACHLIN

KJELD TOLSTRUP-PRISEN: (Talentpris)
CHRISTIAN d’Or (Christian Madsen)

Årets Danske Upfront-DeeJay:
LULU ROUGE

Årets Danske Mainstream-DeeJay:
DJ Rasmus P

The Voice Clubbing-Prisen:
KONGSTED / Chuck Norris

Årets Danske Album:
QUADRON / Avalanche

Årets Danske Urban-Udgivelse:
PHARFAR / La’ Mig Rulle Dig

Danish DeeJay Battle 2014
DJ ARY

DK-Prisen:
PHARFAR / La’ Mig Rulle Dig

Dancechart.dk-Prisen:
KONGSTED / Chuck Norris

Årets Danske Remix:
ALEXANDER BROWN / Nik & Jay: Pænt Nej Tak (Alexander Brown Remix)

Årets Danske DeeJay-Favorit:
KONGSTED / Chuck Norris

Årets Danske Producer:
PILFINGER

Årets Danske Upfront-Udgivelse:
LULU ROUGE / Sign Me Out

Årets Danske Klub:
RUBA’DUB SUNDAYS / København

Årets Danske Diskotek:
KULØRBAR / København

Årets Danske Event:
STELLA POLARIS / Frederiksberg

Årets Internationale Klub-Hit:
DAFT PUNK Feat. PHARRELL / Get Lucky

Årets Internationale DeeJay:
LAURENT GARNIER / Culture Box

Uddrag af showet kan ses d. 27. juni kl 22:30 på TV2 Zulu.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce