Dæmonernes Hvisken
Skildring af lidelse og ondskab i fantastisk fantasyindpakning
"Historien om Mira" handler om at træffe valg og undgå fristelser. Det lette liv kan virke fristende, men kan man leve videre med visheden om, at man lever godt på andres bekostning?
Den unge pige, Mira, er hovedperson i trilogien. Hun er født ind i landet, Dakjas', overklasse, og lever derfor det søde liv med smukke kjoler og lyse baller.
Dakja består af to folk: Dakjanerne og Truwaerne. Truwaerne er et omrejsende handelsfolk, der bliver forfulgt. Mira befinder sig et sted mellem de to folk, fordi hendes mor er dakjaner og hendes far truwa.
I slutningen af "Dæmonernes Hvisken" må Mira vælge mellem et let liv som velset ved hoffet, eller et liv, som den flygtende truwastammes dæmon-betvinger (og dermed den, der skal tage kampen op mod dekjanernes, Kundskabens Mester, og frelse Truwaerne).
Dronningens tåre
"Dronningens Tåre" er anden roman i serien. Den fortæller om hendes beslutnings konsekvenser, og hvordan der stadig er slanger i paradis, selv efter man har truffet et valg.
I slutningen af "Dronningens Tåre" er man så revet med af handlingen, at man føler sig som Mira. Ens følelser var lige så ambivalente som hendes, og man forstår til fulde "Kundskabens Mesters" dragnings-kraft. Det kommer så vidt, at man næsten håber, at Mira vil overgive sig til ham!
Dette er én af Josefine Ottesens største styrker: Man føler virkelig med personerne og identificerer sig med dem.
Josefine Ottesen har med "Historien om Mira" skabt en interessant og realistisk fantasyroman, hvor hun fremstiller lidelse og ondskab, men samtidig også tvivl og fristelse. Det vil sige, at hun tydeliggør at intet er sort eller hvidt, men tværtimod stærkt nuanceret, hvilket er med til at gøre personerne realistiske og flersidede.
Den unge pige, Mira, er hovedperson i trilogien. Hun er født ind i landet, Dakjas', overklasse, og lever derfor det søde liv med smukke kjoler og lyse baller.
Dakja består af to folk: Dakjanerne og Truwaerne. Truwaerne er et omrejsende handelsfolk, der bliver forfulgt. Mira befinder sig et sted mellem de to folk, fordi hendes mor er dakjaner og hendes far truwa.
I slutningen af "Dæmonernes Hvisken" må Mira vælge mellem et let liv som velset ved hoffet, eller et liv, som den flygtende truwastammes dæmon-betvinger (og dermed den, der skal tage kampen op mod dekjanernes, Kundskabens Mester, og frelse Truwaerne).
Dronningens tåre
"Dronningens Tåre" er anden roman i serien. Den fortæller om hendes beslutnings konsekvenser, og hvordan der stadig er slanger i paradis, selv efter man har truffet et valg.
I slutningen af "Dronningens Tåre" er man så revet med af handlingen, at man føler sig som Mira. Ens følelser var lige så ambivalente som hendes, og man forstår til fulde "Kundskabens Mesters" dragnings-kraft. Det kommer så vidt, at man næsten håber, at Mira vil overgive sig til ham!
Dette er én af Josefine Ottesens største styrker: Man føler virkelig med personerne og identificerer sig med dem.
Josefine Ottesen har med "Historien om Mira" skabt en interessant og realistisk fantasyroman, hvor hun fremstiller lidelse og ondskab, men samtidig også tvivl og fristelse. Det vil sige, at hun tydeliggør at intet er sort eller hvidt, men tværtimod stærkt nuanceret, hvilket er med til at gøre personerne realistiske og flersidede.
Parallel til 2. Verdenskrig
Romanerne er en fantasyparallel til jødeforfølgelsen op til - og under - 2. Verdenskrig, men om man ønsker at læse dem som en sådan, eller blot lade sig rive med af et velbeskrevet fantasyunivers, er selvfølgelig op til den enkelte læser.
For eksempel er der i "Dæmonernes Hvisken" en episode, der virker som en direkte parallel til Krystalnatten.
Romanserien er velskrevet, spændende og som historisk parallel og kommentar interessant. Det eneste, der er ærgerligt, er, at romanen placerer personer og miljøer meget grundigt i starten af både "Dæmonernes Hvisken" og "Dronningens Tåre".
Dette er nok nødvendigt for at gøre verdenen realistisk, men det er ikke særligt spændende at læse. Men alt i alt er det en velfortalt historie, som jeg virkelig glæder mig til at læse sidste bind af.
Det bliver svært for Josefine Ottesen at samle alle de tråde, hun har kastet ud, og afslutte lidelses- og ondskabsfilosofien, men hvis der er nogen, der kan, er det Josefine Ottesen!
Jeg vil stærkt anbefale "Historien om Mira" til alle, der kan lide (blød) fantasy, kærlighedshistorier og romaner, der har kommentarer til universelle, filosofiske og historiske problemstillinger.
I øvrigt har Josefine Ottesen også skrevet en lang række andre gode fantasyromaner.
Tak til Høst og Søn for venlig fremsendelse af "Dronningens Tåre" til anmeldelse.
Kreditering: Illustrator: Emil Landgren
Romanerne er en fantasyparallel til jødeforfølgelsen op til - og under - 2. Verdenskrig, men om man ønsker at læse dem som en sådan, eller blot lade sig rive med af et velbeskrevet fantasyunivers, er selvfølgelig op til den enkelte læser.
For eksempel er der i "Dæmonernes Hvisken" en episode, der virker som en direkte parallel til Krystalnatten.
Romanserien er velskrevet, spændende og som historisk parallel og kommentar interessant. Det eneste, der er ærgerligt, er, at romanen placerer personer og miljøer meget grundigt i starten af både "Dæmonernes Hvisken" og "Dronningens Tåre".
Dette er nok nødvendigt for at gøre verdenen realistisk, men det er ikke særligt spændende at læse. Men alt i alt er det en velfortalt historie, som jeg virkelig glæder mig til at læse sidste bind af.
Det bliver svært for Josefine Ottesen at samle alle de tråde, hun har kastet ud, og afslutte lidelses- og ondskabsfilosofien, men hvis der er nogen, der kan, er det Josefine Ottesen!
Jeg vil stærkt anbefale "Historien om Mira" til alle, der kan lide (blød) fantasy, kærlighedshistorier og romaner, der har kommentarer til universelle, filosofiske og historiske problemstillinger.
I øvrigt har Josefine Ottesen også skrevet en lang række andre gode fantasyromaner.
Tak til Høst og Søn for venlig fremsendelse af "Dronningens Tåre" til anmeldelse.
Kreditering: Illustrator: Emil Landgren
