"Cyklist-rage"
Er cyklister ikke runde, sunde og bløde længere?
Aaah, smukke København ... Forbliv nu rund i kanten!
Der er mange cyklister i København. Faktisk er vi så mange, der bruger cyklen som primære transportmiddel hver evig eneste dag, at vi har været emne for diverse udenlandske studier og tv-udsendelser.
Vi cykler til og fra arbejde, henter og bringer ungerne i børnehaven, handler ind og cykler endda på den, når vi er stive.
Men burde vi cyklister ikke være runde og sunde og bløde i kanten? Ja, fordi vi er vel grundlæggende lidt nogle øko-freaks, der er lidt røde i filten og ikke tror på det der bilisme?
Jeg spørger bare, fordi jeg synes, der er opstået noget, som måske er noget, vi cyklister har arvet fra bilisterne. Det er cyklisternes pendant til road-rage - nemlig "cyklist-rage".
Og det er ikke noget, jeg bilder mig selv ind, for jeg mødte et eksempel herpå så sent som i morges.
Når cyklister bliver blå i deres hoveder
Jeg cykler altid på job. I hvert fald skræmmer en smule vind, en byge eller et par snefnug mig ikke. Og jeg nyder det ligefrem, når solen skinner, eller jeg har medvind.
Men nogle gange nyder jeg det knap så meget. Og det er, når jeg møder andre cyklister, som er helt blå i hovedet, fordi der er andre cyklister, som enten cykler langsommere end dem selv, eller fordi de måske slingrer lidt i valsen på de ellers så nøje tilrettelagte cykelstier i København.
Og her til morgen oplevede jeg en af de morgener, der var knap så hyggelige. Sagen var nemlig den, at jeg skulle svinge ud fra en vej, hvor der kom nogle andre cyklister, der skulle lige ud. Men jeg ville udnytte, at der ikke var nogen biler, og jeg havde i øvrigt tænkt mig at tage masser af hensyn til dem, der kørte lige ud.
Men lige så snart jeg forlod mit skjul på sidevejen, så begyndte en mand på verdens hurtigste cykel at ringe febrilsk med klokken - og det skal påpeges, at jeg var cirka 50 meter fra ham og havde kigget på ham, så han vidste godt, at jeg havde set ham! Men han riiiingede. Helt febrilsk! OG så råbte han pludseligt af mig, meget højt og vredt, mens jeg stadig var cirka 40 meter fra ham og langt fra hans radar: Forpulede idiot!!!!!
Øhm hva?! Hvor kom nu den fra?
Hvorfor havde jeg fortjent den? Fordi han havde haft en dårlig morgen? Fordi han havde skændtes med konen? Fordi han var for sent på den? Fordi hans unger ikke ville spise deres morgenmad? Eller bare fordi han havde en lille p**!?
Vær nu lidt rund
Lider du også af "cyklist-rage"? Bare en gang i mellem?
Så slap nu lidt af! Du kan hidse dig op, når der er en, der virkeligt træder på dig, er ved at vælte dig, eller på anden måde nyser i din retning.
Men tag nu turen med et smil eller forsøg i det mindste på det! Og lad så være med at tro, at du er den eneste, der har fortjent at køre på cykelstien.
For "cyklisme" handler om at være rund, sund og dejligt blød i kanten. Og hurra for det!
Hav en dejlig weekend!
Vi cykler til og fra arbejde, henter og bringer ungerne i børnehaven, handler ind og cykler endda på den, når vi er stive.
Men burde vi cyklister ikke være runde og sunde og bløde i kanten? Ja, fordi vi er vel grundlæggende lidt nogle øko-freaks, der er lidt røde i filten og ikke tror på det der bilisme?
Jeg spørger bare, fordi jeg synes, der er opstået noget, som måske er noget, vi cyklister har arvet fra bilisterne. Det er cyklisternes pendant til road-rage - nemlig "cyklist-rage".
Og det er ikke noget, jeg bilder mig selv ind, for jeg mødte et eksempel herpå så sent som i morges.
Når cyklister bliver blå i deres hoveder
Jeg cykler altid på job. I hvert fald skræmmer en smule vind, en byge eller et par snefnug mig ikke. Og jeg nyder det ligefrem, når solen skinner, eller jeg har medvind.
Men nogle gange nyder jeg det knap så meget. Og det er, når jeg møder andre cyklister, som er helt blå i hovedet, fordi der er andre cyklister, som enten cykler langsommere end dem selv, eller fordi de måske slingrer lidt i valsen på de ellers så nøje tilrettelagte cykelstier i København.
Og her til morgen oplevede jeg en af de morgener, der var knap så hyggelige. Sagen var nemlig den, at jeg skulle svinge ud fra en vej, hvor der kom nogle andre cyklister, der skulle lige ud. Men jeg ville udnytte, at der ikke var nogen biler, og jeg havde i øvrigt tænkt mig at tage masser af hensyn til dem, der kørte lige ud.
Men lige så snart jeg forlod mit skjul på sidevejen, så begyndte en mand på verdens hurtigste cykel at ringe febrilsk med klokken - og det skal påpeges, at jeg var cirka 50 meter fra ham og havde kigget på ham, så han vidste godt, at jeg havde set ham! Men han riiiingede. Helt febrilsk! OG så råbte han pludseligt af mig, meget højt og vredt, mens jeg stadig var cirka 40 meter fra ham og langt fra hans radar: Forpulede idiot!!!!!
Øhm hva?! Hvor kom nu den fra?
Hvorfor havde jeg fortjent den? Fordi han havde haft en dårlig morgen? Fordi han havde skændtes med konen? Fordi han var for sent på den? Fordi hans unger ikke ville spise deres morgenmad? Eller bare fordi han havde en lille p**!?
Vær nu lidt rund
Lider du også af "cyklist-rage"? Bare en gang i mellem?
Så slap nu lidt af! Du kan hidse dig op, når der er en, der virkeligt træder på dig, er ved at vælte dig, eller på anden måde nyser i din retning.
Men tag nu turen med et smil eller forsøg i det mindste på det! Og lad så være med at tro, at du er den eneste, der har fortjent at køre på cykelstien.
For "cyklisme" handler om at være rund, sund og dejligt blød i kanten. Og hurra for det!
Hav en dejlig weekend!
