Crazy, Stupid, Love
er Hyggelig, Skøn, Medrivende
De forestiller et typisk moderne ægtepar på mere end en måde. Man ser dem sidde på en restaurant, og alt ånder fred og ro, men inden længe bliver den trivielle snak afbrudt af, at Emily vil skilles. Dette bliver begyndelsen på en bølge af uventede begivenheder, som både involverer dem selv, venner og familie.
Pga. skilsmissen ender Cal på en lokal bar i byen, hvor han sidder og fortæller alt og alle, at hans kone har været ham utro med en mand ved navn David Lindhagen (Kevin Bacon).
Denne seance gentager han det samme sted de næste dage, hvor han, uden at vide det, bliver observeret af den tilsyneladende selvsikre Jakob (Ryan Gosling).
Jakob finder Cal og hans problem meget interessant, og han vil indgå en aftale med Cal. Aftalen går ud på, at Jakob vil gøre ham i stand til at finde sig selv igen, samt give ham evnerne til score hvilken som helst kvinde på jorden. Cal lader sig hurtigt overtale, og sammen begiver de sig ud for at lave en ny version af Cal Weaver.
Dette bliver således starten på et nyt venskab, som skal komme til at definere dem begge, og andre fremover i deres liv.
Det er en film, hvor man er fanget fra første til sidste scene.
Den rummer meget mere end de andre utallige kærlighedsfilm, som vi alle har været vidne til gennem årene.
Den har nemlig det rette budskab med livet, og det former og fortæller filmen perfekt.
Det siges jo, at de bedste film er dem, som har format nok til at kunne overaske sit publikum, og når man taler om Crazy, Stupid, Love er det ikke en undtagelse.
Det er en film, som vil bringe dig varme i det snart tiltagende mørke i genren af kærlighedsfilm. For det er en historie om livet, og om at finde det sted hvor man hviler i sig selv.
Crazy, Stupid, Love har premiere d. 8. september 2011.
Det er en film, som vil bringe dig varme i det snart tiltagende mørke i genren af kærlighedsfilm. For det er en historie om livet, og om at finde det sted hvor man hviler i sig selv.
Crazy, Stupid, Love har premiere d. 8. september 2011.