Aniston

Copenhagen Fashion Week: Stine Ladefoged

Fin og feminin SS14-kollektion med monokrome og futuristiske elementer.

Copenhagen Fashion Week: Stine Ladefoged
Vores sidste dag under modeugen bød fra morgenstunden på et både inspirerende og overraskende show hos designeren Stine Ladefoged på Københavns Rådhus.

Her blev vi præsenteret for en yderst fin og feminin forårs- og sommer 2014 kollektion med en blanding af klassiske Stine Ladefoged-linjer og -materialer med monokrome, futuristiske og uniformsinspirerede undertoner.

Det futuristiske og monokrome havde den danske designer illustreret i sort/hvide-kombinationer, grafiske mønstre og skulpturelle detaljer ved bl.a. hofter og på ærmer samt gennem flere imponerende one-pieces i strik - alt sammen akkompagneret af dyster musik og en del nøgen hud.

I "Maschinenmensch"-kollektionen, som Stine Ladefoged har kaldt den kommende kollektion, havde der desuden sneget sig små uniformselementer ind sammen med de voluminøse skulder, små lommer med kig til huden, guld, metallic og læder, samt voluminøse kraver og armbånd.

Til sammen en kollektion, der leder tankerne hen på en science fiction-genren eller på Tomb Raider-universet, hvor der skal være plads til patron-hylstre på hofter, lår og skuldre. 

De klassiske Stine Ladefoged-linjer sås i det valgte strikmateriale, som er så klassisk for designeren, og velkendte skulpturelle detaljer, som alle var holdt i sort/hvide nuancer med enkelte mint og blågrønne elementer.

Stine Ladefogeds signaturreb eller kabelstrik flettet som store reb var således afløst af et mere let og futuristisk look til den kommende forårs- og sommersæson.


Se billeder fra showet nedenfor og i galleriet!
ANNONCE
Copenhagen Fashion Week: Stine Ladefoged
Copenhagen Fashion Week: Stine Ladefoged
Fotos: Copenhagen Fashion Week
Del

Seneste nyt

Annonce