Copenhagen Fashion Week: New Generals
New Generals kan noget med det sorte.
Under modeugen i sidste uge lagde jeg vejen forbi New Generals' modeshow på CIFF Kids. Her gjorde de søde, lækre og lidt rå modeller catwalken usikker - på den sikre måde.
New Generals har nemlig holdt sig til den sikre stil i den kollektion, som vi må vente et halvt års tid på at rive ud ad butikkerne.
Det sorte var endnu engang dominerende i deres kommende SS 2014-kollektion. Og det er helt ok, for som man siger: "If it works, don't fix it!" Og det virker ret godt for New Generals!
Der var fine oversize sweats, rockede t-shirts, sort/hvide print, baggy bukser og shorts, der næsten leder tankerne hen på Angus Young fra AC/DC.
Det er fedt, det er råt, og det er ethicool! Og jeg glæder mig allerede til en sort sommer.
Se flere fotos fra New Generals forår- og sommerkollektion 2014 i galleriet.
Sort, sort og sort. Bemærk de lækre sko!
Sort/hvid print fra top til tå - krydret med en cool cap.
New Generals behersker det androgyne look til noget nær perfektion.