Copenhagen Fashion Week: JewlsCph
Mai Manniches seneste designs i et både varmt, fint og gennemført show.
Gæsterne blev trakteret med fine smykke-hapsere, der var designet til anledningen af Vestford, samt kølige Martini cocktails og søde treats fra Simply Chocolate.
Palæets sal var i dagens anledning omdannet til catwalk med en storskærm, hvor Mai Manniches designs blev vist i en stilfuld og formfuldendt video, mens de smilende modeller viste smykkerne fra JewlsCph's kommende forår- og sommerkollektion.
Vi kan se frem til en smuk og alsidig kollektion fra Mai Manniches hånd med både orientalsk og moderne inspiration.
Mai Manniche tror stadig på statement halskæden til foråret og sommeren, hvilket tydeligt kom til udtryk i en række smukke og stilfulde halskæder med både afdæmpede og farverige sten.
Farverne var brune, blålige og flere grønne nuancer, og længderne på både halskæder og øreringene variererede fra de helt lange til de kortere og mindre iøjenfaldende.
Herudover havde Mai Manniche kombineret både korte, mellemlange og lange kæder, hvilket gav et fint luksus-bohemelook.
Alt i alt en fin og alsidig kollektion, der nok skal blive et hit blandt de mange JewlsCph-fans.
Se flere fotos fra eventen og JewlsCphs forårs- og sommerkollektion 2014 i galleriet.




