Copenhagen Fashion Week: Jesper Høvring AW14
Haute Couture, ekstravangance og gulvlange kjoler.
I de smukke sale på Nimb fremviste Jesper Høvring sin kommende AW14-kollektion bestående af overdådige haute couture kjoler, hvor velour, blonder og tyl var blandt de foretrukne materialer. Kjolernes længde varierede fra knæ- til gulvlang og pailletter, glitrende sten, transparente detaljer, dybe rygudskæringer og både små samt store sløjfer prydede de overdådige kjoler.
Finalen var, i lighed med tidligere tiders modeshows, overraskende og ekstravant på alle måder. Hos Jesper Høvring var finalen dog ikke baseret på en overdådig hvid brudekjole. Hver model var istedet iført kreationer med blonder, transparente detaljer og i hvid fra top til tå.
Se evt. flere billeder fra Jesper Høvrings show under Copenhagen Fashion Week i galleriet.
Jesper Høvring har i mange år designet ekstravagante kjoler til den røde løber og er bl.a. kendt for at designe de kendte og kongeliges haute couture kjoler.
Se evt. mere om Jesper Høvring her.
Pressefotos: Copenhagen Fashion Week