Copenhagen Fashion Week: Historien bag + guide til Copenhagen Fashion Festival
Fra modeugernes spæde start til den aktuelle modeuges events for alle.
Og det er langt fra første gang.
Siden 2006, hvor den danske modeuge, som vi kender den i dag og ikke mindst navnet Copenhagen Fashion Week, kom til verden, har den gamle hovedstad, København, lagt scene og bygninger til Copenhagen Fashion Week to gange om året.
Den danske modeuges aner kan dog spores langt længere tilbage i historien - til før betegnelsen Fashion Week kom til verden og internationale modeuger var til.
Den danske modeuge har rødder helt tilbage til midten af 1960'erne og hed dengang Dansk Mode-uge. Dansk Mode-uge var udelukkende en modemesse forbeholdt damemoden og var dengang en årlig event, som blev afholdt som optakt til en større modemesse i Herning Messecenter.
De første aner til både de danske og internationale modeuger skal dog findes meget længere tilbage i historien.
Modeugernes begyndelse
Haute Couture visninger har eksisteret længe før, der var noget, der hed modeuger. De kan spores helt tilbage til begyndelsen af det forrige århundrede, hvor de første couturier og modeskabere fremviste deres nyeste kreationer i deres modesaloner i modens by Paris.
De første spor af modeuge, som vi kender det i dag, så dog først dagens lys under og efter 2. Verdenskrig.
Under krigen i 1943, da mode-insidere var ude af stand til at rejse til Paris på grund af den nazistiske besættelse, arrangerede den nu legendariske mode-publicist Eleanor Lambert "Press Week" i New York i et forsøg på at distrahere verden fra fransk mode og for at fremvise amerikanske designere, som tidligere var blevet overset af modejournalister, der var blevet blændet af moden i Paris.
Efter 2. Verdenskrig var Paris atter modens by, og flere modeskabere begyndte traditionen med de halvårlige Haute Couture shows i Paris. De første i slutningen af januar og de sidste i begyndelsen af august. Her blev godt 2.500 mennesker inviteret til modehusene for at se de nye kollektioner, som ofte inkluderede op til tohundrede outfits og varede op til to og en halv time.
Dog skulle der gå omkring tyve år, før den første Fashion Week kom til verden og det skete selvfølgelig i Paris. I 1973 lancerede Paris, som den første by i verden, Fashion Week. Milano fulgte efter i 1979, London i 1984, New York Fashion Week i 1994 og Copenhagen Fashion Week, som vi kender det i dag, i 2006.
Copenhagen Fashion Week
Siden da har udviklingen indenfor modeuger taget fart.
Copehagen Fashion Week er gået fra traditionelle catwalks i en uendelighed til ubeskriveligt kreative modeopvisninger, som fortæller en historie eller tager udgangspunkt i scenarier såsom en rejse i et eventyrligt tog (som vi så det hos Louis Vuiton under fremvisningen af Fall/Winter 2012 kollektionen i Paris), en tur på en snehvid karrusel (fra Fall/Winter 08 kollektion hos Chanel i Paris) eller illusionen om at blive opslugt af en kæmpe tunge med sorte prikker (hos Henrik Vibskov under den danske modeuge i august 2012).
Og siden Copenhagen Fashion Festival kom til verden, har mange af Copenhagen Fashion Weeks events været tilgængelig for alle.
Aniston.dk har samlet lidt af denne modeuges events, som er tilgængelig for alle og enhver, nedenfor!
Veet Stiletto Run 2013 - Race With Grace
Det legendariske 100 meter løb op ad strøget - i stiletter, er stadig en del af Copenhagen Fashion Festival og finder sted Fredag d. 9 August på Amagertorv på strøget.Se mere information omkring eventet og tilmed dig her.
Fashionable Garden Party
Fashion Exchange
Lørdag d. 10 August fra 10.00-16.00 åbner Københavns Rådhus dørene op for Copenhagen Fashion Weeks byttecentral, hvor du ganske gratis kan bytte dit gamle tøj til nyt!Se mere information omkring eventet her.
Beautiful skin at Akademiklinikken
Haute Couture by Ole Lynggaard Copenhagen
Er du til overdådige Haute Couture kjoler og smykker, der er en prinsesse værdig, så kig forbi Ny Østergade 4 og nyd Ole Lynggaard Copenhagen udstillingen bestående af Haute Couture kjoler skabt af Charlotte Lynggaard, for virksomhedens 50 års jubilæum.
Se adresse og mere information om eventet her.
Jordan - Your Smile, Your Style
Besøg Jordan og design din egen tandbørste, få en gratis tandrensning, og deltag i konkurrencen om en shoppingtur til en værdi af 20.000kr
Se location og mere information om eventet her.
TRESemmé Hot Blow-out Bar
Med en hot og fashionabel blow-out bar bringer Copenhagen Fashion Festival og festivalens hovedsponsor TRESemmé catwalkens hårmode til gadebilledet under modeugen. På Nytorv kan alle få stylet deres hår af et team af anerkendte stylister under ledelse af TREsemmés lead stylist Lasse Pedersen.
Du finder blow-out baren på Nytorv, København K fra d. 8. august – 10. august mellem kl. 12-18.
Besøg for Copenhagen Fashion Festival hjemmeside for flere modeuge-events, eller find programmet i byens butikker.