Aniston

Copenhagen Fashion Week: Freya Dalsjö AW14

Danske Freya Dalsjö præsenterede en yderst feminin kollektion med pels i alle afskygninger og farve-kombinationer.

Copenhagen Fashion Week: Freya Dalsjö AW14
Freya Dalsjös AW14-kollektion med pels i fokus var både repræsenteret ved Kopenhagen Furs show under modeugen, hvor hun gav sit bud på en pelsfyldt AW14-kollektion, og siden ved eget modeshow, hvor pels også spillede en af hovedrollerne.

Ved sit eget show præsenterede Freya Dalsjö således en AW14-kollektion, hvor lange frakker, oversized elementer og pels i flere forskellige afskygninger og farvekombinationer indtog den dominerende og altoverskyggende hovedrolle. 

Frakkernes længde balancerede lige omkring knæet, og var de ikke udsmykket med pels, var læder det foretrukne materiale, og pelsen i stedet brugt i form af en enkelt snehvid hue eller på modellernes fødder

Og særligt de pelsklædte sko, der var designet i både højhælet og flad sutsko-inspireret version, og som egentlig var tænkt som show-piece, tiltrak sig opmærksomhed i en sådan grad, at de nu muligvis vil blive sat i produktion.

Designeren bag disse pelsklædte vidundere, Freya Dalsjö, arbejder nemlig i dette øjeblik på at producere dem i en mere komfortabel men lige så smuk udgave, så de kan blive en fast del af AW14-kollektionen.


Se evt. flere billeder af Freya Dalsjös kollektion i galleriet.
ANNONCE
Copenhagen Fashion Week: Freya Dalsjö AW14
Copenhagen Fashion Week: Freya Dalsjö AW14
Om Freya Dalsjö:
Freya Dalsjö har siden 2012 designet under navnet Freya Dalsjö.

Hun er uddannet ved Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen og designer bl.a. i samarbejde med Kopenhagen Fur.


Pressefotos: Copenhagen Fashion Week
Del

Seneste nyt

Annonce