Aniston

Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14

En både dramatisk og forførende kollektion med sort som alterego og gulvtæppe som scene.

Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14
Den danske haute couture designer David Andersen stod under modeugen bag et både mørkt, dramatisk og forførende univers på et kvadratisk gulvtæppe designet af David Andersen selv for det danske tæppemærke egetæpper.

Med læder, asymmetriske linjer og detaljer samt en sort og stramt silhuet som gennemgående kendetegn i kollektionen guidede David Andersen publikum gennem et nyt kapitel i historien, hvor fokus stadig er på det dramatiske og forførende og, naturligvis, det sorte.

Det nye kapitel tog sin begyndelse ved showets start, hvor de første tre modeller var iført bæredygtige og haute couture-inspirerede designs fra David Andersens kollektion for egetæpper. Tæpperne kom til syne som dele af en næsten gulvlang kappe, en asymmetrisk kjole og en overdel med kant af egetæppe.

De var dermed skabt i det samme elegante og mørke materiale med det samme mønster, som også prydede gulvet under showet. 

De oversized overdele var i øvrigt igen en del af David Andersens kollektion, der også indeholdt bl.a. forførende pels samt asymmetriske linjer, der gik igen flere steder. Alt sammen akkompagneret af næsten gulvlange hestehaler og dramatisk makeup.


Se evt. flere billeder af David Andersens AW 14-kollektion i galleriet.
ANNONCE
Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14
Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14
Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14
Om David Andersen:
Danske David Andersen debuterede som designer under eget navn i 2007.

Han har tidligere designet for bl.a. Dreams by Isabell Kristensen og er desuden kendt for sine mange designsamarbejder med eksempelvis Bianco, Haribo og Peter Beier.

Se evt. mere om David Andersen her.



Pressefotos: Copenhagen Fashion Week
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce