Aniston

Copenhagen Fashion Week: Barbara I Gongini AW14

Den færørske dronning af det sorte har skabt en efterår- og vinterkollektion med fokus på det oversized og avantgarde.

Copenhagen Fashion Week: Barbara I Gongini AW14
Den evigt eksperimenterende designer BARBARA I GONGINI viste endnu engang en både visionær, mørk og avantgarde kollektion under Københavns Modeuge.

Københavns Rådhus blev således indtaget af en efterår- og vinterkollektion med kendetegn som sweatshirts, Haute Couture detaljer, asymmetriske linjer og lag på lag effekter som nogle af de gennemgående temaer i den færørske designers kommende kollektion.

Pels, læder og strik var blandt de foretrukne materialer i BARBARA I GONGINIs kollektion for AW14, og fokus var på en oversized og til tider avantgarde silhuet med lange asymmetriske og oversized frakker samt kjoler. 

Med undtagelse af enkelte hvide og yderst indtagende lysegrå nuancer var udgangspunktet i BARBARA I GONGINI'S AW14 kollektion (naturligvis) farven sort.


Se flere billeder fra BARBARA I GONGINIs modeshow i galleriet.
ANNONCE
Copenhagen Fashion Week: Barbara I Gongini AW14
Copenhagen Fashion Week: Barbara I Gongini AW14
Om BARBARA I GONGINI:
BARBARA I GONGINI er modedesigner fra Færøerne men har base i København.

Stilen er nordisk og avant-garde, og mærket består af både BARBARA I GONGINI samt Black Line. 

BARBARA I GONGINI designer desuden nu også herretøj.

Se evt. mere om BARBARA I GONGINI her.


Pressefotos: Copenhagen Fashion Week
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce