Aniston

Copenhagen Fashion Week: Asger Juel Larsen AW14

Et efterår med print, futurisme og androgyne uniforms-inspirerede undertoner.

Copenhagen Fashion Week: Asger Juel Larsen AW14
Danske Asger Juel Larsen præsenterede under Københavns modeuge en AW14-kollektion med både futuristiske aner, androgyne undertoner, oversized elementer samt gennemgående og særprægede print, som bl.a. involverede separerede dukker med lysende øjne.

Asger Juel Larsen viste denne gang blot i alt tre kvindelige modeller, hvor læder, pels og grafisk print skabte et futuristisk og uniforms-inspirerede scenarie i ren Tomb Raider stil anno 2014.

De androgyne undertoner var dog repræsenteret i mange af de oversized elementer og de grafiske print, som blev båret af showets mandlige modeller, og både den oversized silhuet og elementer med grafiske print kunne meget vel være båret af kvinder såvel som mænd. 

Og selvom kollektionen lyder vild, vil den helt sikkert være 100 pct. brugbar ude i gadebilledet.


Se evt. flere billeder af Asger Juel Larsens AW14-kollektion i galleriet.
ANNONCE
Copenhagen Fashion Week: Asger Juel Larsen AW14
Copenhagen Fashion Week: Asger Juel Larsen AW14
Om Asger Juel Larsen:
Danske Asger Juel Larsen har sin designmæssige baggrund fra London, hvor han i 2011 blev uddannet fra London College of Fashion.

Siden har designeren slået sit navn fast i både Japan, Korea, Kina, USA, Canada, Tyskland og, naturligvis, Danmark med sit helt specielle miks af sportswear og tailoring.

Se evt. mere om Asger Juel Larsen her.


Pressefotos: Copenhagen Fashion Week
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce