Aniston

Confessions Of A Shopaholic

Okay, ingen panik! INGEN panik!

4 ud af 6 stjerner
Sophie Kinsella's bog 'Confessions Of A Shopaholic' gør nu sit indtog rundt omkring i landets biographer, som film af samme navn.  
Confessions Of A Shopaholic
Rebecca Bloomwood, (Isla Fisher), aka Becky Bloomwood er afhængig; afhængig af at shoppe! Det er hendes største glæde i livet, uden tvivl, at shoppe og især hvis der er et godt udsalg! Hun bor sammen med sin bedste veninde Suze, som uden held forsøger at hjælpe Becky ud af hendes lille problem.  

Et problem som kun bliver større da Becky bliver fyret fra sit arbejde, som journalist. Gælden hober sig op og i et rus af tequila søger hun et job, som hun altid har ønsket sig, og samtidig sender hun et mindre hadebrev til den næsvise redaktør, som hun havde en samtale med, tidligere på dagen. Men når man er fuld er det ikke altid lige nemt at kende forskel på 2 kuverter og i løbet af meget kort tid, bliver Becky ansat som økonomisk jounalist på Succesful Savings.  

På Succesful Savings finder hun ud af, at den næsvise redaktør måske ikke er så slem, som først antaget og hun finder samtidig også ud af han 'taler Prada', men desværre opdager hun også at hans date for tiden er selveste Alica 'Bitch Langben'. Endnu værre bliver det når hendes bankmand kommer efter hende, når hun begynder at lyve overfor ham hun er vild med og når hun ikke holder, hvad hun lover overfor sin bedste veninde.  

Becky Bloomwood er Pigen Med Det Grønne Tørklæde og hun er helt sikkert pigen med store problemer!  

ANNONCE
Confessions Of A Shopaholic
Fra bog til film

 Det første jeg følte, da jeg forlod biografsalen, var skuffelse. Jeg troede aldrig jeg kunne blive skuffet over noget, som Sophie Kinsella har været med til at producere, men det her var bare helt forkert. Har man læst bogen, så ved man hvad jeg taler om.  

For det første er Becky helt forkert. Hun mangler stil! Den Becky, som vi læser om i bøgerne, ville aldrig gå med en orange, ulden kappe og hun ville græmmes over at skulle bære en kæmpe, farverig anorak! For det andet er Becky ikke New Yorker, hun er englænder! Og tørklædet er ikke grønt, det er gråt og fuldstændig fabelagtigt.  

Det virker måske lidt, som om jeg hænger mig i detaljerne, men det er jo netop dem, som er så vigtige, når en bog laves til en film, især når man laver en bogserie, som Shopaholic til en film. Man må jo gå ud fra, at de første, som sætter sig ned for at se den, er fans af bøgerne og elsker Becky Bloomwood for den hun er. Og elsker hele atmosfæren omkring hende, hendes shopping, Suze, og hendes langsomme forelskelse i Luke Brandon.

Det er selvfølgelig svært at få det hele med, når sådan en film laves, men man kan i det mindste gøre et forsøg. Derfor vil mit råd være, hvis du ikke har læst bogen; se filmen og læs bogen bagefter. Gør du det i den anden rækkefølge, vil du blive slemt skuffet, men hvis du ikke kender til bogen, så er filmen sød og underholdene. Desværre kan jeg ikke give 2 karakterer for denne film og derfor er karakteren givet ud fra hvad en stor fan af bøgerne, synes.  

Premiere:

20. marts 2009

Originaltitel:
Confessions of a Shopaholic

Skuespillere:
Hugh Dancy, Isla Fisher, Joan Cusack, John Goodman, John Lithgow, Kristin Scott Thomas

Instruktør:
P. J. Hogan

Filmgenre:
Komedie, Romantik

Spilletid:
103 minutter
ANNONCE
Confessions Of A Shopaholic
Del

Seneste nyt

Annonce