Aniston

Color Infaillible

Aniston.dk har testet den nye, vandfaste og super holdbare øjenskygge fra L'Oréal.

Color Infaillible
Kender du det, at du duller dig op hjemmefra, og når du så kigger dig selv i spejlet, når du er mødt på arbejdet eller skolen, så klumper din øjenskygge allerede på øjenlågene, fordi du har cyklet lidt hurtigt, fordi der var mange mennesker med bussen og mega varmt, eller bare fordi!

Eller kender du det, at du lige har påført øjenskygge, og så er den allerede næsten væk igen?

Well... De problemer skulle du være ude over med L'Oréal Color Infaillible, som er nye intense øjenskyggefarver, der lover 24 timers holdbarhed.

Seks skønne farver
Color Infaillible er dog også seks virkeligt flotte farver inden for øjenskygger.

Farverne spænder lige fra helt lys og fin, Time Resist White, til helt sort og dramatisk, Eternal Black.

Mellen disse findes: Hourglass Beige - en naturlig og smuk farve, der kan bruges til både hverdag og fest. All Night Blue - en helt mørkeblå, mystisk farve, der glimter skønt. Purple Obsession - en helt speciel og meget dyb lilla farve. Endless Chocolate - en brun farve, der der lige til at spise. Forever Pink - en frisk og blid farve, der er en anelse tøset. Permenent Kaki - en alsidig og lidt udefinerbar (ikke på den dårlige måde) farve, der er mørk, men ikke smokey mørk.

Hver af farverne i Color Infaillible-serien er flotte - afhængigt af, hvilket look du får efter, og hvilken type pige du er.

De glimter alle fint og giver flotte og lidt festlige øjne.
ANNONCE
Color Infaillible
Brug fingrene
Color Infaillible øjenskyggerne fra L'Oréal har ikke bare nogle specielle farver. De har også en helt speciel konsistens.

Undertegnede forsøgte først at applikere med den sædvanlige øjenskygge-pensel, men det gav et helt underligt og lidt klattet resultat.

Hernæst blev pegefingeren derfor taget i brug, og det gik meget bedre. En pensel er således ikke tilrådelig - også fordi øjenskyggen efterfølgende sidder ret godt fast i den. Men med en fingerspids eller evt. en applikator med skumhoved, går det helt fint.

Næsten helt perfekt
Color Infaillable giver et super flot resultat, og farverne er virkeligt skønne.

Øjenskyggen drysser ikke af og holder en hel dag. Dog oplevede jeg en ganske lille smule klumperi i de fine linjer på øjenlåget - men ikke på niveau med så mange andre øjenskygger, så på den måde holder L'Oréal næsten, hvad de lover.

Alt i alt er L'Oréal Color Infaillable nogle super skønne øjenskygger, i vilde og fede farver, der holder. En spændende nyhed, der klart er værd at kaste sig ud i.

L'Oréal Color Infaillable er i handlen fra februar 2011 til vejl. udsalgspris på 99,95 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce