Aniston

Chokoladetærte

Gudeopskrift til noget lækkert


Jeg elsker søde sager, især chokolade. Så hvad er bedre, end at bringe jer en lækker opskrift på chokoladekage? Så kan I jo eventuelt overraske jeres søskende/forældre/venner med en dejlig kage, næste gang de kigger forbi.


Chokoladetærte
Chokolade siges at være noget, kvinder hungrer efter når de er kede af det, eller menstruerer. Enten så er jeg evigt ked af det, eller også pms'er jeg året rundt. Chokolade er bare nums!

Normalt laver jeg chokoladekage, det er nemt og bekvemt. Denne gang skulle det være lidt ekstra lækkert, så det blev til en tærte. Her får du opskrifte på en super lækker chokoladetærte.

Ingredienser
Du skal bruge følgende til denne opskrift på chokoladetærte:

3 deciliter hasselnødder (til tærtebunden)
100 gram kogechokolade (til tærtebunden)
30 gram smør (til tærtebunden)
3/4 deciliter farin (til tærtebunden)

200 gram smør (til fyld)
3 deciliter flormelis (til fyld)
3 æg (til fyld)
1½ appelsinsaft (til fyld)
200 gram kogechokolade (til fyld)
½ deciliter fløde (til fyld)
1 teskefuld vanillesukker (til fyld)

3 deciliter fløde (til pynt)
Høvlet chokolade (til pynt)

Fremgangsmåde
Start med tærtebunden: Nødder og chokolade hakkes groft. Bland disse ingredienser i en skål sammen med de øvrige ingredienser til tærtebunden. Hæld dejen i en tærteform og tryk den godt ned i formen og lidt op ad siderne. Sæt herefter tærtebunden i køleskabet, mens du laver fyldet.

Fyld: Pisk smør og flormelis sammen til en luftig masse. Rør æggene i, ét ad gangen, så bliver det nemmere at piske. Herefter tilsættes appelsinsaften. Chokolade og fløde opvarmes i en gryde indtil chokoladen er smeltet. Bland herefter chokoladen/fløden i æggemassen.

Tag tærtebunden ud af køleskabet og hæld fyldet i. Sæt derefter tærten tilbage i køleskabet i et par timer. Inden servering, piskes flødeskum som smøres ud på tærten som pynt. Drys til sidst med høvlet chokolade.

Aniston.dk ønsker dig rigtig god fornøjelse med at lave desserten.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce