Aniston

Chicza

Aniston.dk har tygget lidt i det økologiske og biologisk nedbrydelige tyggegummi.

Det koster årligt millioner at fjerne tyggegummi fra gader og stræder. Men nu kan du få både økologisk og biologisk nedbrydeligt tyggegummi, som skulle være godt for både dig og miljøet.

Chicza tyggegummi er nyt i Danmark, og vi har naturligvis ikke kunne dy os for at gnaske lidt i dette nye bud på favorit-tyggegummiet.
ANNONCE
Chicza
Chicza er intet mindre end verdens første økologiske og biologisk nedbrydelige tyggegummi. De klamme grå klatter på fortovene får dermed kamp til stregen, fordi Chicza ganske enkelt, ifølge producenten, nedbryder sig selv i løbet af seks uger - i modsætning til dit almindelige tyggegummi, som kan blive siddende på fortovet i årevis!

Alene i London bruger man årligt 75 millioner på at fjerne tyggegummiklatter fra vejene, og det er jo ikke så lidt.

Derfor synes vi også, Chicza lyder som en god idé, og vi har tygget lidt på sagen - i bogstaveligste forstand.

Chicza findes i tre forskellige varianter: Spearmint, mint og lime, og vi er hoppet lige i flæsket på den klassiske spearmint.

Gumle, gumle, tygge, gnaske...
Chicza tyggegummi kommer i en flad lille pakke med et stort stykke tyggegummi, som er inddelt, så man kan brække tyggegummiet af i en passende mundfuld.

Umiddelbart et Chicza mere løst i strukturen, når man lige får det ind i munden, men man får det hurtigt tygget sammen til noget, der føles rigtigt.

Smagen i Chicza holder ikke helt så længe som et almindeligt stykke tyggegummi, men som en klog mand sagde: Man vil jo nok heller ikke vide, hvad der er puttet i det almindelige tyggegummi, for at det kan holde smagen i timevis... Og det kan han jo så måske have ret i.

Chicza tyggegummi er bestået, og det er et godt bud på et alternativ til almindelig tyggegummi - og så kan man spytte det ud på fortovet med god samvittighed.

Chicza har en vejl. udsalgspris på 18 kr. og fås blandt andet i helsekostbutikker.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce