Aniston

Chicken Invaders

Pløk kyllingerne…

Underholdende tidsfordriv, hvor man kan komme af med hverdagens stress og jag, ved blot at skyde nogle - næsten - uskyldige kyllinger, ufoer og meteorer.

Chicken Invaders

I det herrens år 1999 så verden første gang spillet 'Chicken Invaders'. Spillet er en udvidelse af det klassiske arkadespil 'Space Invaders', der udkom i 1978 til spillemaskiner og senere til PC.
ANNONCE
Chicken Invaders
Spillet foregår i det ydre rum. Man er helten, der flyver rundt i et lille rumskib. Man skal redde en galakse, som er blevet invaderet af kyllinger.

Spillet består af en masse levels, der hver består af 10 baner. I hver bane er der en masse kyllinger, man skal skyde. Dog sker det at man et par gange, i hvert level, løber ind i et par baner, hvor det regner med meteorer. Man kan enten vælge at flygte fra dem eller skyde dem med enten et missil - eller det indbyggede våben man har i sit rumskib.

Hver gang en kylling dør bliver det enten til et kyllingelår, som giver point - eller en lille pakke. Man kan opgradere sit våben ved at samle pakkerne, som daler ned over skærmen. Man starter med kun at kunne fyre ét skud af ad gangen; men jo flere pakker man samler, jo bedre våben får man - det ender med at man kan fyre syv skud af på en gang.

Missiler får man ved at skyde et vist antal kyllinger inden for kort tid.

For at spillet ikke skal være for let, lægger kyllingerne æg. Hvis man rammer disse æg dør man.

Derudover skal man i sidste bane af hvert level kæmpe mod The Big Boss. Dette er en kæmpe-kylling, der lægger rigtigt mange æg meget hurtigt.

Af et lille spil fra 1999 at være, så er grafikken flot. Noget man måske ikke kan sige om lyden. Den er meget ensformig og bliver i længden meget trættende at høre på.

Det er et let lille spil, men det er lidt synd at man kun kan bevæge sig henholdsvis til højre og venstre. Man kan risikere at dø, fordi der er æg på begge sider af ens rumskib, og man derved ikke kan flygte. Derudover bliver det let ensformigt i længden, da hvert level er ens. Den eneste forskel på dem, er tempoet og antal kyllinger, der gradvis bliver øget en smule, i hvert level.
ANNONCE
Chicken Invaders
Chicken Invaders 2

'Chicken Invaders 2' starter hvor 'Chicken Invaders' slutter. Denne gang er det ikke en fjern galakse, som skal reddes, men vores eget solsystem. Helten flyver rundt og patruljerer, da han pludselig ser en kylling. Han følger efter den og får den skudt. Han opdager så at solsystemet er ved at blive invaderet af kyllinger - så man må på den igen og befri alle planeterne for kyllinger, samt destruere kyllingernes moderskib.

'Chicken Invaders 2' er meget mere udfordrende end etteren. Der er 11 levels, hver med 10 baner, men her er det forskellige baner. Man ved aldrig rigtig hvilken side kyllingerne kommer fra, eller om der er nogle af dem, som forfølger én. Her får man samtidig et kyllingelår, hver gang man skyder en kylling.

Der er også blevet tilført en bonusbane, hvor man skal skyde en ufo. Når man har skudt den får man en våben-opgraderings pakke.

Våbnene er også blevet meget mere avancerede. Der er blevet tilføjet to nye våben til spillet, samt nogle små "våben-opgraderings-kugler".

Derudover er der kommet den lille smarte ting, at hver gang man har samlet en million point, så får man et ekstra liv.

Det er tydeligt at se at spillet er udkommet 3 år efter det første, for grafikken er langt bedre end etterens. Mellem hvert level er der også lavet en lille animeret film, der er forskellig fra level til level. En god ting ved toeren, er at man kan bevæge sig frit. Man er ikke længere bundet af, at man kun kan flytte sig til højre og venstre. Man er mere fri til at jage kyllinger - og for den sags skyld undvige dem!

Der er også blevet gjort lidt ved kyllingerne. De fås nu med forskellige bluser. I etteren havde alle kyllinger blå bluse på, men i toeren bliver der tilføjet en ny farve for hvert level.

Ligesom etteren er lydene ret ensformige og man bliver da også hurtig træt af at høre på dem.

Chicken Invaders 2 - Christmas Edition
ANNONCE
Chicken Invaders
'Chicken Invaders 2 Christmas Edition' er som navnet siger: En juleudgave af toeren. Her har kyllingerne små nissehuer på, der matcher til den farve trøje de har på. Derudover kæmper man ikke længere mod kæmpe kyllinger i slutningen af hvert level, men mod snemænd.

Kyllingerne lægger heller ikke æg, men små juletræs-glaskugler. Kyllingelårene er blevet erstattet af gran.

Men det er ikke det eneste, der er lavet juleagtigt. I bonusbanen er det ikke længere en ufo, der flyver over skærmen, men en lille kane.

For at gøre det til et rigtigt julespil skal der selvfølgelig også være julemusik. Mellem hvert level kan man sidde og synge med på "Santa Claus is coming to town", mens man sidder og kigger på den lille animation.

Chicken Invaders 3

Spillet udkommer i november 2004, og er måske det sidste kapitel i 'Chicken Invaders'. Jeg ved desværre ikke så meget om spillet endnu, da InterAction Studios er meget sparsommelige med oplysningerne. Hovedsagen er dog også, at der snart kommer et nyt spil!

Spillene er meget enkle og kræver ikke det store. Man styrer det lille rumskib med piletasterne og skyder med space.

Fordi de er så enkle er de ideelle til en søndag, hvor man alligevel har tømmermænd!

Jeg kan kun anbefale spillene - men pas på!! De er stærkt vanedannende!!




Warning: For meget 'Chicken Invaders' kan medføre at man har kyllinger, våben-opgraderingsting, eksplosioner og mærkelige lyde i hovedet. I værste fald kan man komme til at drømme om kyllinger om natten.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce