Charles Chaplin
En skribents kvaler, og en filmstjernes idealisme
Nogen gange hader jeg bare mig selv! Især når jeg kaster mig ud i opgaver, hvor jeg ved, at jeg bare ikke bliver tilfreds med resultatet. Denne her artikel er et godt eksempel.
Aniston-bossen Sitle smed en liste op over emner, der skulle skrives artikler om, og dum som jeg er valgte jeg blandt andet emnet "Charles Chaplin". Min tanke var, at det da kunne være interessant at få lidt mere viden om ham. Hvad jeg desværre ikke overvejede, var om det var muligt at skrive en artikel om emnet, som læserne ville finde interessant og relevant.
Her sidder jeg så foran computeren og har skriveblokering i stor stil. Hvordan gør man lige Charles Chaplin til spændende læsning for de 15 til 25-årige?
En engageret idealist
En lille mørkklædt mand med en karakteristisk gangart. Sådan kender de fleste ham sikkert fra de mange stumfilm, han deltog i igennem hans liv. Ren underholdning skulle man umiddelbart tro, men faktisk var Chaplin en særdeles politisk engageret person.
Kulisserne for hans kamp for fred og lighed var USA i 20'erne og op til 50'erne. Hans holdninger mødte alt andet end forståelse og accept her. Men det stoppede ham ikke, og ser man hans film med et mere vågent øje, så ses mange hentydninger til samfundets uretfærdigheder. For eksempel møder man hans indignation over fattigdom og arbejdsløshed i filmene: "Shanghaied" og "Easy Street".
Med 2. Verdenskrigs kommen, forsøgte han at sætte fokus på at få USA med i krigen mod fascismen, hvilke skabte forargelse i de tysklandsvenlige højrepartier. Således mødte hans film "Diktatoren" fra 1941 stor modstand på grund af det antifascistiske budskab. I 1950'erne fik han, mens han var i Europa for at promovere sin nyeste film, at vide, at han ved hans hjemkomst til USA ville blive afhentet til et forhør om hans kommunistiske tilhørsforhold. Dette resulterede i, at han bosatte sig i Europa som politisk martyr.
Aniston-bossen Sitle smed en liste op over emner, der skulle skrives artikler om, og dum som jeg er valgte jeg blandt andet emnet "Charles Chaplin". Min tanke var, at det da kunne være interessant at få lidt mere viden om ham. Hvad jeg desværre ikke overvejede, var om det var muligt at skrive en artikel om emnet, som læserne ville finde interessant og relevant.
Her sidder jeg så foran computeren og har skriveblokering i stor stil. Hvordan gør man lige Charles Chaplin til spændende læsning for de 15 til 25-årige?
En engageret idealist
En lille mørkklædt mand med en karakteristisk gangart. Sådan kender de fleste ham sikkert fra de mange stumfilm, han deltog i igennem hans liv. Ren underholdning skulle man umiddelbart tro, men faktisk var Chaplin en særdeles politisk engageret person.
Kulisserne for hans kamp for fred og lighed var USA i 20'erne og op til 50'erne. Hans holdninger mødte alt andet end forståelse og accept her. Men det stoppede ham ikke, og ser man hans film med et mere vågent øje, så ses mange hentydninger til samfundets uretfærdigheder. For eksempel møder man hans indignation over fattigdom og arbejdsløshed i filmene: "Shanghaied" og "Easy Street".
Med 2. Verdenskrigs kommen, forsøgte han at sætte fokus på at få USA med i krigen mod fascismen, hvilke skabte forargelse i de tysklandsvenlige højrepartier. Således mødte hans film "Diktatoren" fra 1941 stor modstand på grund af det antifascistiske budskab. I 1950'erne fik han, mens han var i Europa for at promovere sin nyeste film, at vide, at han ved hans hjemkomst til USA ville blive afhentet til et forhør om hans kommunistiske tilhørsforhold. Dette resulterede i, at han bosatte sig i Europa som politisk martyr.
De nævnte film er kun et lille udvalg af hans film med samfundskritiske undertoner. Igennem hans liv nåede han at blive beskyldt for mangt og meget i USA - blandt andet antipatriotisme og perversitet. Men i Europa mødte han langt større forståelse, blandt andet blev han i midten af 50'erne foreslået til Nobelprisen i litteratur og fredsprisen.
Men hvad kan vi bruge alt det her til i dag? Især blandt unge mennesker er der en del at lære, nemlig at tage stilling til samfundet og arbejde frem mod vores ideale billede af dette. Nutidens unge har, for en stor dels vedkomne, et skræmmende ladt forhold til kritisk stillingtagen til samfundet. Deres holdning syntes at være noget i retning af:
"Hvis det ikke berører min dagligdag, så gider jeg ikke interessere mig for det".
Det er lidt foruroligende, at det er disse mennesker med den holdning, som skal videreføre samfundet i fremtiden.
Så er Charles Chaplin spændende læsning for de 15 til 25-årige? Muligvis ikke, men det burde han være. Vi burde være interesseret i at forbedre tingenes tilstand, men er det bare ikke.
Men hvad kan vi bruge alt det her til i dag? Især blandt unge mennesker er der en del at lære, nemlig at tage stilling til samfundet og arbejde frem mod vores ideale billede af dette. Nutidens unge har, for en stor dels vedkomne, et skræmmende ladt forhold til kritisk stillingtagen til samfundet. Deres holdning syntes at være noget i retning af:
"Hvis det ikke berører min dagligdag, så gider jeg ikke interessere mig for det".
Det er lidt foruroligende, at det er disse mennesker med den holdning, som skal videreføre samfundet i fremtiden.
Så er Charles Chaplin spændende læsning for de 15 til 25-årige? Muligvis ikke, men det burde han være. Vi burde være interesseret i at forbedre tingenes tilstand, men er det bare ikke.
