Aniston

Carpe Diem

Hvornår lærer vi at leve?

Fordi du er i live betyder det ikke, at du virkelig lever, kroppen gør, men hvad med dit sind? Hvorfor har folk generelt så svært ved at leve livet fuldt ud?
Carpe Diem
Alle kender følelsen af at være sur eller skuffet over egne handlinger, fordi man gjorde noget andet i en situation, end man egentligt ville, men hvorfor føler vi os så ofte hæmmede?

Skuffelsens ansigt
Hvorfor sviner vi folk, som vi har holdt af, til, når vi ikke længere har dem i vores liv?

Det kan være, at de har været ubehagelige, behandlet os uretfærdigt og som regel også såret vores følelser. Det kan være svært at acceptere og respektere disse handlinger, men hvorfor er det så svært at stå ved, man blev såret af vedkommen på den ene eller anden måde?

Hvorfor siger vi: "Det klamme svin bollede udenom", i stedet for at stå ved, at vi er blevet utroligt skuffede over deres handling? Vi burde nok nærmere sige: "Han bollede udenom, det skuffede mig meget og sårede mig."

Nogle mennesker er i stand til at tage det hele med en ophøjet rolighed og være ærlige, men de fleste mennesker prøver ofte at dække over deres egne følelser med deres udtalelser.

Men hvorfor virker det så forkert at stå ved, at vi er sårbare in
Hvad nu hvis
Det er også de færreste, der tør stå ved deres mere positive følelser; forelskelsen for eksempel. Hvis man tvivler den mindste smule på, om den, man er vild med, gengælder ens følelser, er det de færreste, der tør sige noget til den udkårne, hvilket gør, at vi nok går glip af en masse fantastiske oplevelser.

Måske bliver man såret, hvis vedkommen afslår tilbuddet om ens gunst, men hvad hvis de nu slår til?
Hvad hvis du fik et ja, og det viste sig at være helt vidunderligt?
ANNONCE
Carpe Diem
Eller hvis du i stedet fandt ud af, at denne person betød mere for dig som en ven, og at denne ven kom du til at beholde og værdsætte resten af livet? Du ville endda slippe for at gå i tvivlens skygge og overveje, hvordan det kunne have udviklet sig...

Eller hvad ville der ske, hvis du prøvede at få en bedre stilling eller bedre løn, hvis du fortjente mere på dit arbejde? De fleste tør ikke engang forhøre sig om deres muligheder, men hvorfor ikke?

Er det fordi, vi er bange for at virke grådige? Er vi bange for at blive fyret? Mon ikke det endnu engang er fordi, vi er bange for at stå ved vores personlige og private tanker og følelser, og at vi er hæmmede på grund af en masse fordomme og nonsens?

Lev for pokker
Tænk på, at der er en god chance for, at vi kun har dette ene liv at gøre godt med, så hvorfor ikke gå efter de ting, vi gerne vil have i dette liv?

Vi bør stadig behandle andre med den samme respekt, som vi gerne selv vil modtage og det er ikke fair at såre nogen med vilje, men livet er fyldt med både glæde og smerte, så hvad med om vi slog os løs og nød den tid, vi er blevet givet?

Carpe Diem - Grib dagen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce